Forbrugere og eksperter kraever nationalt forbud mod fluorstoffer i Danmark
Venstre er bekymret, hvis Danmark går enegang i forhold til EU, men miljøminister Lea Wermelin afviser ikke tanken.
»Det haster!«
Formand for Forbrugerrådet Taenk Anja Philip saetter tykke streger under sundhedsrisikoen for mennesker og miljø ved de fluorstoffer, der går under faellesbetegnelsen PFAS, og derfor argumenterer hun sammen med en raekke eksperter for et nationalt forbud mod disse stoffer i produkter som kosmetik, cremer, maling, regntøj, tekstiler og køkkengrej.
»Det haster, fordi effekterne af disse stoffer, som det tager årtier eller mere at nedbryde, og som derfor kaldes evighedsstoffer, er så alvorlige for vores fremtid og helbred, at vi ikke har råd til at vente,« siger hun, der finder miljøtruslen så stor, at der ikke er tid til at vente på et europaeisk forbud mod PFAS.
»EU-Kommissionen har talt om muligheden for et europaeisk forbud, men det vil tage tid, og vi finder det vigtigt, at Danmark på dette område er foregangsland,« siger Anja Philip.
Faren ved fluorstofferne blev for alvor en kendsgerning, da der blev fundet rester af de svaert nedbryde lige stoffer i både mennesker og køer i Korsør. På en mark, som tidligere havde vaeret brugt som øvelsesplads for det lokale brandvaesen, graessede kvaeg. Men selv som bøffer og hakket oksekød blev PFAS-stoffer, der tidligere er blevet brugt i brandskum, sendt videre til mennesker.
Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, har også vaeret forfaerdet over forureningen i Korsør og en lang raekke andre steder i landet. Han deler til fulde bekymringen for fluorstoffernes negative påvirkning af mennesker, dyr og miljø, og han kalder afdaekningen af stoffernes negative og langtraekkende konsekvenser »for en af de allerstørste miljøudfordringer i nyere tid«.
»En masse bøvl«
Alligevel tror han ikke på forslaget om, at Danmark skal gå i front og forbyde stofferne.
»Det vil give en masse bøvl, fordi vi jo ikke kan forbyde produkter, der er godkendt i andre europaeiske lande i henhold til reglerne for det indre marked. Jeg er helt enig i, at der skal handling til, men jeg vil klart anbefale, at vi går med EU-sporet, så der er ens regelsaet og de samme konkurrencevilkår i hele EU. Og gerne laegge pres på EU, så forbuddet kommer så hurtigt som muligt,« siger han.
Anja Philip, der rejser sit forslag om et nationalt forbud i et debatindlaeg i dagens Jyllands-Posten, er ikke så betaenkelig ved en dansk enegang.
»Vi har gjort det før bl.a. ved at få fjernet farlige stoffer fra sutteflasker, parabener fra cremer og ftalater fra legetøj, og det kan vi gøre igen og vaere superstolte af at vaere foregangsland. Isaer fordi resten af EU sidenhen er fulgt med,« siger hun og peger samtidig på, at PFAS allerede i 2020 blev forbudt i fødevareemballage af pap og papir, fordi Fødevarestyrelsen, DTU og Forbrugerrådet havde dokumenteret fluorstoffer.
Miljøminister positiv
Miljøminister Lea Wermelin fastslår i en skriftlig kommentar, at »når PFAS bliver kaldt evighedskemikalier, så siger det noget om alvoren af forureningen, som har vist sig at vaere større end nogen troede«.
Hun haelder dog til en faelleseuropaeisk løsning, men afviser ikke et nationalt forbud som en del af løsningen:
»Varer handles på tvaers af graenser, og derfor er det vigtigt, at Danmark sammen med en raekke lande er gået foran og arbejder for generelt at forbyde de tusindvis af PFAS-stoffer i hele EU. Om et nationalt forbud også kan vaere en del af løsningen, når grundlaget er på plads, har jeg bedt Miljøministeriet om at se naermere på. Men det er meget komplekst, fordi vi taler om tusindvis af stoffer.«
Bag kravet om nationalt forbud står ud over Forbrugerrådet Taenk bl.a. professor Philippe Grandjean, Syddansk Universitet og Harvard University, og ph.d. og adjunkt Amalie Timmermann, Statens Institut for Folkesundhed.
PFAS i mennesker og miljø bør udløse forbud