Ny boligskat skal traede i kraft i 2024 – men vurderinger er først klar i 2026

Skatteminister Jeppe Bruus vil lave en overgangsordning, når en boligskattereform traeder i kraft i 2024. Det mødes med skepsis og bekymring fra flere sider.

Bekymringen for hvad der møder danskerne, når en stor reform af boligskatterne traeder i kraft i 2024, breder sig.

Boligskatterne skal beregnes med udgangspunkt i helt nye ejendomsvurderinger, men vurderingerne er staerkt forsinkede, og nu viser et lovforslag fra regeringen, at systemet - om alt går vel - først kan vaere endeligt på plads i 2026.

Altså to år efter at reformen traeder i kraft.

»Det kan vaere, at lovforslaget styrker realismen i tidsplanen for det nye vurderingssystem, men det styrker ikke gennemsigtigheden eller trygheden hos boligejerne,« siger konsulent i Dansk Ejendomsmaeglerforening Simon Bay.

Lovforslaget laegger op til at lave en overgangsperiode, der frem til 2026/2027 skal bringe ejendomsvurderingerne og beskatningen i sync med hinanden.

Det betyder for eksempel, at der vil blive lavet foreløbige vurderinger, som skal danne grundlag for danskernes boligbeskatning i 2024, og som om nødvendigt kan efterreguleres, når den endelige vurdering er faerdig. Der laves ingen vurderinger op til beskatningen i 2025 og 2026. Disse år vil danskerne i stedet blive beskattet ud fra en maskinel fremskrivning af den tidligere vurdering efter et boligprisindeks fra Danmarks Statistik.

Boligejerne haegtes af

Først i 2026 vil der blive lavet ejendomsvurderinger tids nok til, at de kan bruges som grundlag for beskatningen de efterfølgende to år, som er hele formålet med vurderingerne.

Skatteminister Jeppe Bruus kalder lovudkastet en »forenkling«, men chefkonsulent i BDO Henning Boye Hansen mener omvendt, at området efterhånden er blevet så komplekst, at boligejerne reelt ikke er i stand til at gennemskue, hvad de skal betale i ejendomsskat og hvornår.

»Jeg tror ikke, at overgangsordningen får den store økonomiske betydning, men kommunikationsmaessigt er boligejerne sat fuldstaendigt af,« siger Henning Boye Hansen.

Ejendomsvurderingerne har vaeret suspenderet siden 2013, da Rigsrevisionen konkluderede, at de hidtidige ramte alt for skaevt på alt for mange boliger.

Siden er der blevet arbejdet på et nyt system, der skal sende mere retvisende vurderinger ud, men det er blevet forsinket igen og igen, og forsinkelserne har ligeledes betydet, at en boligskattereform måtte udskydes fra 2021 til 2024.

Reformen annullerer det skattestop, som ejendomsvaerdiskatten har vaeret omfattet af siden 2002, men den indeholder samtidig en skatterabat, så den nye skat først slår økonomisk igennem for nye ejere efter 2024.

Den plan står stadig ved magt, selv om en del slet ikke vil nå at få de vurderinger, der skal danne grundlag for skattebetalingen.

Henning Boye Hansen mener, at overgangsordningen i det nye lovforslag er »det bedste man kan gøre lige nu«.

»Det er ikke det samme som, at situationen er tilfredsstillende. Det er gået uendeligt langsomt med de nye vurderinger, og der er stadig problemer,« siger han.

Tid for en nødplan

I 2021 lykkedes det Vurderingsstyrelsen at få sendt de første ejendomsvurderinger ud, og indtil videre er der udsendt 150.000 vurderinger, oplyser Skatteministeriet. Men der er 1,7 mio. ejerboliger i alt, og først i 2023 forventer Vurderingsstyrelsen at have udsendt vurderinger på de mindre komplicerede ejendomme.

Derefter følger de mere komplicerede – og det er kun 2020-vurderingen, som efter det nye lovforslag skal gaelde for årene 2021-2023.

Der er desuden 500.000 erhvervsejendomme, som siden 2020 er blevet beskattet på baggrund af foreløbige skøn. Vurderingerne for disse ventes udsendt i løbet af 2025, fremgår det af lovforslaget.

Underdirektør i EjendomDanmark Morten Marott Larsen frygter, at hele projektet med de nye ejendomsvurderinger er ved at køre af sporet.

»Vi synes ikke, at midlertidige beskatningsgrundlag er den rigtige måde at rulle et helt nyt system i gang på, og i vores branche ryster alle på hovedet af, hvad der foregår. Der er stadig store usikkerheder i systemet, og det er måske nu, det er tiden til at lave en nødplan for det tilfaelde, at det går helt galt,« siger han.

Lovforslaget er også sendt i høring hos Dansk Told- og Skatteforbund, der organiserer en stor del af de ansatte i skattevaesenet. Formand Jørn Rise fortaeller, at forbundet sjaeldent afgiver høringssvar på lovforslag, men det vil det formentlig gøre på dette.

Han er nemlig bekymret for, om der er tilstraekkeligt med ressourcer til at håndtere henvendelser fra boligejere, der er i tvivl om deres boligskat, efterhånden som kompleksiteten øges.

»Området er i sin vorden, og hvis folk er usikre på deres vurderinger, så vil de søge vejledning, og det vil uomtvisteligt koste ressourcer. Har vi mandskab nok?,« spørger han.

Der er stadig store usikkerheder i systemet, og det er måske nu, det er tiden til at lave en nødplan for det tilfaelde, at det går helt galt. MORTEN MAROTT LARSEN, UNDERDIREKTØR I EJENDOM DANMARK

Holder tidsplan

Vurderingsstyrelsen oplyser i en e-mail:

»Forenklingerne i lovforslaget vil, ud over at sikre en bedre borgerrejse, også betyde en vaesentlig mindre arbejdsbyrde i skattevaesenet, herunder vedrørende efterreguleringer og klager. Vurderingsstyrelsen er klar til at hjaelpe de borgere, der måtte henvende sig, og vil løbende vurdere, om bemandingen svarer til behovet for vejledning mv.«

Skatteminister Jeppe Bruus udtaler i en skriftlig kommentar, at vurderingerne i øjeblikket sendes ud efter den tidsplan, der er fastlagt.

»Det er et stort skridt frem mod, at danskerne igen har retvisende vurderinger for deres ejendomme,« siger han.