Kviklån til varme og el: Det kan med statsgaranti underminere din privatøkonomi

Nyt udspil fra regeringen er i den grad ikke kalibreret efter virkeligheden. Tvaertimod ligger der en indbygget faelde i udspillet.

– det kan naermest ikke undgås, når man uge efter uge er under tidspres. Men jeg prioriterer altid, at laeserne får klummen i tide.”

Sådan ville vores statsminister Mette Frederiksen formentlig indlede, hvis hun skrev klummer som denne.

Det er i hvert fald undskyldningen for, at varmechecks er sendt ud til en borgmester, et kollegium og min Facebook-ven Leif Tullberg. Han er en af hovedmaendene bag DSV, der er en af Danmarks mest succesfulde vaekstvirksomheder. Som formentlig mangemillionaer er han forståeligt nok forbløffet over at have fået checken. Det laegger han i hvert fald ikke skjul på.

Mere fra samme skuffe er på vej. I denne uge praesenterede regeringen et udspil om, at vi kan udskyde betaling af forhøjede energiafgifter ved at optage det, der kun kan kaldes et kviklån. Udspillet er dømt til at fejle.

Det siger naermest sig selv. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke kommenterer de politiske aspekter af kviklånsordningen, men de privatøkonomiske realiteter. De er:

Lad vaere med at gøre det, hvis du kan undgå det. Det er der flere forklaringer på.

Allerede nu har mange danskere fået eller har udsigt til snart at skulle betale nogle enorme ekstraregninger for varme og el. Der er mange eksempler på, at husstande med naturgas får firedoblet deres energiudgifter. Og så er det ikke engang vinter endnu!

Indtil videre ser ordningen sådan ud med de forbehold, der må vaere, før forslaget er vedtaget: Vi siger, at en husstand sidste efterår havde energiudgifter på 30.000 kr. om året. De stiger nu til 60.000.

Det betyder, at der kan indefryses 30.000 kr., som skal betales tilbage i rater. Altså praecist samme princip, som hvis man optager et kviklån for at betale sine faste omkostninger.

Og hvad er renteudgiften? Der tales om, at den vil ligge omkring 2 pct. På pressemødet blev rentesatsen beskrevet sådan: »plus/minus 2 pct.«

Man kan ikke fortaenke nogen i at tro, at de kan få negativ rente helt ned til minus 2. Det gør I ikke.

Det er meningen, at energigaelden derefter skal afvikles over fem år. Her siger vi til en rente på 2 pct. Det vil sige, at den pågaeldende boligejer ophober en gaeld på 30.000 og en rentegaeld på 600 kr.

Vi forudsaetter derefter, at energipriserne holder sig på det høje niveau året efter. I så fald vil ordningen med garanti blive forlaenget. Der er efter afdrag 25.000 kr. tilbage af det gamle lån. Det laegges oveni, så nu ender gaelden på 55.000 kr. plus en ny rentegaeld på 1.100 kr.

Og sådan kan vi blive ved. Det rejser nogle spørgsmål.

Hvad sker der med den gaeld, når man saelger? Mit gaet er, at den skal indfries. I så fald vil saelgeren have endnu svaerere ved at blive kreditgodkendt til drømmeboligen, fordi formuen falder.

Og her er jeg nødt til at gaette igen: Vi må gå ud fra, at gaelden følger den enkelte – og ikke boligen. Det kan få alvorlige konsekvenser for lavtlønnede danskere, der tror, at de kan fraflytte en stor og energislugende lejlighed og flytte ind i en mindre og mere energivenlig. Det har de nemlig ikke råd til. De har ikke kunnet spare op i boligen. Derfor risikerer de ikke at have til indskud og depositum i den nye lejlighed. De er stavnsbundet på grund af deres energikviklån.

Hvad sker der ved dødsfald? Skal arvingerne overtage gaelden, eller bliver den afskrevet?

I det sidste tilfaelde kommer staten til at betale den afskrivning.

I forbindelse med loven om varmechecken blev fejlen først erkendt, da den var begået. Denne gang er det anderledes. Her erkendes fejlene, inden loven er vedtaget. Der er nemlig sat 330 mio. kr. årligt af bl.a. til at daekke af for de, der ikke har råd til at betale indefrysningen.

Så man går altså ind i en ordning, man ved, mange ikke har råd til. Det siger en del om vaerdien af ordningen.

I medierne dukker der dagligt reportager op om danskere, som med god grund frygter den kommende vinter, efter at deres energiregninger er mangedoblet. I denne avis har vi bl.a. interviewet Kristel Jagd, der er enlig mor med tre børn. Hun har udsigt til varmeregninger på 19.000 kr. i kvartalet. Hidtil har regningerne vaeret ca. 3.500 kr. i samme periode.

Hun vil spare energi ved naermest ikke at bruge noget. Men hun vil ikke bruge ordningen og saetter ret praecist ord på, hvad der er galt med den:

»At udskyde regningerne vil vaere som at tisse i buskerne, for de skal jo stadig betales på et senere tidspunkt. Jeg ville komme til at spekulere over den regning i fem år. Så vil jeg hellere, at vi klarer os igennem vinteren.«

Det er spot on, for det her er ikke hjaelp, det er gaeld. Hjaelp ville vaere en midlertidig saenkning af moms og afgifter på de dyre varmekilder som traepiller og naturgas samt el.

Det sker ikke.

… det her er ikke hjaelp, det er gaeld. Hjaelp ville vaere en midlertidig saenkning af moms og afgifter på de dyre varmekilder som traepiller og naturgas samt el. Det sker ikke.

I de senere år er der blevet lovgivet om og mod kviklån. Forbrugerråd, ombudsmand, banker og finanstilsyn har advaret mod at optage den type lån. Det vaerste, man kan gøre, er at bruge lånene til at finansiere forbrug eller betale anden gaeld.

Bare se et afsnit af tv-programmet ”Luksusfaelden”. Naesten hver gang er forklaringen på dårlig økonomi og uoverskuelig gaeld – rigtigt gaettet – kviklån.

Nu får de for alvor comeback, og denne gang har de et flot navn:

Statsautoriserede kviklån. Jeg kan kun opfordre vores statsminister til at sige dette ved det naeste pressemøde:

»Vi er kommet til at begå en fejl.«