Rederiernes kunder bruger alle midler for at presse prisen ned

Flere virksomheder udnytter faldene i fragtraterne til at presse prisen og genforhandle gamle aftaler, lyder det fra flere sider. Maersk genkender ikke tendensen.

Rederierne har spundet guld på pandemiens logistiske kaos, men nu er magtbalancen langsomt ved at tippe til kundernes fordel.

Det har flere virksomheder taenkt sig at udnytte efter to år med skyhøje fragtpriser, store forsinkelser og tvivlsom kundeservice.

»Jeg kan love dig for, at vi vil bruge alle midler for at få prisen ned,« siger Casper L. Købke, adm. direktør og medejer af virksomheden Curas, som saelger medicinske engangsartikler til distributører over hele verden.

Han vurderer, at virksomhedens udgifter til transport steg med op til 400 pct., efter at rederierne skruede priserne i vejret. Det har efterladt et stort hul i selskabets finanser, og derfor er den laveste pris det eneste, der taeller.

»De omkostninger haenger stadig som et anker om halsen på os, og der er en recession på vej. Jeg er godt klar over, at flere rederier gerne vil saelge ekstra logistikydelser, men det eneste, der betyder noget, er pris. Hvis jeg har fem tilbud foran mig, så vaelger jeg det billigste,« siger direktøren og fortaeller, at hans egne kunder selv er blevet langt mere prisfokuserede.

Har tjent flere milliarder

Da flaskehalsene var vaerst, var der naermest ingen øvre graense for, hvad rederierne kunne opkraeve fra virksomheder, som desperat forsøgte at få varer ud på hylderne til de restriktionsramte forbrugere.

I det halvandet år har danske A.P. Møller-Maersk samlet tjent omkring 350 mia. kr. efter skat, mens hele industrien har haft et samlet overskud på over 2.000 mia. kr.

Prisstigningerne gik isaer ud over de små og mellemstore virksomheder, som kom bagest i køen, mens de større spillere fik rabat og pladsgarantier mod at binde sig i laengere tid. Den rabat er imidlertid blevet spist op af de seneste måneders prisfald.

Derfor forsøger flere storkunder nu også at komme ud af de dyre aftaler, der blev indgået på toppen af markedet, lyder det fra konsulenthuset Sea-Intelligence, der hjaelper flere store virksomheder i Europa og USA med at købe fragt.

»Der er genforhandlinger i gang over en bred kam, og indtil nu har alle de rederier, jeg har talt med på vegne af vores klienter, vaeret lydhøre,« siger Bjørn Vang Jensen, rådgiver hos Sea-Intelligence.

»Alle vores kunder, der har sat gang i forhandlinger, har fået markante ratenedsaettelser i resten af kontraktens løbetid. Det gaelder også, selv om der var lang tid tilbage af aftalerne,« siger han.

Maersk genforhandler ikke

Maersk kan ikke genkende beskrivelsen af, at kunderne går benhårdt efter at få den laveste pris på bagkant af coronakrisen.

»Vi har selvfølgelig en løbende dialog med vores kunder om, hvordan vi bedst hjaelper dem i forhold til deres logistikbehov, men vi genforhandler ikke kontrakter og oplever heller ikke, at kunderne beder om det,« lyder det i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Mens Maersk melder hus forbi, bekraefter en anden af Danmarks store transportvirksomheder DSV, at erhvervslivet er meget optaget af at få prisen så langt ned som muligt.

»Mange virksomheder har i de seneste par år betalt rekordhøje fragtrater, og de har naturligvis stor fokus på at få reduceret den udgift så hurtigt som muligt. Vi har både kunder med lange og en hel del med korte aftaler, og hvis den nuvaerende markedsudvikling fortsaetter, vil de gradvis opleve, at det bliver billigere at købe fragt,« siger executive vice president Flemming Ole Nielsen.

Lange aftaler

A.P. Møller-Maersk og flere andre rederier har gentagne gange sagt, at pandemiens kaos har rykket transport ind på direktionsgangen og gjort fragt til et spørgsmål om forsyningssikkerhed.

Ifølge Maersk betyder det, at virksomhederne er klar til at forpligtet sig i lange og eksklusive kontrakter, som ofte også daekker vejtransport, toldbehandling og lageropbevaring, fremfor for at spille rederierne ud mod hinanden i jagten på den bedste pris.

Det har holdt stik under coronakrisen. Maersk får nu 71 pct. af sin volumen fra lange aftaler mod ca. 45 pct. før pandemien. Spørgsmålet er dog, om selskaberne har bundet sig mere af nød end af lyst.

I hvert fald bliver tesen om mere loyale kunder nu udfordret af de naesten lodrette prisfald i det dagsaktuelle marked.

»Du kan simpelthen ikke som virksomhed sidde og sende varer i en container til 9.000 dollars på en lang kontrakt, hvis du ved, at der er en risiko for, at din konkurrent gør det til 3.500 dollars. Så langt raekker hensynet til forsyningssikkerhed altså ikke i den virkelige verden, og i øvrigt kommer de nedsatte rater med de samme pladsgarantier som før,« siger Bjørn Vang Jensen fra Sea-Intelligence.

Ikke en sikker fordel

Han er enig med rederierne i, at transport er rykket op på virksomhedernes dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis en fordel.

»De seneste to år har topcheferne laert at laese shipping-nyheder, og de kan jo godt se, hvilken vej det går i øjeblikket. Så hvis du sidder som logistikchef i en større virksomhed og ikke genforhandler dine aftaler, så kommer du helt sikkert til samtale hos direktionen og får besked på at komme i gang,« siger rådgiveren, der tidligere selv var ansat som logistikchef hos detailkaempen Electrolux.

Det kraever dog en vis velvilje fra rederiets side, hvis de faste aftaler skal genåbnes før tid. En erfaren shippingadvokat påpeger, at rederiet typisk vil traekke det laengste strå, hvis det ender i en retssag.

»Så spørgsmålet er simpelthen lige nu, hvor staerke rederierne føler sig. Er de bange for at miste kunden, vil de nok ikke håndhaeve deres kontrakter, men de har ret til det, og flere vil sikkert også gøre det,« siger Johannes Grove Nielsen fra det store advokatfirma Bech-Bruun.

... vi genforhandler ikke kontrakter og oplever heller ikke, at kunderne beder om det. A.P. MØLLER-MAERSK I ET SKRIFTLIGT SVAR TIL JYLLANDS-POSTEN

Der er genforhandlinger i gang over en bred kam, og indtil nu har alle de rederier, jeg har talt med på vegne af vores klienter, vaeret lydhøre. BJØRN VANG JENSEN, RÅDGIVER HOS SEA-INTELLIGENCE