»Det var 15 års arbejde og hele min personlige formue, som jeg var ved at miste«

Medicovirksomheden Curas har mistet tilliden til rederierne efter pandemien. »De kan i det mindste vaere aerlige omkring, hvad der foregik,« siger direktør.

Da pandemien brød ud og sendte fragtraterne til vejrs, trak det naesten taeppet vaek under den danskejede medicovirksomhed Curas.

På kort tid steg selskabets transportudgifter med op til 400 pct. og skabte, hvad topchefen i dag beskriver som et »bombekrater« i balancen.

»Det var 15 års arbejde og hele min personlige formue, som jeg var ved at miste,« siger adm. direktør Casper L. Købke, der ejer Curas sammen med bl.a. erhvervsmanden Kim Ginnerup.

Han glaeder sig over, at priserne på at få en container med på et skib er faldet på det seneste. Det betyder, at virksomheden, der saelger medicinske engangsartikler, så småt kan begynde at lappe på finanserne.

Men frustrationen sidder stadig i kroppen på direktøren.

Føler sig udnyttet

Hans harme retter sig isaer mod de store rederier. Han mener, at de kraevede eksorbitante priser af desperate virksomheder, som ikke havde andet valg end at betale, hvis de ville have deres varer med på skibene.

Curas saelger bl.a. engangsartikler til offentlige kunder i Norden på stramme indkøbsaftaler, og virksomheden var derfor nødt til at få varerne frem uanset prisen.

»Vi er gået så langt, som vi overhovedet kunne for at holde priserne nede for vores kunder. Rederierne har gjort det stik modsatte. De har udnyttet krisen og presset priserne i vejret for at få den allersidste decimal med,« siger han.

Curas køber selv fragt igennem såkaldte speditører. Speditørerne fungerer som en mellemmand, der hjaelper virksomheden med at lave aftaler med transportselskaberne.

Casper L. Købke har derfor ikke selv direkte kontakt med rederierne.

Alligevel tøver han ikke med at udpege deres opførsel som hovedårsagen til, at fragtpriserne eksploderede under coronakrisen og sendte hans virksomhed ud i tovene.

Vi er gået så langt, som vi overhovedet kunne for at holde priserne nede for vores kunder. Rederierne har gjort det stik modsatte. CASPER L. KØBKE, ADM. DIREKTØR, CURAS

»Et gedemarked«

»Vi oplevede, at vi var blevet lovet at få en container med torsdag, og om fredagen vendte rederiet så tilbage via speditøren og sagde, at de havde en kunde, som ville betale 1.000 dollars mere. Det har mindet om et gedemarked, hvor vi har skullet byde med bind for øjnene,« siger han.

Direktøren mener selv, at små og mellemstore virksomheder som hans egen har båret langt den største del af byrden.

Da flaskehalsene var vaerst, prioriterede mange rederier de store spillere, som nød godt af langvarige aftaler med prisrabat og pladsgaranti, mens de små fisk blev henvist til dagsmarkedet, hvor prisen var langt højere.

»Vi vil da gerne indgå en lang kontrakt, men det har vi hverken haft mulighed for før, under eller efter krisen,« siger Casper L. Købke.

I begyndelsen af 2022 kostede det ca. 14.500 dollars at få fragtet en container fra Asien til Nordeuropa på en kort aftale, mens en virksomhed med en lang aftale slap med lidt over 9.000 dollars.

Det var med til at forstaerke en i forvejen ulige konkurrencesituation, hvor store virksomheder betalte langt mindre i fragt end deres mindre konkurrenter, mener Casper L. Købke.

»Jeg efterspørger ikke, at rederierne skal vaere en nødhjaelpsorganisation. Men de kan i det mindste vaere aerlige omkring, hvad der foregik. De udnyttede situationen maksimalt. Og de pressede så meget profit som overhovedet muligt ud af de mindste virksomheder, som ikke fik mulighed for at indgå laengere kontrakter,« siger han.

En ond spiral

Han mener, at forholdet blev selvforstaerkende, efterhånden som det logistiske kaos blev vaerre.

»De største spilleres kontrakter kom til at vaere ekstra negative for de mindre konkurrenter, fordi deres kunstigt lave fragtrater gik hen og blev et konkurrenceparameter i sig selv: Jo billigere deres relative pris blev, desto mere fragtede de, og desto mere steg prisen for de små spillere,« siger Casper L. Købke.

Direktørens kritik er ikke møntet specifikt noget bestemt rederi. Den gaelder i stedet alle de store aktører, som sejler på hovedruterne mellem Asien, USA og Europa, påpeger han.

»Det er de rå markedskraefter, og de er i deres gode ret til at optimere profitten. Men rederierne har vist deres sande ansigt under pandemien. De skal ikke komme bagefter og lade som om, at de har vist samfundsansvar, og at de passer på deres mindre kunder. De har kun respekt for Amazon, Walmart, og hvad de store virksomheder ellers hedder,« vurderer Casper L. Købke.

Fragtprisen falder

På det seneste er flaskehalsene løsnet op, og efterspørgslen er faldet, i takt med at en økonomisk nedtur rykker taettere på. Derfor er det igen blevet lidt billigere at købe fragt.

Casper L. Købke fortaeller, at hans virksomhed vil udnytte situationen til at presse prisen så meget som overhovedet muligt.

»Efter pandemien har vi ingen illusioner om, at Maersk eller andre rederier vil gøre noget som helst for at hjaelpe os igennem en vanskelig situation. Tvaertimod vil de presse os så meget som overhovedet muligt på prisen. Derfor kommer vi til at gøre det samme, når muligheden byder sig,« siger han.

Jyllands-Posten har spurgt Maersk, om rederiet vil forholde sig til kritikken af rederiernes prissaetning under pandemien, men det har Maersk ikke ønsket.