Ukraine bruger Uber-lignende teknologi på slagmarken

Langs den ukrainske frontlinje bruger Ukraines haer teknik fra firmaet GIS Arta. Firmaet fortaeller til Jyllands-Posten, hvordan dets systemer fungerer.

Når det ukrainske militaer indstiller sine droner og kanoner, bruges en avanceret mobilteknologi taet beslaegtet med et system, som taxafirmaet Uber anvender til at dirigere naermeste ledige vogn ud til en kunde.

Firmaet bag teknologien bekraefter over for JyllandsPosten, at systemet blev brugt i kampene ved Siverskyi Donets-floden. Slaget omtales som en af Ukraines største militaere succeser under krigen. Russerne mistede angiveligt en hel bataljon og op mod 100 militaere køretøjer.

Udviklerne forklarer, at teknologien nu bruges af det ukrainske militaer på »alle frontlinjer« i krigen. Men hvordan giver det mening at sammenligne Ubers algoritmer med et militaert system?

Det ukrainske firma bag mobiltelefonteknikken hedder GIS Arta, og dets system fungerer i praksis, ved at det modtager en melding f.eks. fra en soldats smartphone eller en drone, om at der befinder sig et formodet mål i et område.

Derefter vil en ukrainsk befalingsmand bruge GIS Artas overvågningssystem, som opererer via satellitter og droner, til at bekraefte, at der er tale om russisk militaer, og om det er infanterister eller kampvogne.

Når det er bekraeftet, vil systemet finde den naermeste gruppe af soldater eller våben og afgive ordre om at angribe målet – hvis våbnet er i stand til at nedkaempe den lokaliserede fjende. Alt dette kan ifølge folkene bag GIS Arta ivaerksaettes på under et minut, mens de siger, at samme proces med andre ildledelsessystemer kan tage op til 20 minutter.

Netop fordi systemet arbejder så hurtigt og fungerer ved at lokalisere naermeste egnede militaere kampenhed – på samme måde som Ubers algoritmer lokaliserer den naermeste chauffør til en kunde – omtales systemet som »Uber-artilleri«.

En af maendene bag firmaet, som udtaler sig til Jyllands-Posten på betingelse af anonymitet, forklarer, at selv om de ikke selv har fundet på navnet, er det en »praecis beskrivelse«:

»Det forklarer en raekke af de finurligheder, som systemet indbefatter.«

»Systemet er helt decentraliseret og har ingen hovedserver, der kan ødelaegges. Det bruger en raekke sofistikerede vaerktøjer, der kan sørge for øjeblikkeligt at fordele målene til vores rette våben.«

»Meget effektivt system«

GIS Arta blev opfundet i 2014, men fungerede indtil for nylig kun som et middel til at udpege fjendtlige mål. Nu bruges det også til døgnet rundt at overvåge fjenden og til at kommunikere på en lukket kanal.

Andreas Graae er adjunkt og forsker ved Forsvarsakademiets Institut for Militaer Teknologi.

Han forsker bl.a. i droner, og hvordan nye teknologier forandrer nutidens og fremtidens kamppladser.

Han siger, at GIS Artasystemet virker »meget effektivt«, og uddyber, at systemet er en del af historien om, hvor Ukraine har haft succes, mens russerne har fejlet:

»Dette system står i stor modsaetning til russernes, hvor mange har peget på, at de har vaeret ekstremt ringe til at få styr på deres egne kommando- og kontrolsystemer,« siger han og tilføjer:

»Det er afgørende for situationsforståelsen på en moderne kampplads at have overblik og at kunne kommunikere hurtigt på tvaers af domaener.«

Af sikkerhedsmaessige årsager og grundet den hemmelige teknik bag vil firmaet ikke gå i detaljer med, hvor mange eller hvilke operationer deres system har vaeret brugt i, men forklarer alligevel, at det nu bruges i »alle frontlinjekampe«.

Firmaet afslører desuden, at deres systemer blev brugt i kampene ved hovedstaden Kyiv, hvor Ukraine til manges overraskelse formåede at tvinge de russiske tropper tilbage i slutningen af marts.

Vigtig kamp ved floden

Trods sikkerhedsforanstaltningerne fortaeller GIS Arta videre, at dets systemer har spillet en rolle i en »stor del« af kampene siden Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar. Herunder kampene ved floden Siverskyi Donets, der udspringer i Rusland og løber ind i det østlige Ukraine.

Det britiske forsvarsministerium vurderede, at Rusland mistede op mod en hel ”taktisk bataljon”, der i den russiske haer normalt svarer til et sted mellem 700 og 1.000 soldater.

Desuden vurderes det, at Rusland mistede et sted mellem 50 og 100 kampvogne og andre militaere køretøjer. Angrebet blev sat ind, da Rusland havde etableret pontonbroer for at krydse floden. Ifølge den amerikanske taenketank Institute for The Study of War, varede kampene i dagevis, mens Ukraine ødelagde mindst tre pontonbroer.

Selv om GIS Arta ikke vil gå i detaljer om angrebet, vurderer Andreas Graae, at teknologien har spillet en rolle ved at skabe et »live-opdaterende overbliksbillede«. Både når Ukraine har angrebet, men også når man har forsvaret sig mod modangreb.

»Systemet har kunnet spotte, hvis der var angreb på vej fra fjenden. Jo hurtigere man er både i offensiven og defensiven, des mere over