Varmt vand fra Jordens indre sikrer forsyningerne i fremtiden

Med Kina som springbraet står geotermisk energi foran et stort gennembrud som vedvarende grøn energi.

Energikrisen har fået en ekstra dimension. Ruslands invasion i Ukraine udløste kaos og panik på energimarkederne. Det handler ikke laengere kun om prisen på gas, olie eller kul. Spørgsmålet i overmorgen er, om der overhovedet kan skaffes forsyninger.

Samtidens grønne energi er ikke noget alternativ. Den er bogstavelig talt afhaengig af vejr og vind. Fødevarekrisen har også afsløret, hvor skrøbeligt markedet for biobraendsel er.

Geotermisk energi har lige praecis den dimension, at den hverken er afhaengig af krigeriske russiske praesidenter, solskin eller kuling fra nordvest. Den hentes op fra jorden lige under vores fødder. Det er vedvarende grøn energi tilsat forsyningssikkerhed.

De varme kilder fra Jordens indre har vaeret kendt og udnyttet, så langt tilbage menneskets faelles erindring raekker. Omend i mere primitive former. I moderne tid kan et af de aeldste kommercielle projekter dateres tilbage til Idaho i 1892.

Island har i dag den største globale daekning takket vaere gejsere og varmt vand, der løber ud af jorden af sig selv.

Derfor er det heller ikke helt overraskende, at et af verdens førende selskaber har islandske rødder. Det islandske selskab Arctic Green Energy har siden

2006 blandt andet arbejdet i et joint venture med den kinesiske oliegigant Sinopec om at udvikle geotermisk energi til moderne kinesiske storbyer.

Arctic Green Energy fik en slags ridderslag i efteråret, da den singaporeanske regeringsfond GIC købte sig ind med en 40 pct. ejerandel for 1,7 mia. kr. Singapores regering driver to af verdens 10 største statslige investeringsfonde, og mens

Temasek normalt tager sig af de mere strategiske investeringer, har GIC ét eneste formål: at genere årlige overskud.

Ved den lejlighed praesenterede venture-selskabet Sinopec Green Energy en plan for en årlig vaekst på 25 pct. over de kommende fem år. Det kommercielle element har vaeret udfordringen igennem det seneste århundrede. Men masser af research, erfaring og teknologiske fremskridt har banket omkostningerne ned. Potentialet afspejles i den aftale, Aarhus har indgået med et konsortium bygget op omkring A.P. Møllerselskabet Innargi, ATP og fonden NRGi, der understøttes af George Soros.

A.P. Møller-Maersk kan traekke på erfaringerne fra oliebranchen. En af de store udfordringer for varmevaerker og elselskaber har vaeret, at de er eksperter i operationer på Jordens overflade, men intet aner om, hvad det indebaerer at bore huller i undergrunden. Her står Maersk unaegtelig staerkt.

Geotermisk energi led et PR-maessigt knaek i Danmark for 10 år siden, da et projekt ved Viborg måtte opgives med et tab i størrelsesordenen 162 mio. kr. Det er stadig et uafsluttet kapitel, hvem der skal betale den regning, så de nye kontrakter er skruet sådan sammen, at det kommercielle konsortium tager ansvaret for, hvad der måtte gå galt under jorden.

Et par af udfordringerne er, at det varme vand ikke bare skal findes dernede imellem 800 og 3.000 meters dybde og pumpes op, men også pumpes tilbage igen.

Den høje risiko har vaeret en haemsko for udviklingen globalt. Beslutningerne har som regel skullet tages af de politiske systemer, fordi man ikke bare kan bore kilometerdybe huller i nationalstatens graesplaene (USA er en af undtagelserne).

Det minimerer risikovilligheden.

Samtidig ligger projekterne mange steder under de samme love, som hvis man ville bore efter olie eller gas.

En godkendelse tager en krig af bureaukrati og miljøgodkendelser i de demokratiske samfund og tykke brune kuverter i mindre demokratiske systemer.

Bureaukratiet er den største hindring for udviklingen i lande, der ikke har det varme vand uden for døren.

En godkendelse tager en krig af bureaukrati og miljøgodkendelser i de demokratiske samfund og tykke brune kuverter i mindre demokratiske systemer.

Der er flere grunde til, at Kina er langt fremme uden at have samme naturlige tilgang til varme kilder som USA, Island, Indonesien, Filippinerne eller Mexico.

En af dem er, at der ikke er så langt fra beslutning til effektuering. En anden er en fremsynet beslutning om at satse på grøn omstilling, der allerede i 2015 affødte en femårsplan for udvikling af geotermisk energi med sigte på de store byer.

Holder ambitionerne, bliver Kina hurtigt førende på området. Der er allerede bygget cirka 800 vaerker, der på volatile markeder både sikrer forsyninger til konkurrencedygtige priser og bidrager til CO2-regnskabet ved stort set ikke at udlede drivhusgasser.

Med Kina som springbraet står geotermisk energi foran et stort gennembrud.