ESBJERG-ERKLAERINGEN

Danmark, Tyskland,

Holland og Belgien er i en faelles erklaering, Esbjergerklaeringen, enige om et faelles mål om en udbygning med minimum 150 gigawatt (GW) havvind i Nordsøen inden 2050.

Målet er, at udbygningen skal vise grønt europaeisk lederskab og skabe uafhaengighed af russisk energi ved at satse massivt på Nordsøen som leverandør af grøn energi.

Med målet om 150 GW står de fire lande til at indfri halvdelen af EU-Kommissionens ambition om at nå 300 GW havvind i 2050, hvilket ifølge Kommissionen er nødvendig for at nå EUklimaneutralitet.

De fire lande har sideløbende et samlet mål om at nå 65 GW havvind allerede i 2030.

Som en del af Esbjergerklaeringen er der aftalt en køreplan for, hvordan de fire lande kan og vil omsaette havvind-ambitionerne til fremtidige havmølleparker.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som muligt. Det har vi faktisk lavet analyser af, og de viser, at det er billigst at laegge brintproduktionen på energiøerne,« siger han.

Inden for vedvarende energi vil der vaere tale om et gigantisk projekt. Men i olieog gasindustrien er man vant til at operere med projekter i den størrelse, og Thomas Dalsgaard fra CIP mener derfor også, at de store olieselskaber skal spille en central rolle. Både i forhold til viden og finansiering.

»Det her er afløseren for olie og gas. Man kan simpelthen lave et grønt gasprodukt ude i Nordsøen til at afløse det sorte gasprodukt fra Nordsøen. Det er også det, der gør, at de store olieselskaber er meget interesserede i at arbejde med de her ting,« siger han og tilføjer:

»De olieselskaber, som er vant til at vaere derude, bliver heller ikke vildt forskraekkede over et trecifret milliardbeløb. Det er de vant til. Og de investorer, som vi repraesenterer, er også vant til at investere meget store milliardbeløb. Men selvfølgelig vil man skulle gå ind og lave konsortier, så der er flere om at dele risikoen,« siger Thomas Dalsgaard.

Russisk uafhaengighed

Samme dag som de fire statsledere underskrev Esbjergerklaeringen på den vindblaeste vestkyst, fremlagde EUKommisionens formand Ursula von der Leyen planen for, hvordan EU hurtigst muligt skal blive uafhaengig af russisk olie og gas.

Her spiller havvind og grøn brint en helt central rolle, og ifølge Thomas Dalsgaard vil energiøen ved Doggerbanke kunne begynde at forsyne Europa allerede inden 2030.

Det er vel at maerke tre år tidligere, end man planlaegger at vaere faerdig med første etape af den første danske energiø i Nordsøen.

»Hvis man kommer i gang med det samme, vil øen kunne stå klar i slutningen af 2020’erne,« siger Thomas Dalsgaard.