Vi skal have mere fleksibilitet i pensionssystemet

I takt med, at pensionsalderen løftes, skal vi øge mulighederne for fleksibilitet sidst i arbejdslivet, skriver Mads Borregaard, cheføkonom i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Højere pensionsalder forudsaetter bedre arbejdsmiljø. Sådan lød det i JyllandsPostens spalter i et debatindlaeg forleden. Afsenderen var Ole Just, cheføkonom i HK. Det er en påstand, som både er korrekt og unuanceret.

Naturligvis forudsaetter flere aktive år på arbejdsmarkedet, at arbejdsmiljøet er sundt og sikkert. Det siger sig selv.

Men det er alt for unuanceret blot at reducere danskernes evne til at nappe nogle ekstra år på arbejdsmarkedet til et spørgsmål om deres arbejdsmiljø.

Virkeligheden er jo, at vores sundhed og arbejdsevne ikke kun påvirkes af vilkårene på jobbet. Tvaertimod.

Vores sundhed og dermed vores muligheder for at blive lidt laengere på arbejdsmarkedet påvirkes af en lang raekke faktorer. Nogle på arbejdspladsen, mange udenfor arbejdspladsen.

Derfor er det nødvendigt at løfte blikket lidt, når vi debatterer pensionsalder.

Tal fra OECD viser, at danskernes generelle sundhedstilstand ligger i bunden, når det kommer til middellevetid blandt de vesteuropaeiske lande. Pointen er, at livsstilsrelaterede risikofaktorer, f.eks. rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og overvaegt, hver for sig og i kombination med hinanden har en maerkbar negativ betydning for danskernes sundhed.

Hertil kommer, at danskernes lyst til at arbejde senere i livet naturligvis også påvirkes af, at man får lyst til at foretage sig andre ting end blot at arbejde.

Passe børnebørnene, nyde sommerhuset, rejse lidt mere eller forbedre golfhandikappet.

Og netop derfor er spørgsmålet om pensionsalder også et spørgsmål om generel sundhed og fleksibilitet sidst i arbejdslivet – således at det ikke behøver at vaere et enten eller. Men kan vaere et både og. Med andre ord er der behov for, at vores pensionssystem går i takt med aendringerne på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at tilbyde fleksible og individuelle løsninger, der tilgodeser de behov, som opstår sidst i arbejdslivet. Pensionskommissionen har i sine anbefalinger taget et lille skridt i den retning. Den kurs skal vi fortsaette og udbygge.

Vores sundhed og dermed vores muligheder for at blive lidt laengere på arbejdsmarkedet påvirkes af en lang raekke faktorer.