Oliefelt og hjerter i brand: Frisk katastrofefilm på norsk
Uden de store økonomiske midler og uden megen logik drøner en flok friske norske filmfolk derudad med en dejligt vidtløftig katastrofefilm. Der er spaending og skumsprøjt for alle pengene.
Det er gået min naese forbi, men ”Nordsøen” er åbenbart den tredje katastrofefilm fra Fantefilm Fiksjon efter ”Bølgen” i 2015 og ”Skaelvet” 2018.
Filmselskabet og folkene bag går uimponeret til sagerne, og de har tydeligvis set både alle Roland Emmerichs overlaessede film i genren, men også alle de gode gamle fra 1970’erne som for eksempel ”The Poseidon Adventure” og ”Backdraft”, når det gaelder ild og gnister selvfølgelig.
For at redde sig ud af situationen må de involverede nemlig kaempe sig gennem et oliehav, der saettes i brand. Og meget mere til.
KATASTROFEFILM NORDSØEN NORGE, 2021 Instruktør: John Andreas Andersen 1 time og 44 minutter
Huller i schweizerosten
”Nordsøen” er ambitiøs og dejligt langt ude, som en god katastrofefilm skal vaere. Sofia (Kristine Kujath Thorp) er en heltinde til tiden, nu da hun er kvinde. Selv om det ikke aendrer synderligt på genren som sådan, er det nu meget forfriskende.
Hun kan nemlig fjernstyre en undervandsrobot, hvilket kommer hende til gavn, da det viser sig, at Jorden er ved at forsvinde under et område så stort, at der ligger
JACOB WENDT JENSEN
350 olieboreplatforme i området. Nordmaendene har boret for mange huller i schweizerosten, som det siges i filmen.
Selv om budgettet ikke har amerikansk størrelse, er effekterne ret gode, og der er en dejlig dommedagsagtig stemning i vandmasserne og masser af spaending. Vi ligger ikke og roder på almindeligt oktan 95 eller 98 – vi er langt højere oppe. I mine øjne burde der således vaere fri bane til en tur i biografen og en amerikansk remake.