PFAS i mennesker og miljø bør udløse forbud mod evighedsstoffer i forbrugerprodukter

Et dansk forbud mod brugen af PFAS vil vaere et helt nødvendigt skridt på vejen mod at begraense de sundhedsmaessige og miljømaessige konsekvenser.

Sidste år fik en raekke borgere i Korsør målt et alarmerende højt indhold af det forbudte fluorstof

PFOS i blodet. Stoffet stammede fra kalvekød fra et lokalt kograesserlaug.

Det var kvaeg, der levede frit og godt, men fordi der tidligere havde ligget en brandskole i naerheden, var PFOS fra brandskum spredt i miljøet og endte via de graessende kvaeg i borgernes kost.

PFOS tilhører en gruppe af fluorstoffer, som vi ved ophober sig i kroppen og er sat i forbindelse med øget risiko for kraeft, forøget indhold af kolesterol i blodet, nedsat immunforsvar, nedsat fødselsvaegt, hormonforstyrrende effekter samt muligvis øget risiko for overvaegt, fosterskader og fertilitetsproblemer.

Noget af det mest opsigtsvaekkende ved forureningen af kvaeg fra Korsør er, at der er tale om et stof, der har vaeret forbudt i årevis, men som alligevel kunne findes i både dyr og mennesker i niveauer, der udgør en vaesentlig sundhedsrisiko.

for folk, der arbejder med fluorstofferne (PFAS), er det desvaerre ikke overraskende. I professionelle kredse kaldes stofferne for ”evighedsstoffer”, fordi de ikke nedbrydes, men ophobes i vores miljø og i dyr og mennesker, hvor de kan gøre alvorlig skade.

I Danmark blev PFAS i 2020 forbudt i fødevareemballage af pap og papir, bl.a. fordi Fødevarestyrelsen, DTU og Forbrugerrådet Taenk Kemi havde dokumenteret, at fødevareemballage indeholdt de uønskede fluorstoffer, og danske forskere oplyste om sundhedsrisikoen ved, at vi konstant bliver eksponeret for PFAS.

Derfor er det også problematisk, at fluorstofferne fortsat findes i en lang raekke forbrugerprodukter som kosmetik og cremer, maling, tandtråd, regntøj, tekstiler og køkkengrej. Faktisk har ingen et fuldt overblik over, hvor PFAS anvendes, da virksomhederne ikke har pligt til at oplyse om det.

Vi er omgivet af PFAS, og det kan få store sundhedsmaessige konsekvenser mange år frem.

Nordisk Råd vurderer således, at mellem 750 og 1.200 dødsfald om året i Norden kan henføres til udsaettelse for PFAS. EU er på sagen, og et ambitiøst europaeisk forbud ser ud til at vaere på vej i fremtiden.

Det har dog lange udsigter, og vi ved endnu ikke, om EU-landene faktisk kan blive enige om et forbud.

De mange fund i miljøet og i mennesker og den viden, vi har om stofferne, gør yderligere tiltag nødvendige hurtigst muligt. Vi vil derfor her opfordre til, at vi fra dansk side prioriterer et nationalt forbud mod anvendelse af stofferne i forbrugerprodukter.

Ud over at sikre de danske forbrugere mod direkte PFAS-eksponering fra forbrugerprodukter kan et sådant forbud også vaere med til at vise vejen for et mere omfattende EU-forbud.

Produktionen og anvendelsen af PFAS og produkter med PFAS har skabt regulaere miljø- og sundhedsskandaler rundtom i Danmark, og flere vil utvivlsomt blive opdaget, når myndighederne udvider kontrollen. Skal vi undgå, at evighedsstofferne bliver endnu mere udbredt, skal vi groft sagt lukke for hanen, hvor vi kan.

Et godt initiativ vil vaere et nationalt forbud mod brug af PFAS i produkter, hvor anvendelsen ikke er essentiel for os som samfund.

Det vil betyde, at PFAS fremadrettet ikke bruges i produkter, medmindre en grundig uafhaengig vurdering konkluderer, at der ikke er alternativer, og at den pågaeldende service eller produkt ud fra miljø-, sundheds- eller sikkerhedsmaessige hensyn er afgørende for os som samfund. Et sådant forbud koster, og der er derfor brug for at saette ekstra midler af til Miljøstyrelsens arbejde med denne opgave. De penge er dog godt givet ud, fordi forbuddet vil forebygge yderligere skader på miljø og borgernes sundhed, som på laengere sigt vil vaere langt dyrere for samfundet.

For os at se er et dansk forbud mod brugen af PFAS et helt nødvendigt skridt på vejen mod at begraense de sundhedsmaessige og miljømaessige konsekvenser af disse evighedskemikalier.