»Jeg har også mødt mange helhjertede mennesker i psykiatrien, men rammerne er bare ikke i orden«

Laegeforeningen, patientorganisationer og pårørende er ved at miste tålmodigheden, når det gaelder den 10-årsplan for psykiatrien, som regeringen lovede for tre år siden. Flere end halvdelen af laegerne i psykiatrien svarer i en undersøgelse, at de ugentl

Idag er Sabine Faerge på 16 år en glad, klog og rask pige. Men flere år af hendes barndom og tidlige ungdom har vaeret praeget af en alvorlig spiseforstyrrelse, meget langvarige indlaeggelser i psykiatrien, masser af tvang og et utal af dårlige oplevelser og skuffelser. Som måske kunne vaere undgået.

»Hvis jeg var blevet set og forstået, da det hele startede – jeg var kun 12 år, da jeg begyndte at sulte mig selv – kunne jeg måske have klaret mig med ambulant hjaelp. Men jeg fik ingen tilbud og blev så syg, at jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling, og det blev det i lange perioder kun vaerre af,« siger den unge pige fra Holbaek, som sultede sig til en vaegt på 26,7 kg og en bmi på 11, hvor det normale ligger omkring 20-25.

På den psykiatriske afdeling mødte hun andre patienter, som var hårdere ramt – og det smittede.

»Da jeg blev indlagt, anede jeg ikke, hvad selvskade var, og jeg havde ingen selvmordstanker. Men der gik ikke lang tid, før jeg havde samme sygdomsbillede som de mere erfarne patienter, og jeg blev gang på gang udsat for tvang med lange fastholdelser, hvor op mod syv personer gav mig ernaeringsdrik gennem en sonde,« siger Sabine Faerge, der taenker sig grundigt om, før hun formulerer sin kritik af den tvangspraegede kultur og manglen på individuel terapi af patienterne.

»For jeg har også mødt mange helhjertede mennesker i psykiatrien, men rammerne er bare ikke i orden. Der er for få til at hjaelpe, og de ved ikke altid tilstraekkeligt om ens sygdom,« siger hun, der måtte gennem tre indlaeggelser af i alt to års varighed, før hun igen fik motivation til livet.

Løfte fra 2019

Sabine Faerges kritik rammer direkte ned i debatten om den laenge ventede 10 årspsykiatriplan, som regeringen allerede i 2019 lovede og formulerede i sit forståelsespapir sammen med SF og Enhedslisten.

Tre år er gået uden en psykiatriplan, og i ventetiden er forholdene i psykiatrien blevet vaerre, lyder konklusionen på en ny undersøgelse, som Laegeforeningen netop har udført blandt 800 laeger i psykiatrien, og hvis resultater formand Camilla Rathcke kalder »dybt forstemmende«.

I undersøgelsen svarer 77 pct., at der ikke er sengepladser nok til de patienter, som har brug for indlaeggelse på en psykiatrisk afdeling, og lige så mange peger på personalemangel. Undersøgelsen afdaekker også, at mere end halvdelen af laegerne i psykiatrien på ugentlig basis oplever, at de på grund af mangel på sengepladser er nødt til at udskrive patienter, som fortsat har brug for at vaere indlagt, og tilsvarende oplever mange, at de hver uge må afvise patienter, som burde indlaegges.

Samtidig peger mere end 8 af 10 laeger på, at en tidligere hjaelp ville reducere tyngden og alvoren i de psykiske lidelser, patienterne bliver indlagt med.

Og en ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at trods 10 års massivt fokus og indsats for at nedbringe tvang i psykiatrien er omfanget af tvang samlet set stadig på samme niveau, som da man startede med at måle tvangen. Kigger man på udviklingen det seneste år, blev faerre voksne udsat for tvang i psykiatrien i 2021 sammenlignet med 2020. Derimod er antallet af børn og unge, der udsaettes for tvang, steget fra 2020 til 2021.

I forståelsespapiret fra 2019 mellem S, SF og Enhedslisten er løftet »en aftale om en 10-årsplan for psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlaeggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom«.

Først i foråret kom Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen med et fagligt oplaeg med en lang raekke konkrete anbefalinger til en psykiatriplan, men utålmodigheden efter politisk handling er kun vokset.

Hos SF er tålmodigheden ved at vaere brugt op, slog partiformand Pia Olsen Dyhr fast, da hun den 10. maj i Folketingets spørgetime spurgte statsminister Mette Frederiksen, om hun ikke kunne »skubbe lidt til sundhedsministeren« for at få psykiatrien laengere op på dagsordenen. Samtidig spurgte Olsen Dyhr direkte til, om planen kan ventes inden et folketingsvalg – altså i løbet af det kommende år.

Uldent svar

Statsministeren erklaerede sig enig i, at psykiatrien traenger til et løft, men samtidig var hun optaget af at inddrage civilsamfundet for at »sikre, at børn og unge bliver robuste nok til at klare livet«, som statsministeren formulerede det.

I Psykiatrialliancen, der er paraply for 37 organisationer på området, er statsministerens lidt uldne svar blevet afkodet meget kritisk, og i et åbent brev – afsendt tirsdag – til regeringen frygter afsenderne, at der fortsat er lange udsigter til en psykiatriplan, og at regeringen og statsministeren mener, at psykisk sygdom er noget, man kan klare ved at blive spejder.

Samme frygt har Laegeforeningens formand, Camilla Rathcke, som mener, at statsministeren i sin tale gav udtryk for en »total misopfattelse af, at al psykisk sygdom starter i mental mistrivsel, og »hvis vi bare gør noget ved den mentale trivsel og forbedrer det sociale faellesskab, gymnastikken og foreningslivet, så har vi ikke noget, der hedder psykisk sygdom«. Samtidig peger pilen ifølge hende i retning af, at 10-årsplanen for psykiatrien ikke kommer på denne side af et valg.

