Wagnerfamilien nu god for knap en milliard
Wagner-familiens holdingselskab kan praesentere et rekordresultat, der isaer kan tilskrives ejendomsinvesteringer.
Familien Wagner råder over naesten 1 mia. kr.
I det nye regnskab for familiens holdingselskab, Wagner Holding Aalborg, kan man se, at det går aldeles godt i det nordjyske.
Egenkapitalen lyder på 965 mio. kr., og dermed har selskabet øget sin kapital med naesten 130 mio. kr. på et år.
Det er Wagners ejendomsselskab, der rummer en milliardportefølje, som for alvor har forgyldt regnskabet hos familieforetagendet.
Wagner Ejendomme har leveret et resultat på naesten 100 mio. kr. efter skat i år. Det er en vaekst på 8 pct. sammenlignet med året forinden.
»De historiske bygninger og bevaringen af Aalborgs eksisterende boligmasse fylder absolut mest i Wagner Ejendomme, men siden er udvikling og opførelse af nye byggerier også blevet en del af vores aktiviteter,« forklarer adm. direktør i Wagner Ejendomme, Trine Wagner.
Hundredevis af lejemål
Årsresultatet for Wagner Holding Aalborg lander på godt 115 mio. kr. efter skat. Dermed har selskabet tjent 30 mio. kr. mere end i sidste regnskabsår, hvor overskuddet lød på knap 85 mio. kr.
I dag ejer familien Wagner blandt andet 500 lejemål og 100 erhvervslejemål – hovedsageligt placeret i Aalborg – samt shoppingcenteret Metropol i Hjørring. Den store portefølje af investeringsejendomme betyder, at familien råder over ejendomme for 1,97 mia. kr.
Wagner Ejendomme blev grundlagt i 1970 af Sven Wagner. Han har overdraget ejerskabet af Wagner Ejendomme til sine tre døtre, Trine, Helle og Louise Wagner.
Wagners forretningseventyr begyndte i 1965, da Trine Wagners far, Sven Wagner, åbnede tøjbutikken Wagner i Aalborg.