Verdens største virksomheder er ramt af en ny virkelighed
Shell har måttet laere, at driften af en global virksomhed ikke kun er et anliggende mellem direktion, bestyrelse og aktionaerer, men reelt alle andre, der mener sig berettigede til at blande sig.
Alle, der har taget turen med London Eye, har vaeret i øjenhøjde med Shell.
Uundgåeligt, da olieselskabets hovedkvarter i Shell Centre er naermeste nabo til en af den britiske hovedstads største attraktioner.
Virkeligheden er dog, at Shells globale hovedkvarter kun har ligget i London siden årsskiftet.
Indtil for få måneder siden hed virksomheden Royal Dutch Shell, og havde sit hovedkvarter i den hollandske regeringsby Haag.
Efter 130 år er ”Royal” nu forsvundet, og det, der engang var symbiosen af Royal Dutch Petroleum Company og The Shell Transport and Trading Company, hedder i dag slet og ret Shell.
Dutch er Shell heller ikke laengere. Olieselskabet er i dag 100 pct. britisk – til stor fortrydelse for den hollandske stat, der fremover vil gå glip af meget store skatteindtaegter.
I sig selv er der tale om et dramatisk skridt, men det er baggrunden, der for alvor påkalder sig interesse, da den afspejler de udfordringer, som det grundlaeggeren af World Economic Forum, Klaus Schwab, kalder »interessent-kapitalisme«, repraesenterer.
På den hårde måde har Shell måttet laere, at driften af en global virksomhed ikke kun er et anliggende mellem direktion, bestyrelse og aktionaerer, men reelt alle andre, der mener sig berettigede til at blande sig. For et lille år siden blev Shell ved en domstol i Haag dømt for ikke hurtigt nok at nedbringe udledningen »Et vendepunkt i historien« er temaet for årsmødet i World Economic Forum i Davos. Pandemien og siden krigen i Ukraine tvinger verdens ledere til at adressere helt andre udfordringer, end da de senest mødtes i 2020. Kan de få den globale dagsorden tilbage på sporet? af drivhusgasser. Konkret siger dommen, at Shell i 2030 skal have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 45 pct. i forhold til udledningen i 2019.
17.000 medsagsøgere
Dommen er begrundet i såvel hollandsk lov som De Europaeiske Menneskerettigheder, der garanterer retten til et liv og til et familieliv, og at olieselskabet »i lang tid har vaeret vidende om« de skader, som udledningerne af drivhusgasser afstedkommer.
Bag sagsanlaegget mod Shell stod organisationen Milieudefensie, som er den hollandske gren af Friends of the Earth, samt flere end 17.000 private borgere, der indtrådte som medsagsøgere.
Dommen er anket og er siden blevet heftigt debatteret blandt jurister, da den beordrede reduktion på 45 pct. gaelder hele koncernen, uagtet at størstedelen af Shells aktiviteter ligger uden for Holland, men netop fordi Shell havde sit globale hovedkvarter i Haag, blev dommen universel.
Interessenter inddrages
Hvis dommen stadfaestes, vil den formentlig kun gaelde for Holland, da Shell nu er hjemmehørende i Storbritannien, der ikke laengere er medlem af EU.
»Dommen gør intet for at reducere den globale CO2-udledning,« lød reaktionen fra Ben Van Beurden, Shells adm. koncernchef, der fortsatte:
»Forestil dig, at Shell i dag beslutter at ophøre med al salg af benzin og diesel verden over. Det vil uden tvivl betyde en markant reduktion i Shells udledning af drivhusgasser, men det vil ikke aendre en tøddel ved de globale CO2-udledninger, da efterspørgslen efter motorbraendstoffer ikke vil aendre sig. Forbrugere og vognmaend vil blot fylde tanken hos andre olieselskaber.«
Retssagen passer perfekt ind i det budskab, der har vaeret kernen i World Economic Forum i det halve århundrede, organisationen har eksisteret, og som vil blive gentaget på årsmødet i Davos i den kommende uge.
En virksomhed eksisterer ikke kun for at skabe langsigtet vaerdi til benefice for sine aktionaerer, men også sine ansatte, kunder, leverandører, og ikke mindst de samfund, som den opererer i. Virksomheden skal gennem dialog inddrage alle disse interessenter.
Man kan argumentere for, at dialogen med »de andre« i sidste instans gavner virksomhedens aktionaerer, men Shell-sagen illustrerer udfordringerne, når dialogen skal føres via advokater og domstole.
Shell er et mangeårigt medlem af World Economic Forum.
Otte danske med på listen
Interessent-kapitalismen er også ved at blive standardiseret i de ESG-normer, som isaer de største virksomheder forventes at leve op til.
I den forgangne uge bragte Financial Times sin årlige liste over »Europas klimaledere«, der omfatter hundreder af virksomheder, og som opgør, hvor gode de har vaeret til at nedbringe den direkte udledning af drivhusgasser; også kendt som
Scope 1 og Scope 2.
Kun otte danske virksomheder optraeder på listen, og man skal langt ned i opgørelsen for at finde dem.
