Regeringen vil aendre spillereglerne for, hvordan landet kan lukkes ned

Minister er i gang med at justere spillereglerne for, hvordan der kan saettes ind med restriktioner i danskernes liv og hverdag, når en alvorlig sygdom rammer landet. Manøvren rammer ind i en fundamental diskussion om, hvornår noget er sundhedsfagligt beg

På kanten af en ny mulig coronasaeson er regeringen i al ubemaerkethed ved at aendre, hvordan et af de vigtigste og mest magtfulde organer under en epidemi arbejder. Det handler om Epidemikommissionen – et 11 medlemmer stort organ, der indtager en nøglerolle, når regeringen og Folketinget beslutter, om der skal foretages nedlukninger, indføres krav om mundbind eller kraeves massetest i kampen mod en sygdom som f.eks. coronavirus.

Kommissionen kom, efter at regeringen i den første fase af coronaepidemien blev kritiseret for at sammenblande sundhedsfaglig rådgivning og politiske beslutninger i et uigennemskueligt miskmask. Kommissionen rådgiver regeringen om håndteringen af alvorlige smitsomme sygdomme og afgiver indstillinger, som Folketinget laener sig op ad, når de folkevalgte skal blåstemple eller blokere for regeringens tiltag.

Men kommissionen blev fra start kritiseret for at vaere vaevet ind i regeringen. Fem medlemmer er udpeget af forskellige ministre – formanden er p.t. sundhedsminister Magnus Heunickes egen departementschef. Fire medlemmer er fra styrelser, der er underlagt regeringen. De to sidste medlemmer udpeges af kommuner og regioner.

Alligevel har Heunicke flere gange omtalt kommissionen som »vores eksperter«, og De Konservatives sundhedsordfører har erkendt, at han af den grund har følt sig presset til at stemme for restriktioner, som han var tøvende over for.

Som Jyllands-Posten og andre medier har beskrevet, har kommissionen sammensaetning rejst debat om, hvorvidt det nu også er uvildige faglige vurderinger, der kommer ud af den.

Det er en »ekstrem svag konstruktion«, lød det fra professor Jørgen Grønnegaard, der har undersøgt første fase af coronahåndteringen, mens laegefaglige organisationer har efterlyst uafhaengig sundhedsfaglig ekspertise i kommissionen.

Samtidig er dens rolle som rådgiver til gavn for Folketinget og offentligheden også blev udfordret. For mens kommissionens indstillinger bliver offentliggjort, har det vakt opsigt, at der ikke har fremgået faglige uenigheder i materialet. I februar gennemgik Berlingske 172 indstillinger og fandt, at de alle var enstemmige og uden dissens.

Som Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, siger:

»Elleve mennesker, der 172 gange i traek er 100 pct. enige med hinanden. Det er maerkeligt. Isaer, når det er så vanskelige beslutninger med forskellige hensyn, der skal opvejes mod hinanden.«

»Kosmetisk«

Det bringer os frem til i dag, hvor regeringen nu laegger op til forandringer.

To aendringer af forretningsorden for Epidemikommissionen skal sikre »en bredere inddragelse af sundhedsfaglige og samfundsvidenskabelige kompetencer i kommissionen arbejde« samt »mere åbenhed« om kommissionens drøftelser, fremgår det i høringsmaterialet.

For det første skal det fremgå, at Epidemikommissionen »kan invitere faglige eksperter med sundhedsfaglig og samfundsvidenskabelig baggrund« til at deltage i dens møder. Intentionen er, at to eksperter inviteres til møderne.

For det andet skal kommissionens indstillinger »indeholde en nuanceret gengivelse af de overvejelser, der ligger bag«. Det skal sikre en mere »detaljeret og uddybende gengivelse« af kommissionens overvejelser og »tydeliggøre hvad der taler hhv. for og imod en given indstilling«, skriver Magnus Heunicke i et brev til Folketinget.

Ifølge juraprofessor Kristian Lauta fra Københavns Universitet er der dog tale om »kosmetiske aendringer« af spillereglerne for Epidemikommissionen. Kommissionen har allerede i dag mulighed for at invitere eksperter til møderne, hvis den ønsker det, ligesom uenigheder i kommissionen skal fremgå af dens indstillinger.

»De har fat i noget, nemlig at der ikke er nok gennemsigtighed i samspillet mellem de eksterne eksperter og epidemikommissionen. Her har Folketinget siddet med en fornemmelse af, at kommissionen har håndplukket de ekspertpointer, der kunne understøtte en politisk beslutning, der var truffet på forhånd,« siger han og fortsaetter:

»Men det her skubber ikke saerlig meget ved det. Jeg kunne godt have taenkt mig, at man tog et skridt laengere«

Først og fremmest bør kommissionen ifølge Kristian Lauta sammensaettes anderledes, så der er flere uvildige eksperter og faerre fra regeringens eget embedsvaerk. I stedet er »den faglige ekspertise skubbet ned i et underudvalg, man kan bosse lidt rundt,« som Lauta udtrykker det.

Også Dansk Selskab for Almen Medicin, et af de største laegevidenskabelige selskaber, udtrykker kritik.

»Det er et par skridt i den rigtige retning, det er bare for lidt,« siger Bolette Friderichsen.

Hun betegner Epidemikommissionen som et »lukket kredsløb«, hvor topembedsmaend taet knyttet til regeringen skal give uvildig rådgivning til deres egen arbejdsgiver.

