Bankerne skød helt forkert på inflationen
Det har ikke skortet på fejlskud, når det kom til at forudse inflationen det seneste år. Konsekvenserne kan maerkes lige nu i form af de hastigt stigende renter.
Den eksplosive stigning i inflationen det seneste halve år er kommet fuldstaendig bag på økonomer i finansmarkedet, i centralbanker, i ministerier og banker som Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.
Fejlskuddene skyldes ikke kun krigen i Ukraine, som har skubbet råvarer og energipriser i vejret.
Man undervurderede bl.a. også, hvor mange penge der reelt svømmede rundt i økonomien, da pandemien ebbede ud.
Økonomerne undervurderede også virksomhedernes og forbrugernes vilje til at acceptere prisstigninger.
»Hvis man skal vaere fair, kommer halvdelen af fejlskuddet nok fra stigningen i energipriserne, som var svaere at forudse. Den anden halvdel kommer fra, at vi undervurderede det skifte, der har vaeret i priskulturen,« siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank.
Inflation
Så sent som i december og januar pegede langt de fleste prognoser på, at inflationen hurtigt ville falde tilbage til udgangspunktet før pandemien.
De seneste uger er det dog gået op for isaer finansmarkedet, at så nemt bliver det nok ikke.
Markedet har derfor sendt bl.a. boligrenterne i vejret med den største fart siden 1990’erne. Det er i forventning om, at centralbanker i USA og Europa må gøre det samme med deres renter for at få inflationen under kontrol.
I Jyske Bank regnede man i september med en dansk inflation på 1,8 pct. i 2022. I januar var skønnet oppe på 2,8 pct. I april løftede man sit skøn til 5,4 pct.
Den 10. maj viste tal for det samlede forbrugerprisindeks en stigning på 6,7 pct. i forhold til samme måned året før. Det var den højeste årlige stigning i naesten 40 år.
Niels Rønholt, som havde ventet et tal i naerheden af 5,9 pct., løftede igen sit årsskøn. Denne gang til 5,7 pct.
»I 2010’erne havde vi også et godt opsving, men som ikke gav inflation. Nu er vi måske kommet ind i et andet miljø, hvor det ikke bare er accepteret at saette priserne op, men som virksomhed er man naesten underlig, hvis man ikke saetter priserne op,« siger Niels Rønholt.
»Det var vi måske lidt langsomme til at indse,« fortsaetter han.
Vaerre end ventet
Hos økonomerne i Danske Bank regnede man i januar med en inflation på 2,4 pct. i år. Nu lyder bankens skøn fra april på 4,5 pct.
Det er langtfra kun krigen i Ukraine, som har drillet.
»Selv hvis krigen i Ukraine sluttede i morgen, ville vi stadig have et stort inflationspres,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
»Man må nok erkende, at det mindst lige så meget gaelder, at den økonomiske analyse ikke var helt rigtig. Ubalancerne mellem udbud og efterspørgsel var større, end vi kunne få øje på dengang. Det betyder, at det meget høje inflationspres blev vaerre end ventet,« fortsaetter han.
I september spåede Nordea om en inflation på 1,5 pct. herhjemme i 2022. Den 26. januar var skønnet oppe i 2,4 pct.
Bankens spritnye prognose blev sendt til journalister den 10. maj kl. 08:45 – samme dag, som de danske inflationstal ramte gaden.
Kl. 12:18 samme dag sendte banken en ny version rundt med den begrundelse, at de høje inflationstal tvang banken til at opjustere sin inflationsprognose for hele året. Nu lyder den på 5 pct. Bankens cheføkonom Helge Pedersen peger på bevaegelsen i bl.a. industrielle metaller, som er steget cirka 75 pct,. siden pandemien indtraf, som en fejlkilde.
Landbrugsvarer er oppe med 20 pct. det seneste år, og det overordnede råvareprisindeks er steget med 40 pct.
De faktorer alene har løftet forbrugerpriserne med omtrent 3 pct. mange steder, vurderer han.
Udlandet
Samtidig er kronen svaekket 16 pct. over for dollar siden primo 2021, hvilket gør importerede varer dyrere i kroner.
Det havde banken heller ikke set komme.
»Vi havde ikke forudset mange af de begivenheder, som ligger bag de bevaegelser. Det er begivenheder, som er skelsaettende og dramatiske, og som har aendret hele billedet,« siger Helge Pedersen.
Det er ikke kun udviklingen i dansk økonomi, der har drillet eksperterne.
I december sidste år regnede Den Europaeiske Centralbank (ECB) med, at inflationen stort allerede var toppet.
Man skønnede en inflation på 3 pct. for 2022 som helhed. I april måtte den aede sine ord og fordoble sit inflationsskøn til hele 6 pct. i år.
Så meget har banken aldrig aendret sit skøn for et enkelt år før.
Økonomerne har også haft svaert ved at ramme rigtigt i USA, selv om landet er mindre påvirket af krigen i Ukraine.
I november lød gennemsnittet på 3 pct. blandt de mere end 25 institutioner, der indleverede deres inflationsskøn for 2022 til Bloomberg. I dag ligger konsensus på omtrent 7 pct.
»Det har vaeret et vanskeligt år for alle økonomer,« siger Helge Pedersen.
Ubalancerne mellem udbud og efterspørgsel var større, end vi kunne få øje på dengang. Det betyder, at det meget høje inflationspres blev vaerre end ventet. LAS OLSEN CHEFØKONOM, DANSKE BANK