Hanne Hedegaard risikerer at vente op til halvandet år, hvis hun vil have sine høreapparater i Aarhus
Siden finansloven fra 2019 tilførte flere midler til at nedbringe ventetiderne på høreområdet, er ventetiden kun blevet fem uger kortere på Aarhus Universitetshospital
Elbaek Hedegaard hører dårligt, og så har hun en konstant hylende larm i hovedet.
Den er lidt lysere end hyletonen i tv. Lidt som en sitren på højspaendingsledningen. Den har vaeret der i 33 år. Lige så laenge har hun haft svaert ved at koncentrere sig. Hun bliver hurtigt traet, for 50 pct. af energien bruger hun på at høre, hvad der sker omkring hende.
Men når Hanne Elbaek Hedegaard hvert fjerde år skal have lavet en høreundersøgelse for at få de rette, nye høreapparater, tager hun ikke til høreklinikken på Aarhus Universitetshospital, selv om hun kommer fra Tilst. Det vil hun ikke vente på.
»For otte år siden var jeg i Sønderborg. For fire år siden var jeg Viborg. I år har jeg så vaeret i Vejle for at få lavet høreprøven og i Middelfart for at hente høreapparaterne. Men Aarhus er jo bare … det er helt vildt jo,« siger hun.
Halvandet år. Så lang tid risikerer Hanne Elbaek Hedegaard og andre, der har brug for at få undersøgt ørerne at vente, hvis det skal ske på Aarhus Universitetshospital. 2500 midtjyder står lige nu på venteliste til høreklinikken på Peter Sabroes Gade. En fjerdedel er dog heldige at blive skubbet frem i køen og får derfor en tid inden for to måneder, en tredjedel inden for tre.
Uanset hvad vaekker de lange ventetider kritik hos landsformand for Høreforeningen, Majbritt Garbul Tobberup. Hun påpeger, at Aarhus
Universitetshospital er et ud af tre steder i Region Midtjylland, hvor kompliceret høretab – som i Hanne Elbaek Hedegaards tilfaelde – kan blive behandlet.
»Så de skal leve med ventetiderne, for de har ikke et alternativ som dem, der lider af et simpelt høretab og derfor kan tage et regionalt tilskud med over i det private. Det går ud over folk, der er i arbejde, unge mennesker på deres studier, og seniorerne og deres mulighed for at have et aktivt, godt seniorliv. Og samfundsøkonomisk kan det altså heller ikke betale sig,« siger hun.
Flere, flere og flere
Tilgangen til de danske høreklinikker har de senere år vaeret stigende. Det skyldes bl.a., at der bliver flere aeldre borgere, som typisk lider af høretab, og at flere og flere danskere må leve med tinnitus. Siden 2017 er antallet af personer som Hanne Elbaek Hedegaard steget med 177.000, så i omegnen af 777.000 danskere plages nu af en hylende larm i hovedet. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021.
I 2018 besluttede den davaerende VLAK-regering og Dansk Folkeparti derfor at afsaette 215 mio. kr. fra 2019 og frem mod i år til at forbedre høreområdet. Det betød et 5 mio. kr. årligt løft af området i Region Midtjylland. Heraf gik i omegnen af 1 mio. kr. årligt til Aarhus Universitetshospital med det formål at nedbringe ventetiderne.
Men det er altså endnu ikke rigtig lykkedes, og det ser heller ikke ud til, at presset på høreklinikken stopper lige foreløbig. Frem mod 2031 forventes behovet for høreapparatbehandling at stige med 12 pct. i Region Midtjylland. Og på trods af at regionsrådet i de senere år har afsat flere midler af til at styrke kapaciteten i hele regionen, er ventetiden i Aarhus kun faldet med fem uger siden 2019. Fra 91 til 86 uger.
Der er to hovedårsager bag de lange ventetider, forklarer
Poul Blaabjerg, hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital.
»At vi ligesom så mange andre har haft svaert ved at indkalde patienter pga. covid-19, og at vores samlede kapacitet har haft svaert ved at følge med tilgangen. Vi har simpelthen rekrutteringsproblemer, når vi taler om audiologiassistenter,« siger han.
Ifølge hospitalsdirektøren har man forsøgt at få mere ud af det eksisterende personale, så i sidste ende er det altså et rekrutteringsproblem, og Poul Blaabjerg kan godt forstå, hvis man som Hanne Elbaek Hedegaard søger mod andre hospitaler.
»Vi arbejder intenst på at øge vores kapacitet på hospitalet. Der er kortere ventetid andre steder, og det er der nogle, der benytter. Det synes jeg er helt fint, men jeg synes, det er aergerligt, at vi ikke kan have behandlingen i naerområdet. Når det er noget, der ikke er meget specialiseret, så er det en rimelig forventning, at vi skal kunne hjaelpe i den region, man bor i,« siger han.
Majbritt Garbul Tobberup, formand for Høreforeningen, anerkender, at det er svaert at rekruttere audiologiassistenter i Region Midtjylland, men ventetiderne er »fuldkomne uacceptable«, mener hun.
»Det er ret rystende, at man ikke har nedbragt ventetiden mere, når man de sidste tre år har fået ekstra midler fra finansloven øremaerket,« siger hun.
