Energiselskaber aner ikke, hvor lang bremselaengden mod kapitaldraen er

Flere energiselskaber overvejer nu at søge hjaelp fra statens garantipulje. Men overblikket over, hvornår de risikerer at løbe tør for penge, er i højeste grad en mangelvare.

De energiselskaber, som måske kan søge om milliardgaranti fra staten, gør hver dag bogen op. De aner ikke, hvor lang tid de kan klare den, før de løber tør for penge.

»Det er et godt spørgsmål, hvor lang bremselaengden er,« siger Jørn Zielke, adm. direktør i Scanenergi.

Selskabet rådgiver og handler energi for virksomheder og er ejet af 12 vestjyske forsyningsselskaber og et nordsjaellandsk.

Selskabet omsatte i 2021 for 789 mio. kr., cirka dobbelt så meget som i 2020. Siden er omsaetningen steget endnu mere. I perioden 2020-2021 faldt soliditetsgraden, altså den finansielle polstring, fra 38,8 til 7,85 pct.

Jørn Zielke har ikke overblik over, om Scanenergi kan komme i betragtning til den garanti på 100 mia. kr, som staten har bebudet for at undgå en finansiel massakre i energisektoren.

»Men hvis det bliver tilfaeldet, vil vi vaere interesseret,« siger Jørn Zielke.

Staten har lavet en liste over godt 55 danske og udenlandske energiselskaber, der er såkaldt balanceansvarlige og godkendt til støtten. På listen står Scanenergi.

El er blevet en kostbar vare

Faelles for de fleste af selskaberne er, at de lige nu sejler i ekstremt turbulent vand pga. energipriser, der er eksploderet. Regnskabsteknisk skal selskaberne stille enorme garantier til rådighed, da den råvare, de handler med, er blevet så kostbar.

»De finansielle kontrakter, vi har indgået for at daekke vores fastprisaftaler af med kunderne, er blevet mange flere penge vaerd. Vaerdien af dem bliver opgjort dagligt, og af dem skal der stilles sikkerhed og garantier til bankerne, til Nord Pool og til Nasdaq. Det beløb er vokset meget voldsomt, og den sikkerhedsstillelse presser os på likviditeten. Det samme gør det, at vi skal købe energi ind til kunderne til de stigende priser,« forklarer Jørn Zielke. for garantiordningen.

»Det gode svar er desvaerre lige nu en pasmelding,« siger han.

»Vi har lavet frivillige afdragsordninger for kunderne, så det vaerktøj har vi brugt. Men hvis det bliver et stort omfang, og der bliver stor forskel mellem, hvad kunderne skal betale og de penge, vi skal laegge ud, kan det blive nødvendigt at søge garanti. Men det er for tidligt at sige noget praecist nu,« siger Claus M. Andersen.

Ubetalte regninger

Lige nu er hans største bekymring kunderne.

»Lige nu er der dobbelt så mange kunder, der har svaert ved at betale elregningen fra sidste vinter, og vi er selvsagt bekymrede for, om det er en snebold, der lige nu bliver skubbet foran os. Rent demografisk er vi en kommune med mange lavindkomstborgere. Energipriserne har en social skaevhed i sig, så vi forventer et højt antal borgere, der får det svaert,« siger Claus M. Andersen.

Også Jørn Zielke er bekymret for kunderne, som i hans tilfaelde er virksomheder, der bliver ramt af højere regninger, der kraever et højt likviditetsberedskab.

»Vi har fastprisaftaler med mange af kunderne, men jeg er da bekymret for dem, der ikke har det. Så jeg hilser velkommen, at man fra politisk side forsøger at lave nogle aftaler, der kan afhjaelpe,« siger Jørn Zielke.

Også energihandelsvirksomheden Powermart, der ikke handler på vegne af kunder, står på listen over virksomheder, der er godkendt til at søge om garantien. Men der er ingen planer om at søge, siger Powermarts adm. direktør og medejer Anders Borchsenius Rasmussen.

»Nej, vi har ikke behov for garantien. Situationen er klemt, som den er det for mange virksomheder i vores branche. Men vores likviditet er fin,« siger han.

Også for Powermart er det de store garantier over for bankerne og børserne og energimarkedspladserne, der er en udfordring.

»Med de høje prisniveauer følger højere garantikrav – det er helt naturligt. Vores bekymring går på, at bankerne – både i Danmark og i resten af Europa – i stigende grad ikke er villige til at godkende de forhøjede garantirammer, der er nødvendige for at drive forretning,« siger Anders Borchsenius Rasmussen.