Ytringsfrihedens forkaemper vil blive ved med at tale

Hans kritik af islam var ved at koste den ultimative pris, men han naegter at stoppe med at tale. Lars Hedegaard, der er kendt som en af frontkaemperne for ytringsfriheden, fylder 80 år.

Da en mand i rød jakke i februar 2013 dukkede på foran Lars Hedegaards hjem på Frederiksberg i København under foregivende af at ville aflevere en pakke, var planen at skyde den dengang 70-årige journalist og forfatter.

Der blev trukket en pistol og affyret et skud, som ramte forbi Hedegaard. Da andet skud skulle affyres, gik pistolen i baglås.

Derpå kom et håndgemaeng, inden manden, som politiet mistaenker for vaere den danske topterrorist Basil Hassan, flygtede.

Den nuvaerende formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, skrev umiddelbart efter episoden på Twitter, at Lars Hedegaard nu ikke bare var en uundvaerlig forkaemper for ytringsfrihed, men også symbolet på den frihed og det demokrati vi skal vaerne om.

Tilbage i 2013 var historikeren, journalisten, forfatteren og debattøren Lars Hedegaard formand for Trykkefrihedsselskabet, som han selv var med til at stifte i 2004.

Han var og er kendt for sine skarpe synspunkter i ytringsfrihedsdebatten, ofte udført med en humoristisk og sarkastisk undertone, samt sine islamkritiske synspunkter.

Selv har han afvist, at der er grund til at have ondt af ham, attentatforsøget til trods.

»Jeg betragter mig selv som en lykkelig mand, fordi det er lykkedes mig at sige min mening. Uden at at dø,« fortalte han i 2014 i et portraetinterview i Politiken.

Revolutionaer ungdom

I samme interview fremgår det også, hvordan den fattige opvaekst i en arbejderfamilie i Horsens bragte ham på sporet af en revolutionaer ungdom, hvor han i en årraekke var medlem af Socialistisk Arbejderparti.

I 1986 blev han chefredaktør for avisen Information.

I det hele taget har Lars Hedegaards liv aldrig gået stille for sig.

Han har kaempet indaedt for en sag, uagtet at han ofte har stået i modvind. I 2008 blev han fyret fra Berlingske Tidende, hvor han i 10 år havde vaeret tilknyttet som skribent på den satiriske klumme ”Groft Sagt”.

»Flere gange har jeg fået besked på, at nu måtte jeg ikke skrive mere om islam. Selv om det har vaeret det allervigtigste politiske emne siden 2001, så har de af en eller anden grund ikke rigtig syntes, at religionskritik var noget, man skulle skrive om. Der må jeg jo så erkende, at jeg har vaeret uartig og ikke efterrettelig,« fortalte Lars Hedegaard til Altinget.dk oven på fyringen.

En beskyldning, der blev afvist af avisen.

Urimelig anklage

Et par år efter havnede han i en mediestorm, da han i en video på Snaphanen.dk fra december 2009 udtalte, at »piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres faetre eller deres far.«

Han modificerede senere udtalelsen med, at det »naturligvis ikke er noget, der foregår i hver eneste muslimske familie.«

Sagen fik ham til at melde sig ud af Dansk Folkeparti, fordi han syntes, »det var synd«, hvis partiet skulle haenges op på hans meninger og udtalelser, som han senere forklarede til Altinget.dk.

Udtalelserne fik også et retsligt efterspil, som nåede hele vejen til Højesteret, hvor Lars Hedegaard blev frifundet for racisme.

»Jeg har kaempet i to år mod en urimelig anklage, der aldrig burde vaere kommet for retten,« sagde Lars Hedegaard efterfølgende til Jyllands-Posten.

Lars Hedegaards politiske karriere har også bragt ham forbi Nye Borgerlige. Et parti, han tilmeldte sig ind i 2016.

I august skrev han dog på Facebook, at han havde meldt sig ud af partiet med den begrundelsen, at han »på visse punkter har andre meninger end NB’s officielle,« og han derfor syntes, »det var noget rod, hvis nogen ville bebrejde partiet at have et medlem som mig med disse forfaerdelige meninger.«

Tilbage i februar 2013 – altså samme måned som attentatforsøget – var Lars Hedegaard på talerstolen til en debat om ytringsfrihed på Christiansborg, arrangeret af Trykkefrihedsselskabet. Her kaldte han ytringsfriheden for den dyrebareste frihedsret, og advarede om, at når den er tabt, får vi den ikke tilbage.

»Derfor taler jeg, og derfor vil jeg blive ved med at tale,« lød det bl.a. fra Hedegaard ifølge Berlingske.

Lars Hedegaard, historiker, journalist, forfatter og debattør