Energikrisen er godt for noget
Annonceringen af, at offentlige bygninger i Danmark skal skrue ned for temperaturen, er lidt af et energipolitisk kvantespring. Energieffektivisering har nemlig laenge vaeret energipolitikkens forsømte stedbarn, som ingen rigtig har givet den fortjente opmaerksomhed.
Energieffektivisering er imidlertid et helt afgørende vaerktøj i den aktuelle energikrise, fordi det kan tages i brug med det samme og effektivt reducerer efterspørgslen på gas.
Med sin nye position på allerforreste raekke er der håb for, at energieffektivisering fremadrettet får den opmaerksomhed, det fortjener. For det er bare drønhamrende vigtigt. Sat på spidsen: Hvis ikke vi skruer op for ambitionerne på området, når vi ikke vores klimamål, hverken for 2030 eller 2050.
Gevinsterne ved at energieffektivisere vores bygninger er enorme. I EU står bygninger for hele 40 pct. af det samlede energiforbrug, og da 75 pct. af bygningerne i dag har en ringe energieffektivitet, er det klart, at der er meget energi og CO2 at spare ved at gennemføre de energibesparende tiltag.
Energieffektivisering kan altså nedbringe energiforbruget og fjerne enorme maengder kuldioxid fra klimaregnskabet. Det fortraeffelige ved det er, at de energibesparelser, vi laver, er langtidsholdbare.
Den energi og CO2, vi sparer ved for eksempel en grøn renovation, sparer vi år efter år. Det gør alt andet lige den grønne omstilling lettere, mindre omfangsrig og billigere.
Vi behøver ikke at etablere helt så mange havvindmøller og solceller, som vi ellers skulle have gjort, når vi energieffektiviserer, og på den vis behøver vi heller ikke at optage samme maengde areal til at bygge vind- og solparker.
Desvaerre har Danmark ingen handleplan og strategi for, hvor og hvordan vi gennemfører en energieffektivisering og scorer de mulige klimagevinster, som følger med. Fokus er på forsyningssiden, på havvindmøller, energiøer og PtXproduktion.
Det er ikke godt nok, for den grønne omstilling bliver kun succesfuld, hvis vi også investerer i energieffektivisering, og der er nok at tage fat på. Det er eksempelvis maerkvaerdigt med et håndvaerkerfradrag til boligforbedringer, som ikke stiller krav til energieffektiviseringer.
Man kunne også ivaerksaette et systematisk tjek af den danske boligmasse, så vi kan identificere, hvor og hvordan vi skal energieffektivisere den, ligesom der er muligheder i klimamaerkningsordninger, materialespild, genbrug og meget andet.
Danmarks lave ambitionsniveau inden for energieffektivisering undrer også, i lyset af at vi har staerke eksportvirksomheder, som producerer fremragende grønne løsninger inden for energieffektivisering til et verdensmarked i hastig vaekst.
Energikrisen har omsider givet energieffektivisering den hovedrolle, området fortjener. Det må meget gerne blive startskuddet på en national energieffektivisering af Danmark.