Den bedst placerede af alle virksomheder har i perioden 2015-20 reduceret sin Scope 1 og 2 udledning med 46,8 pct.
Vestas Wind System, der er den højest placerede danske virksomhed, har reduceret med 18,6 pct., mens f.eks. Sydbank kun har reduceret med 3,7 pct. – mikroskopisk bedre end Rockwool med 3,6 pct.
Forklaringerne ufortalt viser opgørelsen, at der nu er et blaendende skarpt fokus på erhvervslivets klimaomstilling, og at det er interessenterne – ikke virksomhederne – der har taget teten.
Kreditvurderingskoncerner som Moody’s Investors Service og S&P Global Ratings er langt fremme med at vurdere virksomhedernes praestationer inden for ESG, så selv om den finansielle
kreditvaerdighed er god, vil det traekke ned, hvis ”ESGvaerdigheden” er det modsatte, da det vidner om, at virksomheden ikke investerer tilstraekkeligt i klimaomstilling, ligestilling, osv.
AEndret syn på olie?
Når det gaelder olieindustrien, investerer den milliarder i vedvarende energi, indfangning og lagring af CO2 samt andre områder inden for klimaomstillingen, men også fortsat i udvindingen af olie og naturgas.
Her skal det ved årsmødet i Davos blive interessant at se, om synet på olieindustrien har aendret sig i lyset af krigen i Ukraine og Europas beslutning om at gøre sig fri af fossile braendsler fra Rusland.
Er interessenterne parate til at acceptere, at olie og naturgas er en del af løsningen på den økonomiske krig mod Rusland, og at fleksible holdninger er nødvendige i lyset af de seneste måneders begivenheder?
Konsulentkoncernen McKinsey & Company er dykket ned i begrebet ”interessenter” i relation til 615 børsnoterede små og mellemstore virksomheder i USA og har fundet 435 definitioner.
Tre katagorier
Hovedkonklusionerne i analysen er:
N Virksomheder med det langsigtede perspektiv, der er essentielt i interessent-kapitalismen, klarer sig bedre, hvad angår omsaetning, indtjening, investeringer og jobskabelse.
N Virksomheder, der er staerke inden for ESG, har bedre resultater og højere kreditvaerdighed, og – klarer sig bedre gennem kriser.
McKinsey opdeler interessenterne i tre hovedkategorier:
N Interessenter internt i virksomheden – medarbejdere, direktion, bestyrelse og aktionaerer.
N Interessenter uden for, men i direkte kontakt med virksomheden – kunder, underleverandører, banker, m.fl.
N Interessenter uden for virksomheder, der er kritiske for dens drift – kommuner, regioner, regeringer, offentlige myndigheder, interesseorganisationer og miljøet.
»Ikke alle interessenter er lige vigtige for virksomheden, og nogle interessenter forsøger at gøre sig vigtigere, end de reelt er. Tillige er interessenterne ikke homogene. Dette gaelder også internt i virksomheden, hvor medarbejdere kan vaere splittede på grund af forskelle i løn, manglende ligestilling, etnisk ubalance i medarbejderstaben, osv.,« skriver McKinsey i analysen.
Interessent-kapitalisme kan med andre ord opfattes som linedans uden sikkerhedsnet over for et uvenligt publikum.
»Udgangspunktet er godt for de virksomheder, der bekender sig til interessentkapitalismen. I Edelman Trust Barometer, der blev offentliggjort i januar, rangerede virksomhederne øverst, hvad trovaerdighed angår – dvs. over organisationer i civilsamfundet, regeringer og medier. Undersøgelsen viser tillige, at interessenterne ønsker at blive hørt,« konstaterer McKinsey.
Derfor er det vigtigste, som virksomhederne kan gøre, at tage kontakt til interessenterne og lytte til, hvad de har at sige.
Mindsteløn haevet
Et andet klogt skridt er at laere af de virksomheder, der allerede gør det godt inden for ESG.
Inden for det seneste år har en raekke store virksomheder i USA haevet mindstelønnen markant over graenserne i de stater, hvor de opererer.
En forklaring er hård konkurrence om arbejdskraften, men pointerer McKinsey, der er tale om et historisk eksperiment, hvor man bør holde grundigt øje med effekten.
»Hvis det viser sig, at medarbejderne er mere engagerede, mere produktive, og gennemtraekket i virksomheden falder, kan der vaere tale om en mangesidet gevinst, ligesom lønfremgangen må forventes at få en effekt i det omgivende samfund i form af højere skatteprovenu og et øget privatforbrug.
Hvad de ledende medarbejdere angår, er lønnen til direktionen i halvdelen af de 100 største selskaber på børsen i London i dag koblet direkte til indfrielse af ESGmålene. Det samme er tilfaeldet i en raekke olieselskaber, hvad klimamålene angår.
Shell indførte en kobling mellem cheflønninger og klimamål fra regnskabsåret 2020, men det forhindrede ikke, at interessenter i Holland gik til domstolene.