AEresrelateret social kontrol er staerkere end nogensinde før
I årtier har vi vaeret vidne til udfordringerne med aeresrelateret social kontrol i minoritetsetniske miljøer. Hjaelpepakker, handlingsplaner og offentlige interventioner. Alt er sat i gang og afprøvet. Alligevel oplever vi fortsat alt for mange minoritetsetniske danskere, der udsaettes for aeresrelateret social kontrol.
Mens udviklingen i uddannelse og beskaeftigelse går i den rigtige retning i de minoritetsetniske miljøer, er den aeresrelaterede sociale kontrol, der håndhaeves, blevet mere avanceret. Der er sket en forråelse i både metode og udførsel, og ph.d. Tina Magaard, som har skrevet rapporten ”Negativ social kontrol på ungdomsuddannelserne”, bekraefter denne tendens.
Et blandt mange af studiets vigtigste fund er, at højere uddannelse kan give en staerkere platform til udøvelse af den aeresrelaterede sociale kontrol. En virkelighed, som stemmer overens med mine oplevelser fra sager, hvor jeg har hjulpet unge såvel som voksne.
Det er på tide, at vågne op og se virkeligheden i øjnene. Den form for aeresrelateret social kontrol, min generation oplevede, var lettere at spotte, modarbejde og flygte fra sammenlignet med i dag. Forskellen på min generation og den nuvaerende er foraeldrenes ressourcer i form af økonomi, sprogkundskaber og viden om, hvordan det danske samfund fungerer.
Mens jeg og mange fra min generation voksede op med foraeldre, der var på kontanthjaelp, vokser unge i dag op med foraeldre, der er veluddannede. Nu bruger foraeldrene i højere grad deres position og lige så ressourcestaerke netvaerk til at fastholde og forfølge andre familiemedlemmer. Et netvaerk, der daekker socialrådgivere, politimaend, laeger, advokater og alt derimellem.
Skal vi komme udfordringer med social kontrol til livs, er det på tide at droppe den idealistiske og naive tilgang til problemerne. Uddannelse og beskaeftigelse aendrer ikke automatisk på de vaerdier, mennesker abonnerer på.
Bevares, det ser da bedre ud i statistikkerne, men virkeligheden er, at aeresrelateret social kontrol udspringer af behovet for at fastholde mennesker i frihedsberøvende normer, der ikke hører til i et demokratisk frit land som Danmark. I denne ligning er Danmark og alt, hvad vi står for, nemlig fjenden.
Til trods for jeg selv i mange år har håbet, at den positive forandring ville komme med tiden, må jeg erkende, at det kun er blevet svaerere at hjaelpe de unge. Alle midler bliver taget i brug for at sikre, at alle familiens medlemmer retter ind.
Selv har jeg oplevet minoritetsetniske socialrådgivere, tolke, politibetjente, sågar laerere, der har forsøgt at udøve aeresrelateret social kontrol under daekke af både job og titler. Hvordan er det overhovedet muligt?
Disse menneskers loyalitetsfølelse udspringer hverken af det danske faellesskab, uddannelse og arbejde eller uddannelsens faglige vaerdigrundlag. Nej, deres loyalitet er fast tilknyttet baglandet og den stammekulturelle tankegang, de aldrig har formået at laegge fra sig.
Derfor arbejder de ikke med udgangspunkt i individets ret til et frit og selvstaendigt liv, men i stedet familiens aere. Som for enhver taenkelig pris skal beskyttes.
Skal disse udfordringer løses, bør vi muligvis betale med noget af den frihed, vi alle elsker og vaerner om. Alternativt er vi nødt til at acceptere, at parallelsamfund er kommet for at blive.
Selv har jeg oplevet minoritetsetniske socialrådgivere, tolke, politibetjente, sågar laerere, der har forsøgt at udøve aeresrelateret social kontrol under daekke af både job og titler.