Mette Frederiksen: Loftet er et lån

Socialdemokratiet markedsfører et nyt forslag som et loft over denne vinters energipriser. Efter kritik erkender statsministeren, at der er tale om et lån.

Siden regeringen i onsdags foreslog at hjaelpe danskerne med de store energiregninger, har Socialdemokratiet markedsført ordningen massivt, bl.a. under overskriften ”Ro på energiregningerne”.

»Vi vil saette et loft over din energiregning,« lyder det med store bogstaver i en kampagne, der med to søjler viser, hvordan danskerne trods de stigende priser denne vinter vil slippe med samme regning som sidste år.

Med mindre bogstaver tilføjes, at familierne kan »vente med at betale og afdrage over de naeste fem år«.

Lørdag fortsatte Mette Frederiksen offensiven i sin årsmødetale.

»For få dage siden foreslog regeringen at indføre et midlertidigt loft over, hvor meget priserne på blandt andet el og gas kan stige her og nu,« sagde hun og tilføjede senere, at stigninger over loftet kan »indefryses«.

Søndag kommenterede ivaerksaetter, Jubii-stifter og debattør Martin Buch Thorborg Socialdemokraternes kampagne:

»Havde jeg i en af mine virksomheder lavet denne annonce, havde jeg fået en kaempe bøde for overtraedelse af markedsføringsloven,« skrev han på Facebook.

Heller ikke alle S-medlemmer deler partiets udlaegning.

»Lige da jeg hørte om det, taenkte jeg ”godt, så gør man noget.” Men nu taenker jeg altså, at det er lidt fesent. Det er, undskyld mig, som at tisse i bukserne for at holde varmen,« siger Anders Sørensen fra Vejle under partiets årsmøde:

»Det er jo i virkeligheden et lån, og det kan blive svaert at betale 30.-40.000 tilbage inden for et par år. Så kalder man det et loft, for politik er jo politik. Men virkeligheden er altså en anden. Hvis det fortsaetter naeste år også, så nytter det jo ikke noget, at man bare bygger gaelden op over flere år.«

Svarer til et kviklån

Til sammenligning aftalte regeringen med støttepartierne i august et »loft for huslejestigninger«.

De naeste to år må udlejere maksimalt lade huslejen stige med 4 pct. om året. Lejerne slipper rent faktisk for prisstigninger, i modsaetning til energiregnings-»loftet«, hvor regningen kommer senere.

Finansminister Nicolai Wammen, der vil forsøge at samle flertal til ordningen i den kommende uge, laegger op til fem års afdragsperiode til omkring 2 pct. i rente.

Kritikken af regeringens loft er også dukket op i fagforbundet 3F:

»Det er fint, at de prøver at taenke på noget. Men at flytte problemet til fremtiden svarer jo til at tage et kviklån for at betale sine regninger,« siger 3F-medlem Kim Iversen fra Elling i Nordjylland til fagbladet 3F og tilføjer:

»Pengene skal jo stadig betales, og det er penge, jeg ikke har. Så om jeg ikke har dem nu, eller ikke har dem senere, er irrelevant.«

Adspurgt om, hvorfor regeringen kalder lånet for et loft, lyder svaret fra Mette Frederiksen, at »det er i virkeligheden begge dele«.

»Vi laegger et loft ind denne vinter for, hvor meget priserne kan stige. Det, der ligger derover, skal betales senere. Derfor er det en indefrysningsordning. Jeg ved godt, at det ikke får regningen til at gå vaek. Det er et loft for, hvor meget du skal betale denne vinter, men det er klart, at regningen skal betales på et senere tidspunkt.«

Vil du så selv kalde det et lån?

»Ja, det er jo en låneordning, men med et loft over, hvor meget prisen stiger denne vinter, så det er begge dele.«

Jeg ved godt, at det ikke får regningen til at gå vaek. Det er et loft for, hvor meget du skal betale denne vinter. METTE FREDERIKSEN, STATSMINISTER

Vil det så ikke vaere mere reelt at kalde det et lån, så folk forstår, at de får ikke noget her – de låner penge?

»Det kan vi sagtens sige, for det er et lån. Men låneordningen er indrettet på den måde, at denne vinter vil der vaere et loft over prisstigningerne. Det giver en tryghed og mulighed for at laegge et budget. Selvfølgelig skal det lån betales tilbage. Det ved danskerne godt,« siger Mette Frederiksen, der også har erklaeret sig parat til at se på lavere elafgifter.