Danske Bank møder lavkonjunktur

Danmarks største bank, der mere eller mindre selvforskyldt har oplevet skandale efter skandale, har vaeret forsigtig med nyudlånet, mens konkurrenterne har givet den gas. Det skaber tryghed – men måske er det forkert timing.

Historisk set har Danske Bank vaeret relativt konjunkturfølsom. I forhold til mange konkurrenter har den taget større chancer og tjent på det i gode tider. Til gengaeld har tabene også vaeret større i dårlige tider.

Men braendt barn skyer som bekendt ilden, og Danske Bank har stadig åbne brandsår efter finanskrisen, hvor det gik helt galt og naer havde kostet banken livet. De økonomiske tab fra dengang er for laengst inddaemmet og afregnet, men en stribe skandalesager har bidraget til at opretholde fortaellingen om storbanken, der ikke rigtigt har styr på sagerne.

Ledelsen kaemper en hård kamp for at genvinde bankens gode ry og rygte, og det ville i den grad komme på tvaers, hvis medierne var fulde af historier om kaempetab på f.eks. udlån til store virksomheder. Således fremstår Danske Bank ved indgangen til det, der ligner en alvorlig økonomisk krise, helt anderledes, end den har gjort ved tidligere tilsvarende lejligheder. Denne gang hører banken til de forsigtige spillere på banen.

Det giver tryghed. Men ironien er, at det netop denne gang kan vise sig, at det havde vaeret bedre at spille mere offensivt.

Forsigtig byggefinansiering

Her i sensommeren har både Ringkjøbing Landbobank, Sydbank og Nykredit Bank fået påmindelser om, at deres udlånsvaekst over et år har krydset de 20 pct., der automatisk taender en advarselslampe i Finanstilsynet. Det synes langtfra at vaere tilfaeldet i Danske Bank, om end det er lidt svaert at gennemskue ud fra regnskaberne.

I byggebranchen er Danske Bank kendt for, at den er meget påholdende med at finansiere projekter med realkreditlån (gennem datterselskabet Realkredit Danmark), før disse projekter står faerdige. Byggeprojekter er noget af det, man ofte har set give tab under kriser, og banken fremhaevede i forbindelse med fremlaeggelsen af halvårsregnskabet i juli også selv sin konservatisme på dette felt.

Ligeledes oplyser banken at have nedbragt risikoen over for en anden sektor, der hyppigt lider saerligt hårdt under kriser, nemlig landbruget. Og så ser banken med tilfredshed på massen af privatkunder i Realkredit Danmark.

Kun en mindre del af dem har de kortfristede rentetilpasningslån, der ved vinterens refinansiering vil udløse en stor ekstraregning, med mindre renten falder meget pludselig herfra.

Lav arbejdsløshed

Langt de fleste kunder havde dog nok fundet de ekstra penge, selv om de havde valgt rentetilpasningslån. Det er isaer arbejdsløshed, hvor boligejerne mister betalingsevnen, der er giftigt for udlånerne. Men trods al krisesnak er arbejdsløsheden stadig helt i bund.

Der er heller ikke umiddelbart udsigt til, at den stiger vaesentligt. Generelt er erhvervslivet solidt og har god indtjening. Så måske har den forestående krise en anden karakter, end vi har set før: Reallønnen bliver udhulet, og vaerdien af vores boliger og pensionsopsparinger falder. Men både borgere og virksomheder forbliver kreditvaerdige.

Det er i sådan et scenarie, Danske Bank havde stået sig ved at vaere mere large med udlånet, mens bl.a. små virksomheder efterspurgte det til afløsning af de statslige kre