Nordsølande vil tidoble udbygningen af havvind
Udbygningen af havvindmøller i Nordsøen skal mangedobles frem mod 2050. Det er den faelles politiske vision, som statsminister Mette Frederiksen sammen med en raekke europaeiske statsledere vil praesentere onsdag på et topmøde om havvind i Esbjerg.
Danmark, Tyskland, Holland og Belgien samles nu om en historisk satsning på havvindmøller ude i Nordsøen, der skal vaere med til at frigøre Europa fra russisk energi og løfte den grønne omstilling i Europa op på et helt nyt niveau.
Det sker på et stort anlagt topmøde i Esbjerg onsdag, hvor statsminister Mette Frederiksen og regeringslederne fra de tre lande underskriver en historisk erklaering om at tidoble havvindkapaciteten i Nordsøen til mindst 150 gigawatt (GW) i 2050.
Det er nok til at forsyne ca. 230 millioner europaeiske husstande med grøn strøm og vil kraeve samlede investeringer for over 1.000 mia. kr.
»Hvis vi skal høste al den vind, der kan høstes i Nordsøen, bliver vi nødt til at gøre det i faellesskab. Nordsøen kan rigtig meget, og det er også derfor, at dette taette samarbejde skal i gang nu,« siger Mette Frederiksen i et eksklusivt interview med Finans og Jyllands-Posten.
Ifølge EU-Kommissionen er der brug for 300 GW havvind i hele EU frem mod 2050.
»Nu siger vi i de fire lande, at vi leverer i hvert fald halvdelen af det. Det er ret godt gået,« siger Mette Frederiksen, der håber på at kunne inspirere andre EU-ledere til at udvise samme grønne lederskab.
Esbjerg-erklaering
Den såkaldte Esbjerg-erklaering omfatter også et mål om at nå en produktion af havvind på mindst 65 GW i 2030. Det er godt og vel fire gange så meget, som den nuvaerende havvind-udbygning i Nordsøen.
Ud over de konkrete mål står de fire lande bl.a. sammen om at etablere den nødvendige elinfrastruktur i
Nordsøen. Ved at forbinde de forskellige landes energiøer og havvindmølleparker bliver infrastrukturen billigere, og forsyningssikkerheden større.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, roser Nordsølandenes initiativ til skyerne.
»Udbygningen af havvind er yderst vigtig – ikke bare i kampen mod klimaforandringer. Det er også et afgørende element i at blive uafhaengig af russiske fossile braendstoffer,« siger Ursula von der Leyen, der også deltager på havvind-topmødet i Esbjerg.
Kommisionens plan
Tidligere onsdag vil hun selv fremlaegge Kommissionens store plan – RepowerEU – for, hvordan EU skal blive uafhaengig af russisk olie og gas. Hun lover i den forbindelse, at Kommissionen vil hjaelpe Nordsølandenes planer med forskellige initiativer, der understøtter udbygningen af havvindmøller.
Det handler bl.a. om at forkorte godkendelsesprocesserne, der ifølge Ursula von der Leyen har udgjort et stort problem og bremset mulighederne for at saette tempoet i vejret.
På topmødet i Esbjerg kommer Mette Frederiksen ikke med nye danske mål for udbygningen af vedvarende energi.
Det er da heller ikke mere end en måned siden, at hun med udspillet ”Danmark kan mere II” fremlagde visionen om at udnytte en kapacitet på 35 GW havvind i den danske del af Nordsøen.
Samtidig forsøger regeringen at skrue op for tempoet, så man i 2030 kan gå fra de i dag planlagte 9 GW til op imod 13 GW.
Det hører vel med til historien, at de fire lande også har det mest attraktive havareal til udbygningen af havvind i hele Europa. Så er de 150 GW havvind i Nordsøen i 2050 overhovedet nok?
»Det er jo kaempestort og meget ambitiøst. Af alle spørgsmål havde jeg ikke forventet dette, for hvis vi kan levere mere end halvdelen (af EU-målet, red.), så skal Europa nok komme i mål,« siger Mette Frederiksen.
Ros fra flere sider
Meldingen om en massiv udbygning af havvind i Nordsøen får ros af Vestas-topchef Henrik Andersen.
»Vi ser meget positivt på den politiske vilje, og at der nu kommer fart på det, vi har diskuteret i årtier,« siger topchefen i den danske vindmøllekaempe og fortsaetter:
»Vi skal handle nu og saette gang i udbygningen af meget mere vedvarende energi i Europa, hvis vi skal sikre den grønne omstilling og vores energiuafhaengighed.«
Også Ørsted-topchef Mads Nipper ser havvind som en