I Aarhus er der op til halvandet års ventetid på et nyt høreapparat. I Odense har man forkortet ventetiden med over to år
Ventetiderne på høreområdet i Region Midtjylland er lange. Men i Region Syddanmark har man med flere initiativer nedbragt ventetiden markant.
Højberg Wanscher sidder på sin cykel og glaeder sig til, at han ankommer på arbejde.
De seneste syv år har han vaeret ledende overlaege på øre-, naese-, hals- og høreklinikken, afdeling f på Odense Universitetshospital. Han kan godt huske, hvordan det var før i tiden – dengang for fire år siden, hvor fynboerne skulle vente op mod to et halvt år på at få undersøgt hørelsen og udleveret et høreapparat.
»Det var traels for borgerne, der skulle vente så lang tid. Det var traels for medarbejderne, der ikke følte, at de ydede den service, de gerne ville. Det var traels for det politiske system, der blev haengt op på de lange ventetider. Det var simpelthen traels for alle parter,« siger han.
Så der skulle handles, og siden Region Syddanmark i 2018 vedtog en handleplan, er der sket lidt på Jens Højberg Wanschers afdeling. Ventetiden er faldet drastisk. Andre steder i landet må man stadig vaebne sig med tålmodighed.
En vigtig investering
Danskerne lever laengere, og så får de i stigende grad brug for høreapparater. Onsdag kunne JP Aarhus fortaelle, at der er op imod halvandet års ventetid på høreklinikken på Aarhus Universitetshospital. Men på Odense Universitetshospital er ventetiden nedbragt fra to et halvt år til fem uger – og maksimalt otte.
Flere initiativer ligger bag. Men saerligt en principiel beslutning har gjort en forskel, fortaeller Jens Højberg Wanscher.
I april 2018 godkendte regionsrådet i Region Syddanmark en handleplan, der gav sygehusene grønt lys til at opruste på høreområdet. Tidligere havde der af sparehensyn vaeret et loft over, hvor mange hørepatienter det enkelte sygehus måtte bevilge. Nu var der fri adgang til flere haender.
»Hvis man kunne se, at flere borgere skulle behandles, kunne man ansaette flere til at varetage dem – og så få daekket udgifterne per patient. Det var en stor beslutning, som vi må takke politikerne for,« siger Jens Højberg Wanscher.
Siden dengang er 25 nye medarbejdere kommet til den tidligere 40 mand store afdeling på Odense Universitetshospital. Samlet set brugte Region Syddanmark mellem 2017 og 2020 i omegnen af 37 mio. kr. på at nedbringe ventetiderne. Og millionerne har også haft effekt andre steder end i Odense. I Esbjerg er ventetiden reduceret med 44 uger, så der i starten af måneden var blot to ugers ventetid, viser tal fra Høreforeningen.
Millionerne gav også grønt lys til investeringer i nyt inventar og flere lokaler på Odense Universitetshospital. En høreklinik blev oprettet i Svendborg, og en blev åbnet i tilknytning til audiolog- og audiologiassistent-uddannelserne på Syddansk Universitet i Odense. Man udvidede åbningstiderne, optimerede bookingsystemet og nedbragte antallet af faste kontroller ved i højere grad at gøre borgere bedre til selv at give et praj, hvis noget ikke var, som det skulle vaere, fortaeller Jens Højberg Wanscher.
»Folk skal ikke komme ind på sygehuset for at fortaelle, at det går godt. Men vi skal selvfølgelig også vaere opmaerksomme på, om der kunne vaere nogle borgere, som ikke selv siger til, og indimellem planlaegger vi derfor en kontrol. Alt, vi har gjort, har hele tiden vaeret med det in mente, at det ikke måtte gå ud over kvaliteten, og det har jeg ikke nogen indikationer på, at det har gjort,« siger han.
Rekrutteringsproblemer
37 mio. kr. lyder af mange penge, men Purnima Erichsen, der er formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland, er åben over for, at der måske skal en investering af samme kaliber til for at nedbringe ventetiderne på op mod halvandet år i Aarhus.
»Det taenker jeg, at vi kan blive nødt til, hvis tendensen fortsaetter. Det kan godt vaere, der skal både mere eller mindre end 37 mio. kr. til, men før vi kan saette midlerne af, har vi bedt forvaltninJens
finde ud af, hvad det er for nogle konkrete initiativer, der skal saettes i vaerk. Budgettet afhaenger af de kommende tiltag, virkemidler og redskaber. Det er den proces, vi er i gang med lige nu,« siger hun og fortsaetter:
»Hvis der så kommer et budgetforslag, der siger, at der skal bruges 50 mio. kr., så er jeg sikker på, at der i regionsrådet er en velvilje til at afsaette de midler. Vi skal bare vide, hvor meget det vil koste, før det kan have en ordentlig og reel effekt.«
Så det er ikke jer, der vil stå i vejen for at bruge mange penge på at løfte området?
»Det er i hvert fald ikke mit indtryk. Der er en god velvilje fra de forskellige partier til at få nedbragt ventetiderne.«
Purnima Erichsen peger også på, at man måske skal gøre mere for at lokke folk til. Poul Blaabjerg, der er hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital, forklarede i JP Aarhus onsdag, at de lange ventetider isaer skyldtes, at det var svaert at rekruttere nye medarbejdere til den audiologiske afdeling i Aarhus. Tre stillinger er slået op, men det er endnu ikke lykkedes at få dem besat.
