Centralbanker ventes at levere den største serie af renteløft i årtier
September står til at skrive sig ind i historiebøgerne som en af de måneder, hvor verdens centralbanker har haevet deres ledende renter allermest. Måske markerer det også begyndelsen på enden for de voldsomste rentestigninger.
Verdens centralbanker skruer op for kampen mod inflationen og ventes i denne måned at levere den største serie af renteforhøjelser i årtier.
»September ser ud til at blive en rekordmåned for centralbankernes renteforhøjelser,« siger Barry McAlinden, strateg i investeringsbanken UBS, i en podcast.
Han peger på, hvordan Den Europaeiske Centralbank (ECB) for få uger siden haevede sin rente med 0,75 procentpoint – det absolut kraftigste renteløft fra centralbanken, siden euroen blev indført tilbage i 1999.
Men ECB er ikke ene om at bruge tunge skyts for at køle inflationen ned.
Den 7. september haevede den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, sin rente med 0,5 procentpoint. Canadas centralbank, Bank of Canada, løftede dagen efter sin rente med 0,75 procentpoint.
Den svenske Riksbank starter ifølge storbanken SEB denne uge med at haeve renten med 0,75 procentpoint. Senere på ugen ventes USA’s centralbank (Fed) også at haeve sin rente med 0,75 procentpoint, mens Bank of England dagen efter spås at haeve sin styringsrente med 0,5 procentpoint.
»Vi ser de ledende centralbanker haeve renterne kraftigt samtidigt, og det er usaedvanligt, at det går så staerkt. Det er hård kost, når det sker verden over, og det viser blot, at de har travlt med at få inflationen ned, hvilket vil ramme økonomien,« siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.
Fed og ECB er i brede traek blevet udskaeldt for at lade inflationen løbe løbsk og ikke anerkende dens vedholdenhed tids nok til at foretage de nødvendige stramninger for at holde den naer inflationsmålet på 2 pct.
De seneste tal viser, at inflationen i USA aftog til 8,3 pct. i august målt på årsbasis
– dog steg kerneinflationen renset for bl.a. energipriser – mens den i samme måned accelererede til 9,1 pct. i euroområdet.
Kim Blindbaek, seniorøkonom i Sydbank, bemaerker, at centralbankerne langtfra er faerdige med at haeve deres styringsrenter for at få bugt med inflationen, men at de kraftige renteløft sandsynligvis er ved at nå deres crescendo.
»Intet er sikkert«
»Der er tale om vilde rentestigninger, som er et direkte spejlbillede af, at centralbankerne reagerer på den ekstreme inflation. Vi tror, at størrelsen på renteløftene aftager gradvist fremadrettet, men intet er sikkert, og alt sammen afhaenger af, hvad fremtidige inflationstal viser,« fortaeller han.
Hos Nordea vurderer chefanalytiker Anders Svendsen også, at de største renteløft er over os, da inflationspresset ser ud til at aftage. Men der er stadig en masse risici, som kan ende med at vende billedet på hovedet.
»Vi har set råvare- og energipriserne falde lidt, og samme tendens ses i fragtraterne. Så renterne skal nok ikke så langt op, som de skulle for to måneder siden. Men energikrisen og krigen i Ukraine udgør en risiko i Europa og bestemmer ECB’s retning,« siger han og konstaterer, at det ikke er slut med aggressive renteløft, hvis inflationen fortsat tager til.
Derudover skal ECB tage hensyn til de gaeldsplagede lande i Sydeuropa, som er i risikozonen for at blive udfordret af stigende statsobligationsrenter.
Hos Danske Bank er tesen, at rentestigningerne i eurozonen og USA vil medføre en recession i begge økonomier, og en standhaftig inflation vil ifølge Las Olsen betyde, at centralbankerne må fortsaette stramningerne.
»Centralbankerne forsøger at haeve renten til et niveau, hvor inflationen køler ned, men økonomien ikke skrumper. Men det er virkelig svaert at ramme den balance, og derfor undgår vi naeppe en krise,« betoner han.