Bankdirektør: De fleste danskere skal begraense deres forbrug
Danskerne er nervøse, men langt størstedelen har stadig en økonomi, der haenger sammen, fortaeller tre store banker.
Langt de fleste danskere skal begraense deres forbrug, hvis de skal komme gennem vinteren uden store ekstraregninger. Og en stor del er allerede begyndt, siger Nordea-direktør Mads Skovlund, der kalder danskerne for gode privatøkonomer.
Ifølge Danske Banks økonomer koster det i gennemsnit 38.000 kr. mere om året at vaere en dansk børnefamilie i år end sidste år med de nuvaerende priser.
Det er vel at maerke, hvis man ikke har naturgas eller pillefyr.
Det smitter af på danskerne. De store banker melder om stigende usikkerhed blandt kunderne.
»Kunderne er nervøse og bekymrede. Det gaelder både dem med store og små økonomier. Som verden ser ud nu, skal langt de fleste af os begraense vores forbrug. Vi snakker med mange kunder hver dag om, hvordan man kan skaere ned. Men økonomien er bredt set stadig solid hos danskerne med høje frivaerdier hos de fleste boligejere,« siger Mads Skovlund, der er direktør for Nordeas danske privatkunder.
Han opfordrer alle til at kontakte deres bank, før budgettet revner.
»Vi er indstillet på at hjaelpe vores kunder gennem den kommende vinter, men det kraever, at vi bliver involveret i tide,« siger Mads Skovlund.
Flere dyre forbrugslån
Omfanget af forbrugslån er steget med 5 pct. siden samme tid sidste år og er på det højeste niveau siden begyndelsen af 2019. Samtidig viser Experians tal for danskere, som er dårlige betalere, for første gang i årevis en lille stigning i antallet af dårlige betalere.
Bevaegelserne er stadig små, men tendensen synes klar.
Forbrugerrådet Taenks Økonomi- og Gaeldsrådgivning rådgiver socialt udsatte. Her maerker man tydeligt, at i forvejen svage økonomier nu rammes af ekstra udgifter. Langt flere søger om hjaelp.
»Vi har oplevet en større stigning i antallet af henvendelser efter sommerferien. Vi bekymrer os for den vinter, vi går i møde, og forventer endnu flere rådsøgende,« siger projektchef Lone Buchardt, der efterlyser flere frivillige rådgivere.
Danske Banks privatkundechef, Mark Wraa-Hansen, er dog enig med Mads Skovlund i, at langt de fleste kunders økonomi stadig haenger sammen.
»Nogle kunder er urolige, og udvalgte har brug for en dialog med os for at kunne sove roligt om natten. Men generelt ser kundernes økonomi god ud med fornuftige indeståender og lave belåningsgrader. Vi er på et meget bedre sted end før finanskrisen. Men vores rådgivere taler med kunderne om andre ting end tidligere. Flere kunder vil høre om energirenovering, der er nogle unge, som skal prøve at budgettere under dårlige tider for første gang, og der er aeldre, der lige skal have regnet økonomien igennem igen, fordi de bliver usikre på, om de kan blive boende,« fortaeller Mark Wraa-Hansen.
Høj beskaeftigelse hjaelper
I Arbejdernes Landsbank påpeger regionsdirektør for København, Ulrik Staermose, at der er stor krisebevidsthed hos mange kunder. Og at mange har regnet tingene igennem, før de går til banken.
»Vi står lige nu på kanten af krisen og aner ikke, hvor slemt det bliver, eller hvor laenge det står på. En del har dårligt maerket den endnu, men selv om den vil ramme meget forskelligt alt efter ens omkostninger til transport og opvarmning, så må vi regne med, at vi alle skal se på vores budgetter, inden det her er ovre. Det er noget af det, vi hjaelper kunderne med,« siger Ulrik Staermose.
Han siger, at den høje beskaeftigelse betyder meget for danskernes robusthed. Hvis arbejdsløsheden stiger, kan billedet hurtigt aendre sig.
Flere vaelger – af sig selv eller efter samtale med banker – at udskyde boligkøb. Og langt faerre investerer.
»Der er mange, som lige nu ikke er aktive på aktiemarkedet, fordi usikkerheden er stor, når det hele kører op og ned, men mange beholder – da deres investeringshorisont er lang – deres investeringer fremfor at springe helt ud af markedet,« siger Mark Wraa-Hansen.