Hjort-sag kan give svaere efterdønninger

Den foreløbige fredning af Claus Hjort rejser en lang raekke nye svaere spørgsmål.

Den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kan indtil videre ånde lettet op.

Et flertal i Folketinget vil ikke ophaeve hans parlamentariske immunitet, og derfor skal han nu alligevel ikke stilles for retten i sagen om muligt laek af statshemmeligheder. Heller ikke selv om anklagemyndigheden og Rigsadvokaten har anbefalet det.

Men det betyder imidlertid ikke, at sagen er slut. Tvaertimod rejser sagens foreløbige afklaring en lang raekke svaere og ubesvarede spørgsmål, som kommende Folketing og regeringer vil komme til at slås med.

Kan laek retsforfølges?

Først og fremmest står det indtil videre helt uklart, om folketingsmedlemmer i fremtiden i praksis overhovedet vil kunne retsforfølges, hvis de røber statshemmeligheder og dermed bryder en af de alvorligste paragraffer i straffeloven.

De partier, der sagde nej til at ophaeve Hjorts immunitet, har nemlig gjort det med den begrundelse, at alle folketingsmedlemmer skal have indsigt i anklagen, før de kan stemme om immuniteten. Det har regeringen naegtet, fordi man derfor risikerer endnu et laek af de oplysninger, som Claus Hjort er sigtet for at have afsløret.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har slået fast, at synspunktet om fuld oplysning af Folketinget for ham er »principielt« og altså ikke kun gaelder i denne specifikke sag.

Men dermed rejses der også et grundlaeggende retspolitisk problem. For hvordan skal man så overhovedet håndtere sager, hvor et folketingsmedlem kan have laekket hemmelige oplysninger?

Løsningen på den gordiske knude har ingen indtil videre leveret. Den konservative leder, Søren Pape Poulsen, sagde torsdag, at det bør drøftes i Folketingets Udvalg for Forretningsorden, men havde ingen konkrete forslag med sig. Hvordan det skulle kunne ske, hvis kravet om fuld oplysning er »principielt«, er meget svaert at se.

Hvad sker der efter valget?

Dernaest er det også stadig uklart, hvad Hjorts endelige skaebne bliver. Ganske vist kan han ikke retsforfølges, så laenge han sidder i Folketinget, men da han ikke genopstiller ved det naeste folketingsvalg, kan han om kun få måneder vaere en helt almindelig civil borger uden nogen form for immunitet. Så vil det kun kraeve justitsministerens underskrift, før sagen kan gå i gang. Hvad sker der mon så?

Fra regeringen lyder det, at sagen nu igen ligger på Rigsadvokatens bord, og at det vil vaere op til ham, om sagen skal forsøges kørt en gang til efter valget. Fortsaetter den røde regering, er det dog umiddelbart svaert at se, med hvilket argument den til den tid skulle vaelge ikke at følge Rigsadvokatens indstilling, hvis den kommer.

Endnu mere interessant er spørgsmålet, hvad der mon vil ske, hvis regeringen bliver blå. Vil en justitsminister fra V eller K simpelthen naegte at underskrive indstillingen fra Rigsadvokaten? Eller vil en blå justitsminister sende Hjort for retten – denne gang helt uden nogen som helst form for underretning eller involvering af Folketinget?

Hvad siger udlandet?

Dernaest er det også stadig uklart, hvad Hjorts endelige skaebne bliver.

Anklagen mod Hjort handler ifølge ham selv om udtalelser i pressen om et overvågningssamarbejde med USA. Er det sandt, så må regeringen også nørkle med endnu et potentielt vidtraekkende problem: Hvordan vil amerikanerne mon reagere på, at et muligt laek af et hemmeligt efterretningssamarbejde i praksis ikke kan retsforfølges? Den hovedpine kan måske blive den, der gør allermest ondt.