Tal det politiske engagement op
En lille rød bil på Østfyn skaber ravage. Chaufføren er min søde tante Dorte, og selv om hun også fylder i landskabet, så er det noget andet end Dortes farverige fauna eller bilens fart og farve, som vaekker opmaerksomhed: Der er nemlig påklistret et stort A på siden. Dorte er et trofast, stolt og højlydt medlem af Socialdemokratiet. Til festlige lejligheder bliver det ofte i taler, med den saerlige bløde fynske sarkasme, lige bemaerket, at Dorte skilter med sit partitilhørsforhold.
Hvorfor er det mon sådan i dagens Danmark, at det kan skabe ravage at vaere medlem af et parti og at skilte med det? Den forsimplede årsag er, at faerre engagerer sig i politiske partier og dermed har svaerere ved at relatere til dem.
I efterkrigstiden var ca. 20 pct. af danskerne medlem af et parti.
I dag er det ca. 2 pct. Politik, enten som et faellesskab, man kan vaere medlem af, eller som en identitet, man kan haenge på det hylster, vi kalder vores sjael, er simpelthen blevet mindre attraktivt. Derudover er sagen mere kompliceret og handler måske også om danskernes syn på autoriteter. Generelt er tilliden til samfundets institutioner faldet de seneste år, herunder altså også politikere. Det skaber nogle saerlige udfordringer for vores repraesentative demokrati, at politik er blevet mindre fristende.
Indbygget i repraesentation og dermed i det repraesentative demokrati, hvor vi stemmer på nogle, der så skal forsøge at bringe vores stemme til magtens bord, laegger noget, der minder om en etisk fordring. Altså det, som Aarhusteologen K.E. Løgstrup beskrev ved, at man med tilliden laegger lidt af sit eget liv i et andet menneskets hånd i bedste overbevisning og tro på, at de forvalter det trygt. Det er kernen i det repraesentative demokrati, at vi udviser tillid til dem, vi stemmer på. Hvis vi ikke har den tillid laengere, så vil demokratiet langsomt gå op i limningen og ende som en slags pulled pork.
Og derfor er det så forbandet vigtigt, at vi husker at tale politisk engagement op. Og her taenker jeg ikke på de politikere, der stiller op, men også dem, der engagerer sig i partierne. Nuvel, vi har lov at vaere kritiske, i bedste fald nysgerrige og endda at vaere decideret bragende uenige, men vaer for guds skyld – nej, for demokratiets skyld – anerkendende over for andres engagement i politik. Vi står, måske, lige over for en valgkamp, hvor partierne, deres medlemmer og politikere vil fylde i gadebilledet. Du vil møde det hele tiden. Og i stedet for at udtrykke skepsis, så husk at anerkende dem for indsatsen.
Måske du endda skulle give et bejaende nik, hvis du ser Dorte raese forbi i en rød bil på Kertemindeegnen?