Chile forsøger at finde retning

De chilenske vaelgere har med stort flertal forkastet et forslag til en ny forfatning. Samtidig er den økonomiske vaekst gået i stå, og der er udsigt til negativ vaekst naeste år.

Den 4. september stemte et flertal på 62 pct. af de chilenske vaelgere nej til et forslag til en ny forfatning. Det var ventet, at et flertal ville vaere imod den nye forfatning, men det overraskede, at så mange var imod.

Vaelgernes afvisning af den nye forfatning kan formentlig tilskrives, at mange vaelgere syntes, at den var for venstreorienteret og omfattende. Den nye forfatning havde 388 paragraffer, hvilket ville have gjort den til en af de laengste i verden. Den ville blandt andet styrke den oprindelige befolknings rettigheder samt sikre retten til fri abort, uddannelse og vand.

Ny forfatningsproces

Processen med at udarbejde en ny forfatning begyndte i 2020 som en udløber af de store demonstrationer, Chile oplevede i 2019. Protesterne udviklede sig hurtigt til en landsdaekkende social bevaegelse mod indkomstulighed og manglende adgang til velfungerende offentlige sundhedsydelser og uddannelse.

Der ventes nu at blive igangsat en ny proces for at få udarbejdet en forfatning, som man forventer tager kortere tid og afspejler den gennemsnitlige vaelger bedre. Chiles nuvaerende forfatning er fra 1980 og blev skrevet under diktator Augusto Pinochet.

Afstemningsresultatet er et stort nederlag for Chiles venstreorienterede regering, der havde opfordret vaelgerne til at stemme ja til den nye forfatning. Regeringen ledes af praesident Boric, der blev valgt i december sidste år med løfter om at mindske uligheden og sikre bedre adgang til uddannelser og sundhedsydelser.

Gabriel Boric vandt med 56 pct. af stemmerne i anden runde af praesidentvalget, mens den højreorienterede José Antonio Kast fik 44 pct. Borics popularitet er dog faldet en del, siden han tiltrådte i marts, og regeringen har svaert ved at indfri sine løfter, da den er i mindretal i Kongressen.

Befolkningens afvisning af forfatningsforslaget styrker centrum- og højrefløjspartierne i Kongressen, der anbefalede et nej til forslaget, og vil gøre det endnu svaerere for regeringen at få gennemført sin politik.

Høj inflation og lav vaekst

Der er nok at se til for regeringen, da Chile som mange andre lande kaemper med høj inflation og lav økonomisk vaekst. Inflationen ventes at stige til 12 pct. i år, det højeste i naesten tre årtier.

Chile blev hårdt ramt af coronakrisen og havde en negativ vaekst på 6 pct. i 2020, men kom staerkt igen i 2021, hvor vaeksten nåede op på knap 12 pct. Nu synes vaeksten dog at vaere gået i stå, og det ventes, at den vil falde til 2 pct. i år og omkring -1 pct. naeste år. Medvirkende til den aftagende vaekst er nedgangen i den globale økonomiske vaekst, der ventes at svaekke Chiles eksportvaekst.

Chile har et ret godt forretningsklima, men tiltag fra regeringen og forsøget på at få vedtaget en ny forfatning skaber usikkerhed og kan laegge en daemper på investeringer og den økonomiske vaekst. Regeringen ønsker at forhøje skatterne for at kunne finansiere sociale ydelser. Dette skal blandt andet ske ved at gøre skattesystemet mere progressivt og introducere en ny kobbermine-royalty.

Chile er verdens største kobberproducent og meget afhaengig af eksport af kobber, der udgjorde 58 pct. af landets eksport sidste år. Udsving i priserne på kobber er derfor en udfordring for landet.

Ansvarlig finanspolitik

Det er positivt, at regeringen ventes at fastholde en ansvarlig finanspolitik. Underskuddet på de offentlige finanser ventes at blive omkring 2 pct. af bnp i år.

Chile nyder godt af en lav offentlig gaeld på omkring 38 pct. af bnp, og den chilenske stat har således bedre råd til at øge de offentlige udgifter i en periode for at stille borgerne tilfredse end mange andre lande. Den chilenske stat er ratet omkring A af de tre store, internationale ratingbureauer, hvilket er udtryk for en høj kreditvaerdighed og afspejler en lang årraekke med ansvarlige politikker.

Så selv om Chile har visse politiske og sociale udfordringer, er det et land, som også i de kommende år vil byde på gode investeringsog eksportmuligheder for danske virksomheder.