Recessionen banker på døren til Davos

Pessimismen er den rejsesvend, der følger med de globale topchefer op i Alperne til årsmødet i World Economic Forum.

Økonomien kommer til at fylde meget på årsmødet i World Economic Forum i Davos i den kommende uge.

Inflationen i industrilandene er den højeste i fire årtier, og der er klare tegn på opbremsning i den økonomiske vaekst.

Debatten er for laengst begyndt om – ikke hvorvidt recessionen kommer, men snarere hvornår og hvor den kommer. Enighed er der dog ingenlunde tale om.

Senest har USA’s finansminster og fhv. centralbankchef, Janet Yellen, advaret om risikoen for stagflation og en langvarig, global energiog fødevarekrise. Børsen i New York kvitterede med det største kursfald i flere år.

Yellen taler ikke om recession, men det gør andre.

»Det er vanskeligt at se, hvordan vi i USA skulle kunne undgå en eller anden form for recession,« sagde Charlie Scharff, adm. koncernchef for Wells Fargo & Company på en konference i New York.

I USA er inflationen faldet fra 8,5 pct. i marts til 8,3 pct. i april, og hører man til de optimistiske, kan dette ses som vendepunktet. For pessimisterne er der blot tale om en anomali.

Centralbankerne har efter egne udsagn intet andet valg end at haeve renterne, hvilket de finansielle markeder allerede har gjort under stor volatilitet, hvilket har trukket aktiemarkederne ned og skabt panderynker i boligmarkedet. Ikke kun på grund af prisstigningerne, men også fortsat disruption af globale forsyningslinjer, der siden den 24. februar er blevet tilsat Ruslands invasion af Ukraine og den økonomiske krig, som den har udløst, i »Et vendepunkt i historien« er temaet for årsmødet i World Economic Forum i Davos. Pandemien og siden krigen i Ukraine tvinger verdens ledere til at adressere helt andre udfordringer, end da de senest mødtes i 2020. Kan de få den globale dagsorden tilbage på sporet? form af de hidtil mest vidtgående sanktioner.

Ingen steder understreges forsyningskrisen staerkere end i bilindustrien, der i april måtte registrere et fald i salget af nye personbiler på 20,6 pct., fordi produktionen som følge af komponentmangel ikke har kunnet følge med efterspørgslen. I årets første fire måneder er salgstilbagegangen 14,4 pct. sammenlignet med samme periode i fjor.

Mange nedlukninger

Energiprischokket, der begyndte laenge inden overfaldet på Ukraine, er maerkbart over alt i verden og er for alvor begyndt at manifestere sig i en voksende forbrugerpessimisme.

Laeg hertil den genopblussede pandemi i Kina, der ifølge den japanske investeringsbank Nomura omfatter nedlukninger, som nu rammer naesten 300 mio. mennesker og en tredjedel af kinesisk økonomi.

»Der er tre primaere faktorer, der vil kunne udløse en recession: den aggressive pengepolitiske stramning i USA, nedlukningerne i Kina og de høje råvarepriser. Ingen af disse er hver for sig tilstraekkeligt staerke til at kunne fremprovokere et globalt økonomisk tilbageslag, og vi anser det ikke for sandsynligt, at de forener sig med en sådan styrke, at det resulterer i en recession,« fastslår Innes McFee, global cheføkonom i rådgivningskoncernen Oxford Economics.

»Vi har foretaget en raekke økonomiske modelberegninger, der alle viser en ringe sandsynlighed for en recession i de kommende kvartaler. Derimod vokser sandsynligheden for, at en global recession vil kunne udvikle sig til en mere signifikant trussel i 2023. Isaer hvis fødevare- og energiprischokket forsaetter med uformindsket styrke,« føjer han til.

Markant nedjustering

I lighed med andre har Oxford Economics måttet foretage en markant nedjustering af forventningerne til den økonomiske vaekst såvel i år som naeste år. Konkret er der tale om en nedjustering på ét procentpoint i år og et halvt procentpoint naeste år.

Ikke desto mindre lyder de reviderede forventninger på en verdensøkonomisk vaekst på 3,0 pct. i år og 3,1 pct. naeste år.

Når usikkerheden er så stor, skyldes det ikke kun krigen i Ukraine eller den økonomiske krig mod Rusland, men også det meget abrupte skifte i pengepolitikken.

En økonomisk tommelfingerregel siger, at en renteaendring er omkring et år om at forplante sig igennem samfundsøkonomien, og derfor vil den byge af rentestigninger, der er undervejs i USA, Storbritannien og eurolandene, først slå igennem et paent stykke ind i 2023.

»De finansielle markeder i USA og Storbritannien har allerede prissat vaerdipapirerne efter en forventning om, at renten vil stige med 2 procentpoint. Bliver det tilfaeldet, vil det barbere et halvt procentpoint af vores forventninger om en verdensøkonomisk vaekst på 3,1 pct. naeste år,« konstaterer Innes McFee og fortsaetter:

»Kommer der yderligere stramninger i form af et forceret udsalg af centralbankernes historisk store beholdninger af stats- og realkreditobligationer, vil det kunne saenke vaeksten yderligere til 2,3 pct. Der skal altså mere til at udløse en global recession. Her er det største ubesvarede spørgsmål, om Kina vil stimulere økonomien, når omikron-udbruddet er bragt under kontrol. Sker det ikke, vil det kunne traekke i den forkerte retning.«

Hvad inflationen angår, har Oxford Economics netop udsendt en prognose, der forventer, at den i eurolandene vil falde fra 6,0 pct. i år til 1,3 pct. naeste år. Prognosen er behaeftet med mange forbehold, men grundlaeggende er det et fald i forbrugertilliden kombineret med et fald i efterspørgslen, der udløser det kraftigt dyk i inflationen.

Råvareprischokket

Råvarepriserne er en udfordring, som endnu ingen har et overblik over.

Tidligere beregninger har vist, at hvis råoliepriserne stiger til 150 dollars pr. tønde og traekker naturgaspriserne med op, vil det kunne sende europaeisk økonomi i recession.

Imidlertid er de høje oliepriser i faellig med andre faktorer begyndt at saette sig spor i efterspørgslen; også i Danmark, hvor flere olieselskaber nu melder om vigende salg af motorbraendstoffer.

I pagt hermed forventer Det Internationale Energi Agentur (IEA) i sin månedsrapport for maj, at vaeksten i den globale olieefterspørgsel vil falde fra 4,4 mio. tdr. i døgnet i 1. kvartal til 1,9 mio. tdr. i indevaerende kvartal.

For 2022 som helhed ventes efterspørgslen at stige med 1,8 mio. tdr. til 99,4 mio. tdr. i døgnet, hvilket betyder, at den globale olieefterspørgsel i år vil vaere 1 mio. tdr. i døgnet mindre end i 2019.

Rusland måtte i april lukke ned for en olieproduktion på

Indeks

Graense