Strid om renovering – to kvinder på 86 og 89 år blev opsagt af deres lejligheder
Helle Aagaard og Grace Langkilde Arentoft har boet i årtier i deres lejligheder på Marselis Boulevard, hvor deres udlejere har varslet en millionrenovering af deres lejligheder og en fordobling af huslejen. Århus Lejerforening ser sagen som udlejeres »kru
Chokeret. Målløs.
Med fortørnelse i stemmen beskriver den 86-årige Helle Aagaard, hvordan hun har oplevet, at hendes lejlighed gennem 47 år i de seneste måneder er kommet under angreb.
Fra sin grønne sofa i dagligstuen i femvaerelseslejligheden på 12. sal i en af de høje blokke på Marselis Boulevard fortaeller hun JP Aarhus’ udsendte om forløbet.
Over for hende sidder Grace Langkilde Arentoft, 89 år, i en matchende grøn laenestol. Hun har boet i blokken i 57 år og siden 1973 i sin lejlighed på 8. sal, der ligeledes er kommet under pres.
Tilbage i maj fik de begge et brev fra deres udlejere, som varslede store konsekvenser for deres boligsituation.
»Jeg var chokeret. Jeg synes, det er så udmaerket en lejlighed, som jeg har passet paent på i de knap 50 år, jeg har boet her – og så modernisere for en million. Jeg var målløs,« fortaeller Helle Aagaard, der for to år siden også blev rystet over et brev fra sine udlejere.
Fordobling af husleje
I slutningen af maj i år sendte de to kvinders udlejere via en advokat varslinger om, at de ville foretage gennemgribende renoveringer af deres lejligheder, hvor der bl.a. skulle ske en totalrenovering af køkken og bad, ny el, radiatorer og gulvvarme. Renoveringen af Grace Langkilde Arentofts lejlighed ville koste godt 1 mio. kr., og som følge af forbedringerne ville hendes månedlige husleje stige fra 6.059 kr. ekskl. forbrug til 12.122 kr. ekskl. forbrug, fremgår det af varslingen.
Også Helle Aagaards husleje ville blive end fordoblet. Her ville udgifterne til den planlagte renovering lyde på lidt over 1 mio. kr., og den efterfølgende husleje stige fra 5.770 kr. ekskl. forbrug til 11.949 kr. ekskl. forbrug, oplyses det i hendes varsling.
På vegne af beboerne gjorde Århus Lejerforening indsigelse mod forbedringerne og den medfølgende huslejestigning. Det fik i august udlejerne til at gå til Huslejenaevnet, der traeffer afgørelser i uenigheder mellem lejere og udlejere.
Samme skridt blev taget, da Lisbet Lautrup, formand for lejerne i blokken, gjorde indsigelse mod udlejernes tilbudte erstatningsbolig til de aeldre kvinder, mens renoveringerne skulle stå på.
Naevnet tygger i øjeblikket på sagerne og oplyser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ca. 45 dage, der kan variere alt efter sagens omfang.
Tror ikke pensionen raekker
Helle Aagaard traekker et udklip fra Aarhus Onsdag frem. Det er en annonce for udlejningen af en lejlighed på 175 kvadratmeter på den naerliggende Dalgas Avenue. Den finder hun mere passende end den hotellejlighed på 30 kvadratmeter i Eckersbergsgade, som udlejerne har tilbudt de to kvinder at blive genhuset i under renoveringen. Deres nuvaerende lejligheder er 130 kvadratmeter.
Grace Langkilde Arentoft synes, at den tilbudte mulighed vil vaere acceptabel, så laenge at hun kan vende tilbage til sin lejlighed igen efter renoveringen.
Det er Helle Aagaard ikke sikker på, at hun vil kunne med udsigten til en huslejestigning på 6.180 kr. om måneden.
»Jeg tror ikke, jeg har råd til det. Jeg har noget pension, men den er ikke så forfaerdelig høj.«
Selv om sagerne endnu ikke er afgjort i Huslejenaevnet, ringede håndvaerkerne på hos Helle Aagaard og Grace Langkilde Arentoft den 1. september – lige som det var oplyst i den varslede tidsplan for renoveringerne.
Senere samme dag fik de to kvinder et anbefalet brev fra udlejers advokat med en opsigelse, fordi de skulle have naegtet udlejers håndvaerkere adgang til lejligheden.
