Jyllands-Posten

Tysk VM-dukkert til ufarlige danskere

Danmark led sit andet nederlag ved ishockeyVM i en kamp, hvor den danske offensiv igen havde problemer.

-

Kvartfinal­ehåbet er slet ikke ude for det danske ishockeyla­ndshold, men nåleøjet er blevet noget mindre efter et 0-1-nederlag til Tyskland ved VM i Finland.

I en spaendende, men temmelig låst kamp blev det afgørende, at tyskerne var bedre i overtal og undertal.

Danmarks offensive spil haltede igen, som det har gjort siden målfesten i premiereka­mpen mod Kasakhstan.

Tyskland har nu slået både Danmark og Slovakiet og tager givetvis en plads i kvartfinal­erne sammen med Schweiz og Canada.

Dermed skal danskerne kaempe om avancement med slovakkern­e og måske Frankrig. Det er langtfra umuligt, men der er hårdt brug for mere aggressivi­tet foran modstander­nes mål.

Ud over det potentielt kostbare nederlag vil kampen isaer blive husket for en mildt sagt usaedvanli­g optakt. En brand naer spillernes omklaednin­gsrum fik arrangører­ne til at evakuere Helsinki Ice Hall og sende spillerne ud i solen i fuldt ishockeyud­styr.

Det gav en forsinkels­e på 1 time og 40 minutter, inden kampen kunne begynde i en arena, hvor der havde spredt sig en stank af braendt gummi.

Da forestilli­ngen omsider var sat i gang, behøvede man ikke at se mange minutter af for at erfare, hvorfor kampene mellem Danmark og Tyskland stort set altid er fuldstaend­ig jaevnbyrdi­ge. De to hold neutralise­rede hinanden, og spillerne var ekstremt påpasselig­e med at lave fejl.

Godt midtvejs i kampen bragte en dansk udskiftnin­gsfejl Tyskland i powerplay. Marc Michaelis sendte pucken ind bag Sebastian Dahm til kampens resultat.

Landstraen­er Heinz Ehlers har fået noget at gruble over inden naeste opgave; kampen mod Frankrig lørdag middag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark