En ja tak-ordning til reklamer vil koste butikker livet
Butikker drejer nøglen om, fordi butikker er svaere at få til at løbe rundt i yderområderne. Det er både aergerligt og problematisk, for butikkerne i de små byer bidrager til at skabe naerhed til indkøb og er en del af lokalsamfundenes byliv.
Fra 2006 til 2020 er der forsvundet flere end 5.800 butikker. Et fald i det samlede antal på 20,8 pct.
Det er den historiske udvikling, vi har vaeret vidne til, hvor jo laengere vaek man kommer fra storbyen, desto flere butikslokaler står der tomme – alt imens de store byer imidlertid bugner af indkøbsmuligheder.
Herude i landområderne kaemper de små lokalhandlere en indaedt kamp for fortsat at kunne tilbyde de lokale byboerne alt fra dagligvarer til et lokalt byliv.
To vigtige parametre for sammenhaengskraften og den basale interesse i at bosaette sig i et område. F.eks. vurderer 49 pct. af ejendomsmaeglerne, at boligpriserne i et område falder med mere end 10 pct., når den sidste købmand lukker.
I Dagrofa kaemper vi for det lokale samfund. Vi ønsker, at dagligvarebutikkerne i landets mindre byer består, og vi ønsker at bidrage til lokalsamfundets vaekst og trivsel.
Det handler ikke kun om, at der skal vaere nemt at købe sine dagligvarer – det handler også om, at butikken skal vaere et samlingspunkt og stedet, hvor den lokale ungdom får deres første arbejde.
En af forudsaetningerne for, at dette kan lade sig gøre, er den lokale købmands mulighed for at kommunikere med sine kunder om alt fra gode initiativer til gode, lokale tilbud. Her spiller tilbudsog ugeaviser en stor rolle.
Alligevel er der stadig løbende debat om omlaegning fra en ordning med nej tak til reklamer til en ja tak-ordning.
En ja tak-ordning vil imidlertid ramme de små butikker meget hårdt, fordi det vil fjerne de lokale dagligvarebutikkers mulighed for at ramme kunderne med tilbud målrettet netop dem. For mange butikker vil det vaere dødsstødet.
For mange detailbutikker i de danske lokalsamfund er tryksager den eneste reelle måde at nå ud til kunderne på.
Fjerner vi muligheden, rammer det både butikker og forbrugere hårdt. Reklamer for gode tilbud har nemlig en maerkbar effekt på detailhandlens omsaetning.
Analyser fra Kantar Gallup viser, at 59 pct. køber ind ugentlig på baggrund af en tryksag, de har modtaget i postkassen, mens 69 pct. anvender de husstandsomdelte tryksager, når de skal lede efter tilbud i deres foretrukne dagligvarebutik.
Hvis antallet af husstandsomdelte tryksager falder markant, bliver det naermest umuligt for den lokale detailhandel at nå ud til deres kunder, og undersøgelser viser, at tilbudsaviser i gennemsnit driver omkring 30 pct. flere kunder ind i butikkerne. Uden faste kunder vil omsaetningen for mange blive presset i bund. Det betyder, at erhvervsudviklingen i lokalsamfundene vil blive yderligere truet, hvilket øger risikoen for, at endnu flere lokale forretninger må lide butiksdøden.
Det er derfor vigtigt, at vi vaerner om lokalsamfundene, hvis vi fortsat ønsker et Danmark, hvor der er liv i alle kroge af samfundet. Derfor skal vi også hjaelpe de små butikker og ikke besvaerliggøre deres levevilkår yderligere med en ja takordning.
Kaededirektør, Spar, Min Købmand og Let-Køb