»Som følge af ophaevelsen er du pligtig til straks at aflevere lejemålet i kontraktlig stand, og nøglerne hertil bedes afleveret på mit kontor … det er naturligvis en konsekvens af ophaevelsen af lejemålet, at du straks er forpligtet til at flytte,« skriver advokat Lars Kyhl Nielsen, Advokaterne i Jyllandsgården.
Harmdirrende fortaeller de to kvinder, hvordan de oplevede det nye brev fra advokaten.
»Jeg blev målløs. At jeg skulle have naegtet de tre håndvaerkere adgang til lejligheden har slet ikke noget med virkeligheden at gøre. De gjorde slet ikke tegn til at ville indenfor,« siger Helle Aagaard.
Grace Langkilde Arentoft stemmer i:
»Jeg sagde til håndvaerkerne, at jeg synes, at det var bedst at vente med køkkenet, fordi advokaterne diskuterede køkkenet, og at de kunne begynde med badevaerelserne. Jeg inviterede dem indenfor, men det ville de ikke.«
Hun mener, at udlejers advokat bare bruger situationen som et argument for at få smidt dem ud.
Hvor Grace Langkilde Arentoft hidtil havde fået hjaelp af sin nieces mand, der er advokat, og beboerformand Lisbet Lautrup, som også har hjulpet Helle Aagaard med sagerne, allierede de to kvinder efter opsigelserne sig nu med en advokat med speciale i lejeret.
»Vågner om natten«
Opsigelsen og den uafklarede situation påvirker Helle Aagaard:
»Jeg har det rigtig skidt med det og fatter ikke, at nogen kan finde på det. Jeg vågner om natten, og det første, jeg taenker på, er lejligheden – og i dagens løb mange gange også.«
Helle Aagaard er ellers ikke uvant med at få en opsigelse, efter at hendes lejebolig i 2020 skiftede ejere.
I september 2020 sendte de nye ejere hende en opsigelse, hvori de bad hende om inden for et år at forlade lejligheden, som de selv ønskede at flytte ind i.
At jeg skulle have naegtet de tre håndvaerkere adgang til lejligheden har slet ikke noget med virkeligheden at gøre. HELLE AAGAARD
»Det var lige, så jeg rystede. At vaere 85 år og så blive smidt ud – jeg synes, at det er forfaerdeligt, at de kan finde på det,« sagde hun dengang, da JP Aarhus var på besøg.
Siden har Helle Aagaard fået svaerere ved at bevaege sig rundt og må støtte sig til en stok. Hun er ikke tvivl om sine udlejeres aerinde:
»De vil have lejligheden, det er ene og alene det, det drejer sig om.«
Under det nye interview for halvanden uge siden ringer Grace Langkilde Arentofts telefon pludselig nede i hendes håndtaske. Lettere forfjamsket når den 89-årige kvinde at få fat i den, inden der bliver lagt på.
»Sagen er sat i bero,« udbryder hun med tilfredshed i stemmen og fortsaetter:
»Vi kan godt tage det stille og roligt.«
Det er hendes niece, der ringede for at overbringe budskabet fra sin mand, som har hjulpet med sagen.
Helle Aagaard modtager ikke meddelelsen med samme begejstring:
»Godt, men jeg ville hellere have haft den afsluttet.«
Og sagen er langtfra afsluttet.
Kvindernes advokat, Camilla Ernst, Advokatkompagniet, oplyser, at udlejerne blot har sat håndvaerkerne på pause, mens de afventer Huslejenaevnets afgørelser. Desuden regner hun med, at ophaevelsen af lejemålene vil blive bragt for domstolene.
»Bolden ligger hos udlejernes advokat. Jeg forventer, at deres naeste traek er at sende sagen i boligretten,« siger Camilla Ernst.
Ligner en ungdomsbolig
Hun konstaterer, at hun og udlejernes advokat er uenige om, hvorvidt de to kvinder har naegtet håndvaerkerne adgang til lejlighederne, varslingerne, lejeforhøjelsen samt genhusningen.
»Det er helt grotesk med det lejemål på 30 kvadratmeter, som de får tilbudt under genhusningen. Det er små hotellejligheder med indgang, stue og køkken i ét rum, lille sovevaerelse og et badevaerelse. Erstatningslejemålene minder størrelsesmaessigt om en ungdomsbolig, og de lever ikke op til lovens krav til permanente erstatningslejemål. Når de i dag bor på 130 kvadratmeter, er det simpelthen ikke i orden,« betoner Camilla Ernst.
