Man skal ikke afskrive Bolsonaro
Brasiliens omstridte praesident, Jair Bolsonaro, ser ud til at tabe valget, men det vil vaere farligt at dømme ham ude – det er gået godt for Brasilien på det seneste. Og skulle det ske, at han må overlade styret til den tidligere praesident Lula, frygter
I Brasilien er praesidentvalgkampen i fuld gang. Den blev officielt indledt den 16. august, og valget står mellem den venstreorienterede forhenvaerende praesident Luiz Inácio Lula da Silva (”Lula”) og den højreorienterede nuvaerende praesident, Jair Bolsonaro.
Lula er klar favorit til at vinde. Første afstemningsrunde den 2. oktober naermer sig, og den tidligere praesident fører med ca. ni procentpoint i meningsmålingerne.
Hverken Lula eller Bolsonaro ser ud til at ville få stemmer nok til at vinde allerede i første valgrunde, så de to kandidater vil stå over for hinanden igen i anden valgrunde den 30. oktober. Et gennemsnit af alle meningsmålinger viser lige nu, at Lula fører over praesidenten med 12 procentpoint.
I 2018 blev Bolsonaro valgt på et valgprogram med fokus på modstand mod systemet, en hård kurs over for kriminalitet og bekaempelse af korruption på linje med vaelgernes dagsorden på davaerende tidspunkt. I år er det imidlertid økonomien, der er det klart største emne.
Efter flere år med lav vaekst har kombinationen af covid-19-pandemien, krigen mellem Rusland og Ukraine og de stigende renter i
USA ramt Brasilien – og Latinamerika – hårdt og medført kraftigt stigende inflation, øget arbejdsløshed, faldende realindkomst og markant større fattigdom. De fleste brasilianere er utilfredse med forringelserne i deres levestandard, og de frygter, at det vaerste ikke er overstået endnu. Som det oftest er tilfaeldet, giver de praesidenten skylden for deres elendighed.
I modsaetning dertil har vaelgerne stor tiltro til Lula med hensyn til økonomien.
De kan huske de store socioøkonomiske fremskridt, som Brasilien gjorde under hans første to praesidentperioder – dengang priserne på Brasiliens eksportvarer var historisk høje – og har store forhåbninger om, at han kan gøre Brasilien staerk igen.
Det er også en fordel for den skandaleramte tidligere praesident, at korruption ikke laengere er det vigtigste for vaelgerne. Det eneste, Lula skal gøre, er at holde sig til sit manuskript.
Man må dog ikke afskrive Bolsonaro endnu. Brasiliens økonomi har overgået forventningerne de seneste par måneder, idet arbejdsløsheden for nylig er faldet til under 10 pct., vaekstprognoserne er blevet opjusteret, og inflationen er aftaget i styrke. Det skyldes til dels fjernelsen af covid-19-restriktionerne og de faldende globale fødevareog energipriser, men praesidenten har også bidraget ved at øge velfaerdsydelserne, saenke braendstofafgifterne og haeve mindstelønnen.
At fremgangen er større end ventet har styrket den økonomiske bevidsthed og hjulpet Bolsonaro med at mindske Lulas forspring. Praesidentens popularitet er steget til 38 pct. fra 35 pct. for en måned siden og 30 pct. i januar. Det er et tegn på, at vaelgerne kan maerke fremskridtene. De fleste eksperter forventer en yderligere styrkelse af økonomien i de kommende uger, hvilket gør Bolsonaros vinderchancer bedre og bedre lige op til valgkampens afgørende fase.
Praesidenten vil bruge resten af valgkampen på at tale om de økonomiske resultater, der er blevet opnået i hans embedsperiode. Og mens Bolsonaro ikke direkte kan føre valgkamp på et budskab om bekaempelse af korruption, kan han bruge sin ballast som modstander af systemet til at tage glansen af Lula, domstolene, medierne og valgsystemet som repraesentanter for systemet – noget, som i høj grad vinder genklang hos den store andel af brasilianerne, som ikke gider have ”mere af det samme”. Det var på baggrund af den strategi, at han blev valgt i 2018 – den samme strategi, som også har hjulpet Andres Manuel Lopez Obrador i Mexico, Gabriel Boric i Chile og senest Gustavo Petro i Colombia med at blive valgt.
Valgkampen vil spidse til, og nogle målinger vil måske vise, at valgresultatet kan gå begge veje, eller endda at Bolsonaro fører, men i sidste ende er det usandsynligt, at praesidenten vil kunne vende valgkampen. Det er fortsat økonomiske emner, der bekymrer vaelgerne mest. Trods den seneste tids fremskridt er de fleste brasilianere ringere stillet, end de var før pandemien – og de er skeptiske over for, om Bolsonaro kan og vil gøre noget ved det.
For at have en chance bliver praesidenten nødt til at føre en så godt som perfekt valgkamp og bede til, at Lula snubler. Indtil videre har de tv-transmitterede interview og debatter dog vaeret meget lige mellem de to kandidater. Det er dårligt nyt for Bolsonaro, som har behov for at vinde terraen – og det skal gå staerkt.
Selv hvis valgresultatet ikke bliver så taet endda, vil et taettere valg give Bolsonaro bedre muligheder for at påstå, at der har vaeret tale om valgsvindel. Han har gjort forarbejdet til det scenarie ved at kaste (grundløs) mistanke på Brasiliens elektroniske valgsystem og advare om, at valget vil blive stjålet af et korrupt system. I årevis har praesidenten faktisk haevdet, at han i virkeligheden vandt den første valgrunde i 2018 (det gjorde han ikke).
Hvis Bolsonaro taber – og det gør han sandsynligvis – vil han naesten med sikkerhed betvivle udfaldet og tilskynde sine støtter til at gå på gaden for at få valgresultatet underkendt, meget lig det, som USA’s tidligere praesident Donald Trump gjorde den 6. januar 2021. Demonstrationer kan gå hen og blive voldelige. Chancen for at få noget ud af dem er til gengaeld naesten lig nul. I Brasilien findes der ingen juridiske mekanismer til omstødelse af valgresultater, og domstolene og militaeret ville vaere på lovens side. Til syvende og sidst vil hvem end der vinder blive taget i ed.
Det største faremoment er, at truslen mod demokratiet er kommet for at blive. Det brasilianske samfund har fuldstaendigt mistet troen på systemet, og en begivenhed i stil med stormløbet på Kongressen i USA ville blot svaekke tilliden yderligere. Hvad der end sker i oktober, vil de kraefter, der sendte Bolsonaro til magten, ikke forsvinde. Vil institutionerne holde stand, naeste gang en krise rammer? Jeg ser ikke frem til at finde ud af, hvad svaret på det spørgsmål er.