USA og Ukraine styrker deres faelles efterretningsarbejde mod Rusland

Den ukrainske haers seneste succesfulde offensiv er et udtryk for et øget militaert efterretningssamarbejde mellem USA og Ukraine, siger eksperter.

Med en storstilet og helt uventet offensiv lykkedes det ukrainske styrker på to forskellige fronter at generobre flere tidligere tabte områder i både den nordøstlige del af landet og i den sydlige del af den såkaldte Kherson-region. Det skete efter en nøje planlagt militaeraktion, der bl.a. tog form, efter at USA og Ukraine i det skjulte hen over sommeren har valgt at opgradere et vaesentligt indbyrdes forhold.

Det handler om landenes hemmelige efterretningssamarbejde. Det skriver avisen New York Times, der samtidig løfter sløret for, at den pludselige ukrainske fremdrift på slagmarken formentlig slet ikke er slut endnu. Ukraine har nu fået så meget tempo i sin krigsmaskine, at Rusland de naeste dage kan forvente at blive angrebet på flere fronter, lyder det.

Det har ellers ikke gennem de seneste måneder skortet på historier om det dårlige forhold mellem USA og Ukraine, når det gaelder om at dele efterretninger. USA har hidtil i hemmelighed leveret vitale oplysninger til Ukrainerne om forskellige russiske bombemål, men det er ikke sket uden svaerdslag.

F.eks. har USA gentagne gange brokket sig over ikke at få tilstraekkeligt med oplysninger om krigens gang tilbage fra Ukraine. Men denne sommer har ukrainske officerer valgt at give los for oplysningerne for dermed at give USA bedre muligheder for at hjaelpe landet med at gennemføre sin krig mod Rusland.

Det siger flere anonyme amerikanske regeringskilder til New York Times.

USA har set Kyiv an

USA’s tidligere ambassadør i Georgien og Kasakhstan William Courtney, der i dag er analytiker for taenketanken Rand, siger til JyllandsPosten, at udviklingen er sket, efter USA gennem flere måneder har set Kyiv an.

»Amerikanerne har set, at de i modsaetning til, hvad de tidligere har oplevet under de amerikanske krige i Irak og Afghanistan, kan stole på, at ukrainerne rent faktisk kan betjene de våben, som Vesten giver dem. Det har øget tillidsforholdet vaesentligt,« siger han.

Afgørende våbenhjaelp

Det samme siger Mykola Kapitonenko, der en fremtraedende udenrigspolitisk ekspert i Kyiv og lektor ved Taras Sjevtjenko Universitetet til Jyllands-Posten. Han peger på, at den amerikanske våbenhjaelp opgjort til 12 mia. dollars – knap 90 mia. kr. – har spillet en afgørende rolle for den ukrainske modstandskraft.

»Krigen er asymmetrisk, og uden amerikansk støtte kunne Ukraine naeppe have gjort så succesfuld modstand,« siger han.

Det har ellers ikke altid vaeret lige let for de to lande at finde de gode takter frem.

I sommer var efterretningssamarbejdet så ned kølet, at direktøren for USA’s nationale efterretningstjenester, Avril D. Haines, under en høring i Kongressen udtrykte bekymring over den manglende informationsudveksling mellem de to lande:

»Vi har faktisk mere indsigt i, hvad der foregår på den russiske side, end vi har om, hvad der sker på den ukrainske side,« sagde hun dengang tydeligt lakonisk.

Flere amerikanske efterretningsfolk lod i samme omgang anonymt sive til pressen, at Ukraines manglende informationer skabte »sorte huller« i USA’s viden om Ukraines krigsstrategi. De sagde også, at ukrainerne skjulte oplysningerne for at undgå, at der kom negative historier frem til offentligheden om deres krigsindsats.

Naturlig udvikling

Mykola Kapitonenko siger, at relationerne mellem Kyiv og Washington i starten af krigen på flere punkter var noget famlende, men at de gradvist er blevet styrket:

»Det er helt naturligt, at vurderingerne, hvad angår Ruslands intentioner, ressourcer og mulige strategier, varierede kraftigt før krigen og i dens indledende faser,« siger Kapitonenko, der samtidig slår fast, at USA med sin hurtige reaktion og rolle som spydspids i den vestlige alliance har sikret sig et staerkt fodfaeste i Ukraine.

»Ved at give Ukraine afgørende støtte styrker USA sine positioner i Kyiv, og der er høj sandsynlighed for, at Ukraines politik efter krigen vil vaere staerkt pro-amerikansk,« vurderer Kapitonenko.

Samtidig har Vesten og saerligt USA fået mere blod på tanden, lyder det fra William Courtney:

»USA har tidligere vaeret panisk ved tanken om, at Putin ville starte et atomangreb. Men Vesten er blevet mere overbeviste om, at Putin ikke ønsker at gå den vej – bl.a. fordi Kreml så vil miste den sidste rest af støtte fra bl.a. Kina,« siger han.

Nyt syn på krigens udfald

Også den tidligere CIA-officer Michael Mulroy ser efter modoffensiven de seneste dage mere positivt på krigens udfald i Ukraine. Det udtalte han forleden til New York Times:

»Det ukrainske militaers modoffensiv bevaeger sig hurtigere og tager terraen i et langt højere tempo end forventet. Nu er tiden inde til, at den ukrainske haer udnytter enhver mulighed, den har for at forringe og ødelaegge den russiske kampkapacitet,« sagde han.

I Europa har iagttagere saerligt kritiseret Tysklands tøvende støtte til Ukraine. Men det har ifølge Mykola Kapitonenko, ikke slukket ukrainernes håb om at blive en del af eksempelvis EU.

»Den europaeiske straeben er ikke blevet mindre vigtig for Ukraine. I bedste tilfaelde, hvor der er en konsolideret vestlig vision om sikkerhedssituationen efter krigen, vil Ukraine vaere en del af den,« siger han.

Der er høj sandsynlighed for, at Ukraines politik efter krigen vil vaere staerkt pro-amerikansk. MYKOLA KAPITONENKO, UDENRIGSPOLITISK EKSPERT OG LEKTOR VED TARAS SJEVTJENKO UNIVERSITETET I KYIV