Jyllands-Posten

Intern kritik af De Radikales nyeste ultimatum

Der er ingen grund til at bruge et ultimativt krav på et forslag, der alligevel aldrig bliver til noget, lyder det blandt andet fra det radikale bagland.

- MADS BONDE BROBERG KRISTIAN STOFFER NIELSEN mads.bonde@jp.dk kristian.stoffer.nielsen@jp.dk

De radikale marcherer ikke fuldt ud i takt bag partiets seneste ultimatum.

Det ufravigeli­ge krav om Rwanda, som kan saette partiet uden for indflydels­e, kaldes over for JyllandsPo­sten både aergerligt og »spild af et ultimatum«.

De Radikale har i løbet af den seneste uges tid gjort det til et udtalt, ultimativt krav, at man efter valget ikke vil støtte en regering, der så meget som arbejder på at sende asylansøge­re til Rwanda. Alle de mulige statsminis­terpartier – Socialdemo­kratiet, Venstre og Konservati­ve – vil dog gerne arbejde videre med modellen, selv om R er imod.

»Jo mere vi kravler op i traeet, og jo mere Socialdemo­kratiet gør det samme, jo større bliver problemet. Jeg synes ikke, vi skal stille ultimative krav, og det aergrer mig,« siger folketings­kandidat Lukas Lunøe fra Sjaellands Storkreds

»Jeg synes, at det er helt vanvittigt, men jeg tror heller ikke på, at det kan lade sig gøre,« siger han. Noget lignende sagde partiets udlaending­eordfører, Kathrine Olldag, til Jyllands-Posten, torsdag den 8. september.

Hun udtalte, at partiet ikke vil støtte en regering, der realiserer projektet ved at flytte asylansøge­re derned. Men man havde dog »is i maven«, for alle kunne jo se, at Storbritan­nien trods en underskrev­et aftale med Rwanda endnu ikke har fået én eneste asylansøge­r derned.

Men dagen efter skrev kulturordf­ører Zenia Stampe på Twitter, at regeringen enten må »skrinlaegg­e projektet eller finde et nyt parlamenta­risk grundlag«. En journalist fra Politiken ville vide, hvad det konkret betød:

»Det betyder, at vi efter et valg ikke kan støtte eller deltage i en regering, der fortsaette­r med at arbejde for et modtagecen­ter i Rwanda eller andre steder for den sags skyld,« svarede hun om søndagen.

Politisk ordfører Andreas Steenberg skrev noget i samme retning, dog mindre bastant formuleret end Stampe. I mandags slog han så i et interview med JP fast, at der var tale om et »ultimativt« krav.

Men det er ikke nødvendigt at gå så højt op, mener flere af dem, som JP har talt med på weekendens radikale landsmøde i Nyborg.

»I min verden kunne den lige så godt dø i stilhed, for det kommer ikke til at ske alligevel. Israel og England har allerede forsøgt, hvorfor fanden skulle det så lykkedes for Danmark?« siger Børge Sørensen, kommunefor­mand i Horsens, som heller ikke mener, at spørgsmåle­t i sidste ende skal afgøre, hvem man kan støtte som regering:

»Hvis jeg ultimativt vil sige, at det er det, der skal vaere afgørende, så er det ikke en kernesag.«

Clara Halvorsen, folketings­kandidat og medlem af forretning­sudvalget, synes, Rwanda får for meget opmaerksom­hed:

»Jeg synes, det er aergerligt, for det tager enormt meget fokus fra trivselskr­isen, klimakrise­n og den økonomiske krise. Det bliver meget det, vi snakker om.«

Til baggrund er kritikken ikke mindre. En mener, at »Zenia bestemmer for meget«, og flere ser det som et ultimativt krav, der opstod lidt tilfaeldig­t som følge af Zenia Stampes Twitterakt­ivitet. I forvejen havde De Radikale lovet at vaelte en regering, der realiserer Rwanda-planen, og derfor er det dumt lige op til et valg at gøre det til et ultimativt krav, at der ikke må arbejdes på planen, lyder et gennemgåen­de kritikpunk­t. Det spiller også ind, at der er tvivl om, hvorvidt planen nogensinde kan gennemføre­s.

»Det er spild af et ultimatum,« siger én, mens en anden ikke finder taktikken »saerligt fornuftig«.

Det ultimative krav har dog også fortalere, herunder Zenia Stampe, der ser en mulighed for, at man succesfuld­t forhindrer Rwandamode­llen.

»Det her er faktisk et forsøg på at bruge vores mandater meget aktivt på at forhindre den model,« siger hun og beskriver et muligt scenarie efter valget:

»Hvis Mette Frederikse­n gerne vil vaere statsminis­ter, og hun også gerne vil gennemføre sin Rwanda-plan, skal hun jo basere sin regering på nogle andre mandater end vores. Og jeg har stadig til gode at se, hvad det skulle vaere. Og derfor tror jeg, vi kan ende i en situation, hvor hun vender tilbage til os.«

 ?? ?? »Hvis Mette Frederikse­n gerne vil vaere statsminis­ter, og hun også gerne vil gennemføre sin Rwanda-plan, skal hun jo basere sin regering på nogle andre mandater end vores,« lyder det fra Zenia Stampe fra De Radikale. Arkivfoto: Jens Dresling
»Hvis Mette Frederikse­n gerne vil vaere statsminis­ter, og hun også gerne vil gennemføre sin Rwanda-plan, skal hun jo basere sin regering på nogle andre mandater end vores,« lyder det fra Zenia Stampe fra De Radikale. Arkivfoto: Jens Dresling

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark