Du laver også fejl en gang imellem, men det gør dig jo ikke til en skiderik, vel?

Bag rattet eller på cyklen er det nemt at få øje på de andres fejl, eller hvad de burde have gjort anderledes. I Rådet for Sikker Trafik hører vi ofte, at det er godt, vi udvikler kampagner til alle de andre derude. De kører nemlig med hovedet under armen. Det er til gengaeld sjaeldent, at den enkelte indrømmer sine egne fejl eller utilstraekkeligheder. Men vi klokker alle sammen i det en gang imellem, og spørgsmålet er, om vi tager ved laere af det?

Vi har nogle gange en opførsel i trafikken, som vi ikke finder andre steder. Vi kan finde på at råbe ad andre, skaelde ud og sige alverdens ukvemsord. Fordi de andre forskraekker os, forsinker os eller forstyrrer os. Men sådan er det, når vi begiver os ud i Danmarks største faellesskab. Her skal vi have det til at fungere sammen både med de skrevne og de uskrevne regler.

Det kan vaere ubetaenksomhed eller måske en dårlig vane, der gør, at en bilist ikke får trukket ind til højre på motorvejen og ja, det kan vaere irriterende. Men du bestemmer selv, hvordan du tager det.

Om du lader dig irritere, eller om du kan udvise overbaerenhed. Hvis du bliver irriteret, så taenk over, om du måske selv har tillagt dig nogle vaner, hvor du gradbøjer reglerne en lille smule? Eller om du måske en gang imellem selv kommer til at gøre noget, som har en negativ effekt på andre i trafikken?

Vi ved fra undersøgelser, at to af tre bilister synes, at det er irriterende, når bagvedkørende kører for taet på. Det kan også vaere ubehageligt. Alligevel er det hver sjette, som ind imellem selv kommer til at køre for taet på forankørende.

Vi har masser af eksempler på, at vi nogle gange selv praktiserer den adfaerd, som irriterer os hos andre. Vores adfaerd er til tider irrationel og emotionel, men ved at vaere bevidste om, at det forholder sig sådan, kan vi forsøge at aendre og påvirke den.

Og vi ved jo, at der ikke ligger dårlige intentioner bag vores egne handlinger. Det gør der måske heller ikke for vores medtrafikanter, men i trafikken kommer vi desvaerre ofte til at forudsaette, at de andre har dårlige intentioner. Hvis en anden trafikant råber ad os, mener lidt over 6 af 10, at det skyldes, at de ikke kan styre deres temperament. Hvis vi selv råber ad en anden trafikant, begrunder lidt under 6 af 10 det med, at de blev forskraekkede. Interessant, ikke?

Hver fjerde skolepatruljeelev har oplevet at blive råbt ad eller blive skaeldt ud af voksne, og naesten hver tredje skolepatruljeelev svarer, at de er blevet dyttet ad. Det er et højt antal, når man tager i betragtning, at 98 pct. af trafikanterne siger, at de bakker op om skolepatruljernes arbejde.

Heldigvis er 9 af 10 skolepatruljeelever alligevel glade for og trygge ved at stå skolepatrulje. Men det burde vaere indlysende for enhver, at det ikke er i orden at genere skolepatruljerne (børn!) i deres frivillige arbejde.

Nogle gange tjener de åbenlyse eksempler til at påpege en generel problemstilling, og du kunne givetvis ikke finde på at dytte eller råbe ad en skolepatruljeelev fra 6.-7. klasse.

Men måske kan du komme i tanke om noget andet, som du kunne aendre, naeste gang du bevaeger dig ud i trafikken. Pointen er, at du er en del af det faellesskab derude, som du kan vaelge at bidrage positivt eller negativt til. Og i den verden, vi lever i, hvor kriser naermest uendeligt afløser hinanden, har vi mere end nogensinde brug for at vise vores medmennesker positiv opmaerksomhed og omtanke. Og det bedste er, at du kan gøre en kaempe forskel fra i dag.

Pointen er, at du er en del af det faellesskab derude, som du kan vaelge at bidrage positivt eller negativt til.