Fagbevaegelsen vil indføre saerskat for at få elafgiften i bund
Venstres forslag om at saenke elafgiften til det absolut laveste i forhold til EU-reglerne får støtte fra fagbevaegelsen, der vil hente finansiering ved beskatning af såkaldt overnormal profit.
En markant lavere elafgift skal hjaelpe danskerne med at holde skindet på naesen i en tid med voldsomme prisstigninger på energi, lyder det nu også fra fagbevaegelsen.
I lighed med Venstre, der spiller ud med et ønske om at saenke elafgiften til det absolut laveste i forhold til EUreglerne, ønsker Fagbevaegelsens Hovedorganisation (FH) også at få afgiften så langt ned som muligt. Det vil sige til en afgift på 0,8 øre pr. kwh, som er det lavest mulige i EU.
Danske forbrugere betaler i dag suveraent mest for el i EU.
Forslaget er en del af en krisepakke, som FH laegger på bordet, inden regeringen senere i denne uge ventes at afslutte forhandlinger om en indefrysningsordning for forbrugere, der bliver ramt af voldsomme prisstigninger på energi.
»Vi er i en krisetilstand, fordi der er krig i Europa. Vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre, og en lavere elafgift rammer de fattigste familier hårdest,« siger FH-formand Lizette Risgaard.
Vil indføre saerskat
Fagbevaegelsen har dog et markant anderledes bud på finansieringen af en lavere elafgift end Venstre, der vil finde penge ved at saenke rammen for offentlige anlaegsinvesteringer og tage de midler, som staten lige nu sparer, ved at vedvarende energi ikke behøver statsstøtte i en tid med høje energipriser.
FH vil indføre en saerskat på såkaldt overnormal profit. Flere lande har allerede vedtaget en sådan skat, FN’s generalsekretaer har talt for den, og i sidste uge foreslog EU-kommissionens chef, Ursula von der Leyen, en ny skat.
»En lavere elafgift skal finansieres af de bredeste skuldre, og derfor vil vi beskatte den overnormale profit. Og det bliver i den raekkefølge. Først finansieringen og så en saenkelse af elafgiften, i takt med at vi får pengene ind til det,« siger Lizette Risgaard.
Hun afviser at saette navn på, hvilke virksomheder der er i FH’s søgelys til at skulle betale den nye skat, som i praksis vil vaere et tillaeg til selskabsskatten. FH foreslår at bruge tankegangen bag de såkaldte ACE-fradrag, som bl.a. vismaendene har foreslået, men som indtil videre ikke er blevet til noget.
Her opereres med et mål for forrentning af egenkapitalen, og efter denne metode vil FH identificere virksomheder med en overnormal forrentning, som vil vaere dem, der skal betale den nye saerskat.
Finansordfører Troels Lund Poulsen (V) glaeder sig over, at fagbevaegelsen bakker op om at få elafgiften kørt 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 helt i bund. Han er dog imod finansieringen fra FH.
»Jeg glaeder mig selvfølgelig over, at fagbevaegelsen bakker op. Men finansieringen er jeg ikke enig i. Det vil vaere maerkeligt, hvis vi begynder at opfinde vores egen saerskat, når EU arbejder på en faelles løsning. Vi må afvente arbejdet i EU,« siger han.
Tre tiltag her og nu
Udover en minimal elafgift foreslår FH flere andre tiltag, som skal komme her og nu.
Det gaelder øget befordringsfradrag for lav- og mellemindkomstgrupper med langt til arbejde og et forsøg med erhvervspendlerkort til folk, der også har befordringsfradrag.
En ny varmecheck i stil med den hjaelp, som Folketinget allerede en gang har sendt til hårdt ramte forbrugere og udsatte grupper.
Endelig vil fagbevaegelsen fremrykke et tillaeg til dagpengesatsen i de første tre måneder, så det kan traede i kraft allerede den 1. januar 2023, og forhøje fradraget for fagligt kontingent.
Det sidste skyldes ifølge Lizette Risgaard, at flere fagforeninger nu har medlemmer, som af deres bank bliver vejledt til at fravaelge fagforeningsmedlemskab for at få familiens budget til at haenge sammen.
Flere skal betale topskat
Finansieringen henter FH ved at tage 2 mia. kr. på finansloven for 2023, som regeringen har afsat til yderligere hjaelp som følge af prisstigningerne på energi.
Derudover kommer 0,5 mia. kr., som FH vil hente ved at lade topskattegraensen stige langsommere end planlagt. Det vil sige, at flere skal betale topskat. FH er dog parat til at fordoble hjaelpen på de i alt 2,5 mia. kr. og slaekke på finansieringen.
»Hvis krisen fortsaetter ind i 2023, og vi kan se, at de økonomiske nøgletal forvaerres, er vi ikke blege for at se på ufinansieret stimulus af økonomien,« siger Lizette Risgaard.
Statsminister Mette Frederiksen erklaerede sig for nylig villig til at se på en saenkelse af elafgiften. Det skete i forbindelse med, at Venstre fremsatte sit forslag. Lavere elafgift var dog ikke med, da regeringen lagde sit seneste udspil med en indefrysningsordning på bordet.
Finansordfører Benny Engelbrecht (S) henholder sig til, at regeringen her og nu forhandler med partierne om en indefrysningsordning for stigende energiregninger.
»I forhold til EU-kommissionens forslag om beskatning af overnormale profitter er det for tidligt at sige, hvilken model det ender med, og hvor stort et provenu det vil kunne give. Derfor er det også for tidligt at konkludere, om det vil kunne anvendes til kompensationer til udvalgte grupper eller til afgiftsnedsaettelser,« siger han.
Første prioritet er ifølge Benny Engelbrecht indefrysningsordningen.
»Uanset hvad vil en generel afgiftsnedsaettelse have en relativt begraenset effekt for den enkelte families økonomi, og derfor må første prioritet vaere at komme igennem med den ordning, som har foreslået, og som bør vaere på plads, inden fyringssaesonen begynder,« siger han.