Dansk Kosovo-faengsel til udvisningsdømte kriminelle bliver forsinket

Efter planen skulle de første indsatte sendes til Kosovo i begyndelsen af 2023, men den tidsplan kommer ikke til at holde.

En banebrydende aftale, som ville lette presset på de danske faengsler og faengselsbetjente og samtidig sende et skarpt signal til udvisningsdømte kriminelle om, at deres fremtid ikke var i Danmark.

Sådan lød det, da davaerende justitsminister Nick Haekkerup i december 2021 praesenterede en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi. Her var den store overskrift en aftale om at leje 300 faengselspladser i Kosovo. De første indsatte skulle flyttes til Balkan i begyndelsen af 2023.

Men nu skrider tidsplanen. Det bekraefter justitsminister Mattias Tesfaye over for Jyllands-Posten:

»Arbejdet med at sende udvisningsdømte udlaendinge til Kosovo fortsaetter. Projektet er altså ikke lagt i dvale. Men det er rigtigt, at tidsplanen er blevet forsinket, fordi traktaten endnu ikke er ratificeret, og fordi ombygningen af faengslet vil tage laengere tid, end de kosovariske myndigheder først antog,« skriver ministeren i et svar, hvor han også fortaeller, at han mandag var i kontakt med den kosovariske justitsminister.

Aflastning i Danmark

»Her var det vigtigt for mig at forsikre hende om, at projektet om at etablere faengselspladser i Kosovo fortsaetter ufortrødent.«

Hele ideen med at oprette 300 faengselspladser i Kosovo var at aflaste det hårdt pressede danske faengselssystem. Og netop derfor er forsinkelsen et alvorligt problem, understreger Linda Kjaer Minke.

Hun er sociolog og professor mso ved Det Juridiske Fakultet på Syddansk Universitet og medlem af Det Kriminalpraeventive Råd.

»Det er fortvivlende, at det her traekker ud,« siger hun om forsinkelsen.

»Forholdene i faengslerne er bestemt ikke gode for hverken indsatte eller ansatte, og en forsinkelse betyder, at de må leve med de her forhold i endnu laengere tid. Til skade for hele resocialiseringen,« siger hun.

Det er nemlig ikke kun faengselsbetjentene, som bliver presset, når der er for mange indsatte at holde styr på. Overbelaegningen risikerer at give mere af det, som faengslerne gerne skulle forhindre: nemlig flere konflikter og mere kriminalitet, påpeger professoren, som selv kommer jaevnligt i et lukket faengsel som en del af hendes forskning.

»Hver dag med overbelaegning er en dag for meget,« siger hun.

Linda Kjaer Minke opfordrer myndigheder og politikere til at overveje alternative løsninger for at skabe mere plads i faengslerne her og nu. For eksempel ved at give tidligere prøveløsladelser og ved at lade flere afsone med en fodlaenke derhjemme.

Forundring og skuffelse

Mattias Tesfayes udmelding om forsinkelsen kom, efter at Faengselsforbundet mandag i en pressemeddelelse konstaterede, at prestigeprojektet i Kosovo var sat i bero, fordi der mangler finansiering til løsningen.

Forbundet henviste til, at en del af finansieringen i flerårsaftalen – en ny moms på kunst og kultur – er faldet til jorden, fordi der alligevel ikke var politisk flertal.

»Problemerne med finansieringen betyder, at der mangler over 200 mio. kr. på naeste års finanslov til Kriminalforsorgen,« stod der i pressemeddelelsen.

Formanden for Faengselsforbundet, Bo Yde Sørensen, fastholder over for JyllandsPosten, at faengselsbetjentene har fået denne besked af Kriminalforsorgen, og han laegger ikke skjul på, at han både er forundret og skuffet.

»Kriminalforsorgen er i fuld gang med at bygge det her faengsel om og finde de mennesker, der skal drive faengslet. Man har stillet en masse mennesker i udsigt, at de skal derned og arbejde. Dertil er man også ved at planlaegge uddannelse af kosovariske faengselsbetjente. Man er jo begyndt at haelde millioner i det faengsel,« siger Bo Yde Sørensen, som kort efter også stiller spørgsmålet om, hvor de 300 fanger nu skal vaere?

»Jeg går ikke ud fra, at politikerne nu siger, at så dropper vi strafskaerpelser, så vi får 300 fanger faerre?«

Økonomisk uklarhed

Siden regeringen, Dansk Folkeparti, De Konservative og SF i december sidste år indgik flerårsaftalen, der skal genoprette faengselsvaesnets økonomi, er der opstået uenighed om finansieringen af aftalen.

Konkret er der tale om det punkt, som hedder »merprovenu fra moms vedr. tvabonnementer«, og som skulle indbringe 215 mio. kr. årligt fra 2023.

Tanken var at laegge moms på kunstnerisk arbejde, som i dag er momsfritaget. Et af regeringens argumenter var, at Danmark alligevel var nødt til at regulere den kunstneriske momsfritagelse på grund af en EU-dom, som skulle efterleves.

Men i maj beskrev Politiken, at DF og K valgte at traekke sig fra den del af aftalen, fordi en advokatundersøgelse, ifølge dem, rejste alvorlig tvivl om, hvorvidt der reelt var et krav fra EU om at indføre moms på det kunstneriske arbejde.

»Ny redegørelse understreger, at regeringens påstand om, at DK var forpligtet til at laegge moms på kunstneriske virksomheder, ikke holder vand,« skrev kulturordfører Birgitte Bergman (K) på twitter dengang.

Mattias Tesfaye skriver, at også andre dele af aftalen bag Kriminalforsorgen er blevet berostillet, indtil der findes en løsning på finansieringen.

Ifølge DR forventer regeringen nu, at faengslet i Kosovo først bliver taget i brug senere i 2023.

Faengslet i byen Gjilan i Kosovo, hvor Danmark har lejet 300 pladser. Foto: Ritzau Scanpix