Rekordmange er svaert overvaegtige: Frederikke Donvild har smidt 55 kg
Det svaereste ved et vaegttab kan vaere at holde vaegten nede efterfølgende, viser en undersøgelse.
Omkring 200.000 voksne i Region Midtjylland er i dag svaert overvaegtige. Antallet er steget fra knap 14 pct. i 2010 til over 18 pct. i 2021.
Naesten halvdelen af de østjyder, der lever med svaer overvaegt, har forsøgt at tabe sig mindst tre gange i løbet af de seneste fem år. Få (14 pct.) formår at holde vaegten nede.
Det viser nye tal fra blandt andet Sundhedsstyrelsen samt en undersøgelse, Novo Nordisk står bag.
24-årige Frederikke Donvild fra Aarhus V kender alt til både op- og nedture med vaegttab.
»Min vaegt har altid fyldt i mit liv, og oplevelsen af at tage på igen, når man har tabt sig, er rigtig hård, og man punker hele tiden sig selv. På den måde bliver det en dum cirkel, som er svaer at komme ud af selv,« siger hun.
Da den 155 centimeter høje kvinde vejede mest, stod nålen på vaegten på 115 kg. Frederikke Donvild tog i 2018 konsekvensen af sin overvaegt i form af en såkaldt gastric sleeve-operation. 85 pct. af hendes mavesaek blev fjernet.
I dag vejer Frederikke Donvild omkring 60 kg. Hun er meget opmaerksom på at spise sundt, og hun traener regelmaessigt.
»Operationen begraenser, hvor meget jeg kan spise, men hvis jeg bare spiser usundt og ikke laver noget, kan jeg tage et kg på om ugen. Jeg kan fortsat indtage masser af kalorier. Det skal bare vaere noget, der ikke fylder så meget i mavesaekken. Jeg kan for eksempel drikke mig til sindssygt mange kulhydrater, så jeg har meget fokus på min kost,« siger hun.
Udfordringen med at vedligeholde et vaegttab kan 40årige Maibritt Schmidt fra Aarhus nikke genkendende til. Hun har haft store vaegttab, men også taget det hele på igen, og det har haft stor betydning for hendes syn på sig selv:
»Jeg har flere gange oplevet, at jeg har vaeret god til at tabe de første 10-15 kg, men når jeg når til det punkt, og vaegten begynder at stå stille, bliver det svaert for mig at holde motivationen oppe. Det er et stort nederlag for mig, når jeg tager på igen efter et vaegttab. For hver gang får jeg gravet mig selv laengere og laengere ned – og jeg har siddet tilbage med en følelse af, at hvis ikke engang jeg kan klare et vaegttab, hvad kan jeg så? Det er faktisk noget af det hårdeste for mig i processen,« siger Maibritt Schmidt.
Søg støtte og vejleding
Kampen mod vaegten kan vaere ekstra hård, når den udkaempes alene. Knap hver tredje af de personer i Østjylland, der lever med svaer overvaegt, har ifølge undersøgelsen savnet hjaelp til at tabe sig. Alligevel har 4 ud af 10 ikke talt med laegen om deres vaegt i løbet af de seneste fem år.
For de fleste handler det ifølge Novo Nordisk om, at de ikke ser overvaegten som en sygdom, de bør tale med laegen om, eller at de udelukkende ser vaegttabet som deres eget ansvar.
En samtale med laegen kan dog vaere afgørende for, at det lykkes at opnå et varigt vaegttab, mener overlaege ved Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet Tina Vilsbøll.
»Det kan vaere rigtig svaert at opnå et varigt vaegttab. Langt de fleste personer med svaer overvaegt, der har forsøgt at tabe sig, ved, at det er vanskeligt at vedligeholde et stort vaegttab. Derfor kan den rette støtte og vejledning fra laegen vaere afgørende for, at det kan lykkes at holde vaegten nede, for der findes faktisk støtte og behandling, der virker,« siger hun.
Hun opfordrer personer med svaer overvaegt til at tale med laegen, der kan hjaelpe med at laegge en plan for, hvordan man taber sig og holder vaegten.
FREDERIKKE DONVILD