»Vi har haft vanskeligheder med at have den rette kapacitet igennem laengere tid. Vi har i modsaetning til Odense, hvor uddannelserne ligger, et stort rekrutteringsproblem for audiologiassistenter. Jeg tror, at det haenger sammen
med, at det er nemmere for Odense Universitetshospital at få praktikanter. Når vi slår stillinger op, har vi meget svaert ved at rekruttere,« siger Poul Blaabjerg.
Jens Højberg Wanscher anerkender, at det kan vaere nemmere for Odense Universitetshospital at finde flere haender.
»Vi har da indimellem selv taenkt, om vi ville få rekrutteringsudfordringer på et tidspunkt. Men vi har ikke haft stillinger slået op, der ikke er blevet besat. Man kan da godt forestille sig, at de, der søger ind på uddannelsen, enten bor her i forvejen eller gerne vil blive boende på Fyn efterfølgende,« siger han.
Men ventetiderne i Odense er ikke kun blevet forkortet med økonomi og flere haender.
Sammedags-princippet
For halvandet års tid siden skete der en ting mere på den audiologiske klinik i Odense.
Man begyndte at give borgere høreapparater samme dag, som de fik foretaget en høreprøve. I de tilfaelde, hvor det nemt kunne fastsaettes, hvad der var brug for, var der ingen grund til, at borgeren skulle komme to gange. Det gaelder typisk for de borgere, der lider af et simpelt og af et kompliceret høretab, fortaeller Jens Højberg Wanscher.
»Borgeren behøver ikke komme to gange på sygehuset, og vi behøver ikke at saette os ind i borgerens situation to gange. For når det sker samme dag, har vi allerede styr på det. Derfor er der også en besparelse hos os, som skal give høreapparaterne. I øjeblikket får mellem 500 og 1.000 borgere per år høreapparatet med hjem samme dag, som de får foretaget en høreprøve, og vi har i omegnen af 6.000 forløb årligt, så det gaelder for cirka 10 pct. Men vi tror, at flere får gavn af det i fremtiden. Det er et spørgsmål om at indarbejde rutinerne omkring sammedagsforløbet, og at øre-naesehals-laegerne, der visiterer til os, får muligheden ind på lystavlen,« siger han.
På Aarhus Universitetshospital er man ikke sikker på, at man kan bruge samme model, fortaeller Ann Fredborg, der er chefsygeplejerske på afdelingen.
»To tredjedele af vores patienter har behov for en løsning med en støbt prop, der passer specifikt til patientens øregang. Det gør vi med to besøg og ikke sammedagsudlevering. Vi finder det at vaere den kvalitet, vi ønsker at give patienten,« siger hun.
Purnima Erichsen, formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland, ser dog muligheder i løsningen. I komplekse tilfaelde kan det kraeve en grundig undersøgelse. Men når man ved, hvad det skyldes, og hvad der skal til, kan det vaere, at man kan give et høreapparat samme dag, mener hun.
»Jeg er åben for at gå i dialog og finde løsninger. Det afgørende for mig er at få nedbragt ventetiderne. Region Syddanmark har haft held med at få ventetiderne ned. Det kan godt vaere, at vi skal hente inspiration. Jeg har det som princip, at kan vi laere af andre, så skal vi bare vaere nysgerrige på, hvordan de har gjort,« siger hun.
Den dybe tallerken
Da der var lange ventetider på afdelingen i Odense, var mange af medarbejderne mentalt presset, fortaeller Jens Højberg Wanscher. Derfor havde de allerede dengang fokus på at forbedre arbejdsmiljøet, og det har vaeret nødvendigt at fastholde det fokus med implementeringen af initiativerne, der skulle nedbringe ventegen tiderne. Mange forandringer kraever en lyttende ledelse, siger han.
Men han ved også, at fremtiden formentlig byder på flere danskere med hørenedsaettelse. Derfor skal kapaciteten også udvides fremadrettet. Man kan ikke stå stille, og spørgsmålet er, hvor meget mere man kan effektivisere, lyder det fra den ledende overlaege.
»Det kan godt vaere, at vi på Fyn har taget nogle store skridt de seneste fire år, så skridtene ikke behøver vaere så store fremadrettet. Men vi skal helt sikkert følge med. Vi kigger hele tiden på, om vi kan gøre noget anderledes. Man kan ikke blive ved med at finde de lavthaengende frugter. De bliver taget efterhånden, så hvor meget der er deri, kan man godt saette spørgsmålstegn ved,« siger han.
I mellemtiden er han ved at vaeret nået frem til sin arbejdsplads, og det er da »for pokker« dejligt at møde ind til lav ventetid. Det har fjernet frustrationer hos både medarbejderne og ledelsen, at man føler, man leverer en god service. Han ser et stort potentiale i sammedagsudleveringen og håber, at initiativerne kan bruges andre steder.
Der er ingen grund til, at alle skal opfinde den dybe tallerken, som han siger.
»Vi skal da laere af hinanden.«
Hvis der så kommer et budgetforslag, der siger, at der skal bruges 50 mio. kr., så er jeg sikker på, at der i regionsrådet er en velvilje til at afsaette de midler. PURNIMA ERICHSEN (K), FORMAND FOR HOSPITALSUDVALGET I REGION MIDTJYLLAND