»Vi har en regering, som både i sit valgoplaeg, sit forståelsespapir og også i tidligere finanslovsaftaler har understreget behovet for en 10-årsplan for psykiatrien og givet løfte herom. Men vi har også en regering, der med det faglige oplaeg fra Sundhedsstyrelsen i hånden pludselig bliver stiltiende. Der er et stort vakuum, og forholdene i psykiatrien bliver bare forvaerret år for år i ventetiden. Det er dybt beskaemmende,« siger Camilla Rathcke med henvisning til resultaterne af Laegeforeningens undersøgelse:

Naesten to af tre adspurgte laeger i psykiatrien oplever, at vilkårene er blevet forvaerret siden seneste undersøgelse for to år siden. Og mange peger på, at den manglende behandlingskapacitet fører til, at patienternes psykiske sygdom forvaerres.

»Det er helt ekstremt alvorligt, og det er udtryk for en psykiatri, der i den grad er

Forholdene i psykiatrien bliver bare forvaerret år for år i ventetiden. Det er dybt beskaemmende. CAMILLA RATHCKE, FORMAND FOR LAEGEFORENINGEN

nødlidende. Vi mangler kapacitet, kvalitet, flere kompetencer, sammenhaeng og at sikre, at de psykiatriske patienter kommer hurtigt i behandling, får ordentlig behandling og ikke får forvaerret sygdom på systemets bekostning. Det er meget alvorligt,« siger laegeformanden.

Lever kortere

Overlaege i psykiatri og formand for Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen deler i høj grad bekymringen og frustrationen over den udeblevne plan.

»Konsekvenserne er alvorlige og rammer en masse mennesker, for som der står i det faglige oplaeg fra styrelserne, så ydes der i øjeblikket en utilstraekkelig indsats på alle leder og kanter i psykiatrien,« siger han og peger på, at mennesker med psykisk sygdom stadig lever 15-20 år kortere end andre mennesker.

»Derfor kan det ikke vente med planen. Det er umenneskeligt, uheldigt og uansvarligt, og det betyder, at vi i øjeblikket saetter forskellige standarder for, hvad et menneskeliv er vaerd alt efter, om man lider af en psykisk sygdom eller ej,« siger han og understreger behovet for at implementere alle de faglige anbefalinger fra de to styrelser.

»Det er ikke en buket, man kan plukke i og så endnu engang spise folk af med håb. Det er en minimumsplan.«

Behovet for en tidlig indsats genkender Jens Faerge, far til Sabine Faerg og dermed pårørende gennem hele hendes forløb. At sygdommen rammer hele familien, laegger han ikke skjul på.

»Bare det at skulle tale om det igen giver mig uro,« siger han og understreger, at han ikke vil spille bagklog eller klog på det psykiatriske område i det hele taget.

»Men når jeg ser tilbage, kan jeg se, at vi fik alt for sent hjaelp. Hun faldt jo om af sult på gulvet, og vi fik at vide, at hun bare skulle have kaerlig omsorg. Som pårørende er man i en utrolig vanskelig situation, for psykiatrien er ikke et sjovt sted at bede om hjaelp. Men var Sabine blevet hjulpet tidligere, ville meget have vaeret anderledes,« siger hendes far.

I pårørendeforeningen Bedre Psykiatri deler generalsekretaer Jane Alrø Sørensen frygten for, at »psykiatriplanen er smidt i syltekrukken«, som hun siger. Hun er enig i behovet for en tidlig indsats, men understreger med mange tykke streger, at hospitalspsykiatrien også traenger til et markant løft.

Mennesker i klemme

»Selvfølgelig skal vi have fokus på mistrivsel blandt børn og unge og forebygge, at det ikke udvikler sig til egentlig psykisk sygdom, men den meget tunge psykiatri, hvor sygdommen er udtalt, er langt vanskeligere. Det er en kompleks opgave, det kommer til at koste mange penge og tage lang tid, for her er mennesker virkelig i klemme. Ud over sygdommen har de måske et misbrug, og deres lidelser er fortsat tabu,« siger generalsekretaeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke er mere klar i spyttet end sin statsminister, for han fastslår, at der ikke er aendret noget i forhold til forståelsespapiret.

»Der kommer en psykiatriplan i denne valgperiode,« siger han.

Foreløbig er der tale om faglig afklaring, hvor ministeren mødes med de relevante parter, eksperter og ordførerne på området, og på de kommende møder står der rekruttering af medarbejdere og forebyggelse af selvmord i psykiatrien på dagsordenen. Først efter sommerferien regner ministeren med at vaere klar med et egentligt udspil fra regeringen, og derefter følger politiske forhandlinger om den endelige udgave af 10-årsplanen.

»Udfordringerne er dybe, og vi må erkende, at målopfyldelsen af den forrige psykiatriplan ikke har vaeret imponerende. Derfor består en del af arbejdet i at udarbejde en plan, hvor vi forpligter hinanden på målsaetningen og indarbejder en løbende opfølgning, så planen også lever, hvis vi får en ny regering,« siger Magnus Heunicke.

I Holbaek glaeder Sabine Faerge sig til fremtiden og til for alvor at tage fat på ungdomslivet, for der er ingen tvivl om, at spiseforstyrrelsen og de lange indlaeggelser har stjålet nogle vigtige år og givet ar på sjaelen.

»Jeg blev udskrevet i 2021 og valgte dengang at vente med gymnasiet, men nu føler jeg mig klar. Jeg har nogle taette venner, men jeg er klar til at udvide mit sociale liv,« siger hun.