»Hvis man ønsker faglig rådgivning til beslutningstagerne, skal man ikke samle en kommission af personer, der er ansat af de samme beslutningstagere. For hvordan kan det så vaere uvildigt?« spørger Bolette Friderichsen.

Hun foreslår, at f.eks. tre af de ministerielt udpegede embedsmaend i kommissionen erstattes med fagpersoner fra f.eks. universiteter og de laegevidenskabelige selskaber.

»I dag kommer der en masse ting fra Epidemikommissionen, som udefra set alene ser ud til at legitimere de beslutninger, der tages, uden at man stiller spørgsmålstegn ved beslutningerne eller udvider perspektivet,« siger hun.

Med regeringens aendring vil foreningen Laegevidenskabelige Selskaber (LVS) og universiteterne hver udpege tre faste eksperter, som Epidemikommissionen »kan« invitere med på møderne. Men det bør vaere et ufravigeligt krav, at eksterne eksperter deltager, mener Susanne Axelsen, formand for LVS, der samler 125 laegefaglige selskaber med i alt 25.000 medlemmer.

LVS mener, at regeringen burde gå laengere og give egentligt uafhaengige sundhedsfaglige eksperter plads som medlemmer af kommissionen.

»Det har vi stadig ikke fået. Men nu tilfører man noget ekstra sundhedsfaglighed til kommissionen, og det er godt,« siger hun og erklaerer sig enig i Kristian Lautas karakteristik af aendringerne som »kosmetiske«.

»Det er en mindre justering og tyder måske lidt på, at regeringen taenker, at ”går den, så går den”,« siger hun.

»Et betydeligt korrektiv«

En anden kritiker af Epidemikommissionens sammensaetning har vaeret professor i sundhedspolitik Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Han vurderer dog de nye aendringer som et »betydeligt skridt i den rigtige retning«.

»Det er et korrektiv. Når der kommer uafhaengige eksperter med til møderne, og overvejelserne fra kommissionen samtidig skal offentliggøres i en mere nuanceret form, så vil det stå klart, om de pågaeldende eksperter har vaeret uenige med kommissionen. De kan blive en slags vagthunde for, at kommissionens rådgivning ikke bare bliver en intern bureaukratisk regeringsøvelse,« vurderer han.

Kjeld Møller Pedersen mener stadig, at man kan diskutere kommissionens sammensaetning. Saerligt de fem ministerudpegede medlemmer:

»Har de den rette ekspertise? Og risikerer man, at det bliver en lukket inderkreds, der diskuterer beslutningerne?«

På Christiansborg mener formand for Folketingets Epidemiudvalg Stinus Lindgreen (R), at der er tale om »vaesentlige aendringer« af Epidemikommissionen arbejde, når det gaelder inddragelsen af eksperterne.

»Tidligere har det groft sagt vaeret sådan, at kommissionen har holdt et møde og efterfølgende givet de eksterne eksperter en halv time til at tilkendegive, om en given anbefaling er en god eller en dårlig idé. Fremover vil de eksterne eksperter deltage i møderne og drøftelserne. Det vil gøre deres bidrag markant bedre,« siger Stinus Lindgreen, der også finder det vigtigt at få nogle mere »nuancerede« indstillinger fra kommissionen:

»Det er helt afgørende for Folketingets arbejde og en oplyst debat, at vi ved, hvad der taler for og imod forskellige anbefalinger. Det skal vi have at vide fremover.«

Stinus Lindgreen kan godt følge noget af kritikken af kommissionens sammensaetning, men mener, at politikerne bør se tiden an, inden man eventuelt aendrer på den. Han ser dog gerne, at Sundhedsstyrelsen overtager formandsposten, så Heunickes departementschef ikke sidder for bordenden.

De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kalder det »fremragende«, at uvildige eksperter skal inddrages mere, men afviser, at det er nok. K vil aendre loven, så kommissionens formand er uvildig og ikke en embedsmand udpeget af Sundhedsministeriet.

»En anerkendt jurist kunne vaeret et godt bud til at styre gemytterne i sådan en kommission, og så vil man få en armslaengde til regeringen,« siger Per Larsen, der vil rejse forslaget, hvis blå blok vinder naeste valg:

Ifølge Nye Borgerlige er Epidemikommissionen det samme »gummistempel« for regeringen uagtet de nye aendringer. Partiet vil presse på for mere grundlaeggende aendringer, hvis der kommer blåt flertal.

»Hvis man anklager Mette Frederiksen for at vaere magtfuldkommen, hjaelper det jo ikke noget, hvis de borgerlige partier fortsaetter med den samme magt, som hun har tiltusket sig. Vi skal sikre, at Epidemikommissionen bliver helt afkoblet regeringen,« siger sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen.

Det var ikke muligt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke, men i en skriftlig kommentar slår han fast, at aendringerne vil betyde, at »uafhaengige eksperter skal have mulighed for at sidde med ved bordet, så deres sundhedsfaglige og samfundsvidenskabelige kompetencer inddrages i bredere forstand«.

Hvis man ønsker faglig rådgivning til beslutningstagerne, skal man ikke samle en kommission af personer, der er ansat af de samme beslutningstagere. For hvordan kan det så vaere uvildigt? BOLETTE FRIDERICHSEN, FORMAND I DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN