Energikrigen må ikke slå os ud
Det haster med at mildne en af de mest maerkbare konsekvenser af Ukrainekrigen. Vores politiske valg om at støtte Ukraines kamp må ikke svaekkes af, at Putin bruger energien som et af sine våben.
Taenk, hvis nu det bliver rigtig kold vinter i Danmark og Europa. Så bliver det for alvor dyrt for forbrugere og virksomheder og kan lede til økonomiske tilbagegang. Potentielt noget, der kan destabilisere og kløve Europa i vores støtte til Ukraine.
For Ukraine er jo er hele årsagen til den straffeaktion, der har fået Rusland til at udløse energikrisen. Solidaritet koster, men politisk må virksomheder og forbrugere i et eller andet omfang kompenseres, så samfundet ikke lukker ned.
Både i EU og herhjemme handles der politisk. Langt om laenge. Vi kan ikke vide, om det bliver en mild, normal eller hård vinter. Derfor har myndighederne vaeret i gang et stykke tid med praktiske tiltag, og nu fyldes energilagrene op med større hast, end mange troede muligt. Gudskelov, at beredskabet er i fuld beredskab.
Her må man selvsagt taenke i forskellige grader af alvorlige scenarier, hvor der kan ske afbrydelser på el- og varmenettet. Oveni laegges en overvejelse om, hvorvidt befolkninger og virksomheder kommer til at have råd til det her. Hele brancher og erhverv er ved at forbløde – jeg ser det ved selvsyn i mit arbejde, hvor den grønne produktion er energiintensiv.
Det er helt tydeligt, at det i et velordnet samfund som det danske kommer som en stor overraskelse for mange, hvad vi oplever lige nu. Vi er vant til ikke at taenke på energi som andet end noget, vi taender og slukker for. Tydeligvis har mange troet, at energiforsyning er et marked, hvor almindelige spilleregler altid gaelder. Men det forvandler sig til storpolitik, når det for alvor braender på.
Det har efterhånden laenge stået klart, at Rusland spiller kispus med Vesten. Vurderet på, hvordan der gradvist er blevet skruet ned for energitilførslerne til Vesten, er det sket med fuldt overlaeg.
For Rusland gaelder det, at Kreml er i stand til at mobilisere alle dele af samfund og stat. Det er vaerd at holde sig for øje, at vi ser en slags hybrid krigsførelse lige nu. Vi har set det før. Ruslands indblanding i valgkampe i USA og udvalgte europaeiske lande er velbeskrevet.
Hvad vi oplever nu, tager Ruslands arbejde med at splitte, opdele og undergrave vores samfundsorden til nye højder.
Krigen i Ukraine har radikalt aendret det billede. Den troede heller ingen i det sikkerheds- og udenrigspolitiske miljø ville indtraeffe. Inklusive mig selv, der tilbragte 2016-19 i Forsvarsministeriet som ministerens politiske rådgiver. Taenkningen har vaeret praeget af Ruslands fjendtlige intention og ingen tvivl om, at dele af Europa har vaeret bundnaive, mens f.eks. vores baltiske venner konstant har råbt vagt i gevaer.
Ingen tvivl om, at dele af Europa har vaeret bundnaive, mens f.eks. vores baltiske venner konstant har råbt vagt i gevaer.
I årevis og i hvert fald siden Putin i 2007 på den navnkundige München-sikkerhedskonference markerede vrede over, at den vestlige alliance rykkede så taet på Rusland, har man kendt Moskvas vrede. At det skulle føre så vidt, gør dog, at vi kan tale om, at det her er “en sort svane”, altså en historisk sjaelden, usaedvanlig begivenhed.