Handler om livsvaerdi
For tiden går Hanne Elbaek Hedegaard hjemme i Tilst og afprøver et par nye crossover-høreapparater. Hun er naesten døv på det venstre øre, så med de nye høreapparater sendes lyden fra venstre side over i det højre høreapparat ved hendes bedste øre. Om lidt skal hun så igen til Vejle for at tale om, hvorvidt det fungerer for hende.
Egentlig er hun »fint tilfreds« med servicen i det offentlige. Problemet er, at man skal vente så laenge på at få tjekket hørelsen og få nogle nye høreapparater. De bliver slidte på fire år, og måske passer de ikke laengere til hørelsen, fortaeller Hanne Elbaek Hedegaard.
Og hvis hendes høresituation ikke er god, saetter hun sig på sidelinjen. Hun kan godt sidde og få hvisket ind i øret til en fest eller i store forsamlinger, men hun kan ikke rigtig vaere med.
»Udskiftning af høreapparaterne er et reelt behov, man går og venter på. Bare de fire år kan vaere lang tid. Det betyder meget at få de rigtige apparater, som kan indstilles så godt som muligt til den situation, man er i. Man kan bare taenke på en telefon efter fire år, så synes man den er gammel. Det er jo synd, at man ikke kan få opdateret ens hørelse og få glaede af udviklingen, men skal vente laengere,« siger hun.
Der er jo frit sygehusvalg, og nogle vil måske sige: Er det egentlig så stort et problem, at man lige skal tage til Vejle hvert fjerde år?
»Det betyder virkelig meget for min livsvaerdi, at jeg hører så godt som muligt. Det er vigtigt at vaere forberedt og afslappet til høreprøven hvert fjerde år. Mit hoved skal gerne have vaeret i ro og klar, så høreprøven bliver så god som muligt. Man har selvfølgelig nogle uger til at teste det, men man skal leve med det i fire år. Da jeg tog til SønHanne
derborg for nogle år siden, kunne jeg maerke, at larmen i toget hele vejen stressede mig og gjorde mig traet inden høreprøven. Derfor er det vigtigt, at det sker taet på.«
Der kommer flere og flere aeldre, og derfor flere der har et høretab i en eller anden grad. Stigningen ser ud til at fortsaette. Taenker du, at det kan vaere okay for nogle at rejse til Vejle, Viborg eller Sønderborg for at hente deres høreapparater?
»Jamen 86 uger, det er jo helt vanvittigt. Altså, det synes jeg er helt uacceptabelt. Det er ikke okay. Hvis der kommer flere med høreproblemer, må der ansaettes flere audiologer eller aendres i procedurerne,« siger Hanne Elbaek Hedegaard.
Mandag i sidste uge var de lange ventetider på Hospitalsudvalget i Region Midtjylland’s dagsorden. Forvaltningen i Region Midtjylland er i gang med at udarbejde initiativer, der skal nedbringe ventetiderne.
Øget kapacitet
Et af forslagene fra forvaltningen går på, at man allerede fra naeste år skal begynde at øge kapaciteten med 1.350 ekstra behandlinger årligt i regionen svarende til en 12 pct. stigning i 2031. Det anslås samlet, inkl. høreapparater, at beløbe sig til en merudgift på ca. 5,6 mio. kr. årligt. Sker dette, kan nogle af de 4.500 borgere, der lige nu står på venteliste i regionen, måske få en tid tidligere, end det ellers havde vaeret tilfaeldet.
Purnima Erichsen (K) er formand for Hospitalsudvalget. Hun peger på, at den stigende tilgang af patienter, måske også kalder på, at man finder ud af, hvorfor flere og flere danskere lider af høretab. Så man bedre kan forebygge og sikre en bedre livskvalitet for den enkelte samtidig med et mindre pres på høreklinikkerne.
Men hun beklager, at man skal vente op mod halvandet år, som det ser ud lige nu.
»For den enkelte kan det vaere invaliderende at have symptomer på høretab og skulle vente så lang tid. Det kan også vaere frustrerende for de pårørende, der rammes af, at deres far eller mor ikke kan høre. Derfor kan jeg også kun beklage, for jeg vil helst have vaeret ventetiderne foruden. Jeg ved, at Regionsrådet de sidste år har afsat midler. Bl.a. har Det Konservative Folkeparti haft fokus på at saette ressourcer af til området, og jeg har også et indtryk af, at der generelt er en positiv stemning for at øge kapaciteten,« siger hun.
Men det, I har gjort hidtil, har jo ikke virket?
»Derfor har vi så sent som i mandags til Hospitalsudvalgsmødet behandlet sagen. Vi har forud for budget 2023 bedt forvaltningen se på nogle initiativer for, hvordan vi kan gøre det bedre. Det handler ikke kun om økonomi, men også om at vi har det rigtige personale til at løfte opgaven. Noget tyder på, at vi ikke har nok audiologiassistenter. Så vi skal også se på, hvordan vi kan få rekrutteret dygtigt, kompetent personale til vores region. Det er meget muligt, at økonomien skal løftes mere. Jeg tror bare ikke at penge alene kan gøre det.«
Tirsdag vedtog regionens forretningsudvalg at indstille til Regionsrådet, at der forud for behandlingen af budget 2023 skal udarbejdes en mere dybdegående analyse af det forventede fremtidige behov på høreområdet.
Jamen 86 uger, det er jo helt vanvittigt. Altså, det synes jeg er helt uacceptabelt. Det er ikke okay. HANNE ELBAEK HEDEGAARD