Kina er på vej tilbage på vaekstsporet
I Kina gøres der nye tiltag for at få vaeksten yderligere i gang, hvilket vil lykkes, men der er stadig knaster, der skal arbejdes med.
Hvis man går nogle hundrede år tilbage i Kinas historie, har landet i flere perioder vaeret verdens største og førende inden for flere områder, f.eks. fremstillingssektoren.
Dog har historien også vist, at Kina har formået at miste den førende position, bl.a. fordi landet har lukket sig om sig selv.
Svaret på covid-19pandemien har netop vaeret, at landet har afskåret sig fra omverdenen i stor stil kombineret med interne nedlukninger i forskellige byer og regioner.
Hertil kommer den kraftige reaktion mod Kina fra USA og den øvrige vestlige verden, som samlet kunne skabe frygt for, at Kina igen lukker sig og sin økonomi om sig selv igen.
USA’s vedvarende handelskrig og tydelige retorik mod Kina forstaerker efter min vurdering Kinas tendens til at finde sine egne globale veje, som i disse år går udenom Vesten. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det forstaerker Kinas fokus på indenlandsk økonomisk vaekst.
Men denne kraft betragter jeg dog primaert som en global megatrend, der bliver staerkest i de lande, som har finansiel muskelmasse til at understøtte indenlandsk økonomisk vaekst.
Så jeg ser ikke historien gentage sig i form af en indelukkethed, der baner vejen for en intern økonomisk nedgang i Kina.
De seneste tre års isolation har helt klart kostet økonomisk vaekst, men modvinden er dog tydelig flere steder i verden.
Så hvor USA og Europa står foran en kold vinter, forstået på flere måder, er Kinas regering i gang med en raekke tiltag, der skal booste landets økonomi igen. Noget af det man hiver op af hatten er gamle tricks, men ikke desto mindre er Kina på vej tilbage på vaekstsporet.
I slutningen af august besluttede Kinas politiske ledelse nogle tiltag, som skal saette gang i vaeksten, gerne forud for de store politiske begivenheder i oktober. Det er ganske klassiske initiativer, hvor man allokerer 300 mia. RMB (315 mia. kr.) til en bred palet inden for byggeri og anlaegsprojekter – lige fra renovering af ejendomme til motorvejsbyggeri. Desuden får provinserne lov til at allokere 200 mia. RMB (210 mia. kr.) til energi- og forsyningssektoren.
I Kina er det et sikkert kort at spille, og det vil formentlig give et positivt udslag i bnp-vaeksten allerede om tre måneder. Når det drejer sig om den slags økonomisk intervention, skal man ikke underkende hastighed, og dette initiativ er allerede omsat i første halvdel af september.
Det er de seneste officielle tiltag for at få vaeksten tilbage på sporet, men Kinas økonomi indeholder vaesentligt mere vitalitet end finanspolitiske impulser.
Grafikken nedenfor viser PMI-indekset for virksomheder udenfor fremstillingssektoren, hvor servicesektoren vejer tungt. Ganske rigtigt er indekset faldet gennem de seneste tre måneder, men det er fortsat på 52,6 og dermed en indikation af ganske god ekspansion i den del af Kinas økonomi.
Den udvikling er der nogle, som er åbne overfor, nemlig virksomhederne.
Det vil nok ikke overraske mange, at USA er Starbucks’ største enkeltmarked. Jeg har dog på fornemmelsen, at mange vil overraskes over, at i 2025 – om tre år – er den status overtaget af Kina.
Lige nu har Starbucks 6.000 caféer i Kina, men forventer at have 9.000 caféer i 2025 og dermed overgå sit eget hjemland, USA.
Men som meget andet i Kina er kaffemarkedet også anderledes end mange andre steder i verden. Hvor man i Vesten typisk selv henter sin kaffe og måske nyder den på stedet, bringes en paen andel af kaffen ud i Kina.
Starbucks har et samarbejde med en udbringningstjeneste, men har dog også selv adgang til 5.000 bude.
Alene udbringningsdelen skal fordobles frem til 2025, og dette er såmaend blot et eksempel på den økonomiske vitalitet i Kina, som jeg ikke mener man skal undervurdere.
Til Starbucks’ historie hører der flere facetter, for selskabets udvikling i Kina indeholder ikke kun at svinge kaffe over disken. F.eks. investeres der 1,46 mia. RMB (1,5 mia. kr.) i et nyt teknologisk innovationscenter, så det er ikke alene en serviceøkonomi med ufaglaerte arbejdspladser, der vokser.
Malurten i baegeret i Kina er som altid den enorme priskonkurrence, hvilket Starbucks også oplever. 16 pct. af Starbucks’ caféer ligger i Kina, men kun 7 pct. af selskabets globale indtjening kommer fra Kina.
Dog belaster covid-19restriktionerne i Kina sammenligningen med et par procentpoint.
Den hårde konkurrence gør det svaert for udenlandske virksomheder på Kinas marked, hvilket igen stiller krav til investorer om at forholde sig til kinesiske virksomheder.
Det er en udfordring, men som en makroøkonomisk pejling kan man have et øje på forbrugertilliden, da den rimeligvis skal vise en god forbrugsmoral, for at Kinas indenlandske økonomiske turbo virkelig kan komme i gang til naeste år.
For der er stadig for mange forbrugere, der er negative i deres forventninger.
Min opfattelse er, at mange forbrugere er for pessimistiske i udsynet, men det aendrer ikke ved, at det er den naeste knast, der skal fjernes, for at 2023 bliver et godt år for vaeksten.