Banker i kamp om din opsparing
I flere år har bankerne gjort alt, hvad de kunne for at få kunderne til at bytte opsparing ud med investering. Men indlån er igen blevet noget, der kan tjenes penge på.
Mon ikke mange danskere med opsparing har følt sig lidt til grin de seneste år, når de har skullet betale for at have penge i banken. Nu kan de samme opsparere glaede sig over en genopstået interesse fra bankerne for at holde på deres indlån. Om ikke andet så for at sikre, at kunder med opsparing ikke flytter over til en af konkurrenterne.
Efter de første to renteforhøjelser fra Den Europaeiske Centralbank, ECB, og Nationalbanken vil bankerne give op til 0,75-0,8 pct. i rente for privatkunders opsparing, der enten er ubunden eller er bundet maksimalt en måned. Og det kan da varme lidt i en periode, hvor mange dårligt tør taende radiatoren eller forlade et rum, hvor lyset er taendt.
Dermed er de store banker – Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank og Arbejdernes Landsbank – pludselig mere end konkurrencedygtige med mange af de specialbanker, der ellers gennem en årraekke har modtaget milliarder af kroner i indskud fra danske bankkunder på jagt efter positiv indlånsrente. Faktisk er to af disse banker – Norwegian Bank og Ikano Bank – slet ikke begyndt at tage imod nye indlån igen.
Børneopsparing, børnebørnskonti og mange pensionskonti står også som hovedregel til renter på 0,750,8 pct., og bl.a. Nordea er på vej med tilbud om opsparing, der er bundet laengere tid til højere renter.
Ikke en ideel opsparing
Høje opsparingsrenter er en gave til de investorer, som i forvejen ikke havde meget lyst til at investere, men valgte at gøre det for at undgå negative renter. Disse investorer har fået taesk i 2022, hvor både aktier og obligationer er faldet kraftigt i vaerdi.
Som opsparer bør man vaere opmaerksom på, at det ikke er nogen ideel opsparingsform at saette penge i banken på grund af den høje inflation. Det er et meget lille plaster på såret at få et afkast på 0,75 pct. med en inflation meget taet på 9 pct. Men det er dog markant bedre end både at skulle betale negative renter og få opsparingen udhulet.
For langt den største del af de knap 1.080 mia. kr., som danske lønmodtagere og pensionister har i banken, vil indehaverne dog skulle kigge langt efter et positivt afkast. Mens der er små forskelle på tilbuddene til opsparing, så er bankerne som med én mund enige om at forrente almindeligt indlån med 0 pct.
Udlånsrenten til private er generelt steget 1,25 pct. point, svarende til de to renteforhøjelser, som Nationalbanken har foretaget i juli og september – mens renten på almindelige indlån altså er steget noget mindre. Det giver både en større forskel på ind- og udlånsrenten samt en større forskel på, hvad man giver kunderne i rente for deres opsparing, og hvad pengene kan placeres til.
For bankerne er det et meget stort ønske at få udvidet rentemarginalen, som blev snaevret mere og mere ind i de år, da renten blev ved med at falde, mens indlånsrenten til private allerede var nede på 0.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konstaterer i rapporten ”Konkurrencen om private bankkunder i Danmark” fra august 2022, at rentemarginalen er faldet til ca. 3,5 pct.
»Den faldende rentemarginal medfører isoleret set pres på indtjeningen, men skal dog ses i lyset af, at bankernes nedskrivninger i de seneste år har vaeret lave, samt at bankernes indtaegter fra andre kilder end renter, bl.a. gebyrer, har vaeret stigende,« hedder det i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport.
ECB – og Nationbalbanken – ventes at fortsaette med at haeve renten over de kommende måneder for at bekaempe inflationen. Tiden må vise, hvor laenge der vil gå, før renten på de almindelige lønkonti og opsparingskonti haeves igen.
I mellemtiden skal kunder på jagt efter positive renter huske at tjekke datoen for det nye renteregime i deres bank, før de handler.
Som Jyske Bank skriver med fremhaevet tekst på sin hjemmeside, skal kunderne her vente med at saette penge ind på opsparingskontoen til den 1. oktober, hvis de vil undgå negativer renter.