Efter store kursfald: Advarsler om bristende aktiebobler hober sig op

I flere år har aktieskeptikerne vaeret frosset ude, mens markederne bragede op. Nu får de masser af spalteplads og risikerer at gøre nedturen vaerre.

De seneste dages voldsomme kursfald har overrasket mange og øger frygten for, at nedturen måske langtfra er overstået endnu.

Udviklingen har sendt en håndfuld prominente investorer og strateger, som i årevis har vaeret skeptiske over for kursstigningerne, tilbage i mediernes rampelys.

Flere af dem spår nu om drastiske fald, som ligger langt fra storbankernes prognoser. Men folk lytter i stigende grad alligevel til dem, fordi mange af storbankerne har skudt skaevt, vurderer Per Hansen, strateg på aktieplatformen Nordnet.

»Det, som driver markedet lige nu, er håb og desperation og ikke nøgletal. Folk er forvirrede og stressede. Disse typer har en diagnose, og en diagnose giver ro, selv om den er grim,« siger Per Hansen.

Mange af skeptikerne mener, at priserne på finansmarkedet har vaeret pustet kunstigt op af de ultralave renter og centralbankernes enorme støtteopkøb, som tog fart under pandemien.

De har dog vaeret marginaliseret på grund af de gedigne stigninger på både aktier, obligationer og kryptovalutaer. Men de seneste uger har man både på Twitter, Reddit og i fjernsynet hørt mere og mere til bl.a. Peter Schiff, der er direktør for det amerikanske investeringsselskab Euro Pacific Capital.

Forudså boligboble

Peter Schiff forudså boligboblen i USA i 2005 til 2007, som førte til finanskrisen, da den bristede. Et par år inde i opsvinget, der fulgte efter krisen, faldt han dog ud af aeteren med sine skeptiske analyser.

I et par opslag onsdag og torsdag, som blev kraftigt eksponeret på det sociale medie Twitter, skrev han bl.a., at »investorer aldrig har taget så meget fejl, som de gør nu«, og at finansmarkederne er på vej ud i en »hidtil uset nedtur«.

David Rosenberg, der fra 2002 til 2009 var amerikansk cheføkonom i investeringsbanken Merrill Lynch, forudså også boligboblen før finanskrisen.

Ligesom Schiff havde han svaert ved at smide pessimismen efterfølgende og forudså bl.a. allerede i 2011 en ny stor nedtur, som dog aldrig kom. Ligesom Peter Schiff røg han også langsomt ud af aeteren.

Han fik dog igen mere taletid sidste efterår, da markedet kortvarigt virkede rystet, og han spåede om store kursfald.

Som 2022 er skredet frem, har han også fået mere airtime på de amerikanske tvstationer og på Twitter.

Forleden knyttede han bl.a. en sandsynlighed på 75 pct. på en recession i amerikansk økonomi allerede i år. Hvis det er korrekt, er det toneangivende amerikanske aktieindeks S&P 500 stadig kun omtrent 8 pct. fra sin bund, ifølge Deutsche Bank.

Ser man på perioder med kursfald på mere end 10 pct. siden Anden Verdenskrig, så har medianen ifølge banken vaeret 12,5 pct., når de ikke kom i forbindelse med en recession. Falder markederne ind i en recession, så var medianen oppe på 24 pct.

Fascineret af bobler

Men det bliver vaerre denne gang, mener den mest kendte og mest velrenommerede af skeptikerne, Jeremy Grantham, som i 1970’erne var med til at stifte GMO, der siden blev en af verdens største investeringsfonde.

Han har altid vaeret fascineret af spekulative bobler og har gjort en dyd ud af at identificere dem, før de brister.

Han var også blandt de få, som forudså finanskrisen, og han ramte rigtigt igen, nogle uger før markedet satte sig i 2018.

Sidste år introducerede han begrebet »superboble«, som han mener kendetegner udviklingen i de amerikanske it-aktier under dot.com-boblen fra 1998 til 2000, de amerikanske huspriser før finanskrisen i 2008 og på det globale aktiemarked i årene før kollapset i 1929.

En superboble er en statistisk naermest usandsynlig afvigelse mellem kurserne og de fundamentale vaerdier, som får lov til at leve i årevis.

Jeremy Grantham er overbevist om, at vi nu ser den fjerde superboble briste. Han mener, at den lempelige pengepolitik har skubbet mange investorer ud i en »vild adfaerd« i både teknologiaktier, kryptovalutaer og på obligationsmarkedet.

»Tjeklisten for en superboble, som er indløbet i faser, er nu krydset af, og balladen kan starte når som helst. Når pessimismen vender tilbage til markederne, står vi over

for den potentielt største velstandsnedgang i amerikansk historie,« skrev Jeremy Grantham i et notat i januar.

Han mener, at udviklingen i dag ligner dot.com-boblen i 2000 – bare vaerre, fordi boblen omfatter langt mere end teknologiaktier, og fordi den amerikanske centralbank denne gang er travlt optaget af at bekaempe inflation.

Dengang faldt det amerikanske indeks S&P 500 omtrent 49 pct. Han mener derfor, at faldene i både Nasdaq og S&P 500 på hhv. 30 pct. og 19 pct. derfor som minimum kun markerer halvvejen i denne nedtur.

Snak øger nervøsitet

Det kan blive vaerre, hvis f.eks. boligmarkedet også begynder at falde, vurderer han.

Per Hansen, som ellers indtil for nylig ikke tilhørte de mest skeptiske, mener nu, at bl.a. Jeremy Grantham måske kan have fat i noget.

»Ja, de kan godt have ret i det. Gratis penge har drevet folk til at købe noget, de måske ikke vidste noget om. Og ja, vi har haft en boble i en raekke aktiver på bl.a. Nasdaq, bitcoin, vaekstaktier og obligationer, og nu snakker man om, hvor meget ejendomspriserne skal ned,« siger Per Hansen.

Al den snak om bristende superbobler kan ifølge Deutsche Bank dog gøre markedet mere nervøst, end godt er. Banken har indtil for nylig stået meget alene med sin pessimistiske prognose, der indbefatter en recession i USA til naeste år.

Men passer vi ikke lidt på, så kan de store kursfald udløse en recession allerede i år, hvis forbrugernes humør ryger ned i kulkaelderen, vurderede bankens analytikere i et notat onsdag.

»Risikoen er, at en langstrakt periode med fald på markederne, på dette sene tidspunkt i den økonomiske cyklus, kan udløse en selvopfyldende recession,« skriver bankens analytikere.