PFAS burde ikke vaere en overraskelse

Jeg går til laegen og får målt for højt blodtryk. Laegen vaelger at behandle mig med praeparat A med X mg daglig. Efter en måned viser det sig, at blodtrykket stadig er for højt. Jeg får stadig praeparat A med nu XX mg daglig. Sådan fortsaetter det laenge uden effekt. Laegen vaelger derfor at anvende praeparat B, for mit blodtryk skal ned.

Forleden var jeg til landbrugsmøde med min mand. Det handlede om landbrugets reguleringer for at bedre vandmiljøet i vandløb og havet. Man har besluttet, at vandmiljøet skal bedres. Landbruget reguleres derfor med praeparat A (= kvaelstof) i X mg (= tons i reduktion). Igennem mange år har man kun målt for dette praeparat, og man har kun benyttet det samme, man har bare aendret antal X’er (altså tons i reduktion). Uden at opnå en forbedring af vandmiljøet.

Hvis det var min laege, der havde behandlet mit forhøjet blodtryk så ensidigt uden gevinst, så var han for laengst skiftet ud.

Som alle andre må også de, der står for at regulere vandmiljøet, laere at taenke anderledes. Man må overveje, hvad der ellers kan have indvirkning. Det har staerke kraefter laenge prøvet at fortaelle, men det vinder ikke gehør. Af den simple årsag, at man ikke vil betale for at fjerne alle de påvirkninger, vi ved er skadelige for vandmiljøet.

Og nu har man så fundet et stof, som udledes i skadelige maengder, PFAS. Det burde ikke have vaeret nogen overraskelse. Man burde jo have målt i mange år. Derfor må vi i gang med at måle for andre stoffer, så vi kan få helbredt patienten, vandmiljøet.