Hun tilføjer, at de to kvinder og andre lejere, der får varslet meget store lejeforhøjelser, ifølge lejeloven har krav på en »passende bolig« som permanent erstatningslejemål. Således giver loven udlejere en pligt til at sørge for en erstatningslejlighed med en husleje, der er nogenlunde som den hidtidige husleje, anfører Camilla Ernst.
»Det er et vaern mod, at en lejer bliver moderniseret ud af sin bolig. Jeg vurderer, at der er gode muligheder for at få medhold i, at erstatningslejlighederne ikke er passende og i, at lejeforhøjelserne skal reduceres, da arbejderne ikke vil forøge brugsvaerdien af det lejede så meget, som forhøjelserne viser,« siger advokaten, som påpeger, at der i Grace Langkilde Arentofts lejlighed er et nyere køkken og radiatorer.
Udlejernes advokat, Lars
Kyhl Nielsen, har en anden opfattelse.
JP Aarhus har sendt ham og udlejerne en raekke spørgsmål. Udlejerne ønsker ikke at udtale sig om sagen. Den ene af udlejerne af Helle Aagaards lejemål henviser til Lars Kyhl Nielsen, som har sendt et skriftligt svar:
»Det er min opfattelse, at mine klienter har overholdt den fremgangsmåde, der er fastsat i lejelovgivningen til punkt og prikke og herunder har forsøgt at involvere beboerrepraesentationen til konstruktiv dialog, desvaerre forgaeves, hvorfor vi herefter har Huslejenaevn og domstolene til at tage stilling til, hvorledes sagen skal afgøres.«
Følger lejeloven
Advokaten skriver desuden, at han herudover ikke kan gå naermere ind i sagens detaljer:
»Da jeg dels har tavshedspligt herom, og da jeg dels vil foretraekke, at sagen bliver procederet i Huslejenaevn og hos domstolene – med mulighed for parts-og vidneforklaringer om, hvad der er sket og ikke er sket – og ikke via pressen.«
Lars Kyhl Nielsen har ikke svaret på, hvorvidt udlejerne har taenkt sig at tage sagen i boligretten.
Århus Lejerforening er forarget over den situation, de to kvinder er bragt i, men konstaterer, at de er i gode haender, idet både Århus Lejerforening og deres advokat gør alt, hvad de kan for, at de to kvinder kan »have mange flere trygge år i deres hjem«, lyder det fra Sally Wissing Krogh, sagsbehandler hos lejerforeningen.
Århus Lejerforening ser sagen som et af mange eksempler på »de krumspring«, nogle udlejere forsøger at tage rundt om lejeloven.
»Formålet er oftest profit, og vi ser desvaerre jaevnligt, at ønsket om en højere indtjening bliver på bekostning af lejernes rettigheder efter loven,« siger Sally Wissing Krogh.
Det afviser formanden for Udlejerforeningen Aarhus, Lars Rasmussen.
»Det er ikke fair at skyde udlejere sådanne motiver i skoene. Det er sådan noget, en lejerforening skal sige. Udlejere kører jo en administration af lejemål, og en del af det er bl.a. løbende at renovere lejemålene, så de ikke bliver ringere og ringere. De følger lejeloven, der er meget beskyttende over for lejerne,« siger Lars Rasmussen, der er suppleant til Huslejenaevnet, men ikke kender indholdet af de to konkrete sager på Marselis Boulevard.
Det er min opfattelse, at mine klienter har overholdt den fremgangsmåde, der er fastsat i lejelovgivningen til punkt og prikke. LARS KYHL NIELSEN, ADVOKAT FOR UDLEJERNE
Ifølge formanden er det sjaeldent, at udlejere går ind og renoverer enkelte beboede lejligheder – som regel sker det ved hele udlejningsejendomme. Han understreger, at lejeloven nøje styrer, hvor meget udlejere må haeve huslejen som følge af forbedringer samt, hvilken forrentning udlejere kan tage for forbedringsdelen.
»Hvis du bruger 1 mio. kr. på en renovering, er det måske kun halvdelen, du kan skrive ind som en forbedring og tage en lejeforhøjelse for, hvor den anden halvdel er det, man kalder sparet vedligeholdelse,« lyder det fra Lars Rasmussen, som henviser til, at Huslejenaevnet afgør stridigheder herom, såfremt der måtte vaere en tvist omkring fordelingen mellem forbedring og vedligehold.
Ifølge Tinglysningen købte Helle Aagaards udlejere i august 2020 lejligheden for 2,6 mio. kr., mens Grace Langkilde Arentofts udlejer købte lejligheden i september 2020 for 2,35 mio. kr.