Federal Reserve anklages for at lege med verdens økonomi
De kraftige rentestigninger har sendt dollaren op i den højeste kurs i 20 år, og det har globale konsekvenser.
En renteforhøjelse på trekvart procentpoint anses for givet, når den pengepolitiske komité i USA’s centralbank tirsdag og onsdag samles til møde.
Nok er inflationen faldet, siden den nåede 9,1 pct. i juni, men den er fremdeles 8,3 pct., og kerneinflationen er steget fra 5,9 pct. i juni og juli til 6,3 pct. i august.
Tallet gør det umisforståeligt, at inflationen nu er funderet i alle hjørner af amerikansk økonomi og derfor så meget svaerere at få bugt med for Federal Reserve System (Fed).
At inflationen for alvor har bidt sig fast, understreges af, at priserne på transport og energi faldt med henholdsvis 24,1 og 46,1 pct. fra juli til august.
Energien har vaeret den drivende kraft i inflationen, men at kerneinflationen stiger i samme periode, som energipriser falder kraftigt, afspejler udfordringerne for medlemmerne af Feds pengepolitiske komité.
På bordet, når mødet åbner tirsdag, ligger den nyeste prognose fra Feds egne økonomer.
Den seneste prognose er blot tre måneder gammel, men ganske positiv ved at forvente en økonomisk vaekst på 1,7 pct. såvel i år som naeste år stigende til 1,9 pct. i 2024.
Senere prognoser fra en raekke storbanker og andre peger i en ganske anden retning.
I 1. halvår har USA vaeret i recession defineret som to på hinanden følgende kvartaler med negativ vaekst.
Forventningerne til 2. halvår lyder på økonomisk vaekst, men derefter peger stadigt flere prognoser på, at USA i de første tre kvartaler af 2023 vil få negativ vaekst, og at recessionen dermed indfinder sig igen.
Recessionsperspektiver
»Federal Reserve Banks altoverskyggende fokus er at få bragt inflationen ned på målsaetningen på 2 pct. Det er vores vurdering, at centralbanken ikke ønsker at sende økonomien i recession, men omvendt synes villig til at risikere en recession for at bringe inflationen ned på 2 pct.,« skriver Jay H. Bryson, cheføkonom i Wells Fargo & Co., i sin seneste analyse af amerikansk økonomi.
Centralbanken venter recession i de første tre kvartaler af 2023 med en bund på ÷2,3 pct. i 2. kvartal.
»En beskeden recession naeste år er overvejende sandsynlig. Den nuvaerende situation med høj inflation har to konsekvenser, der begge rammer vaekstudsigterne: Ikke alene har den skyhøje inflation fået Federal Reserve Bank til at føre en stram pengepolitik; den har i de seneste kvartaler også ført til en udhuling af reallønnen,« betoner han.
Resultatet vil vaere en periode med indskraenkninger i privatforbruget og dermed i detailhandelen, hvilket får verdens største økonomi til at bevaege sig i recessionen, der »dog hverken behøver at blive lang eller dyb«.
»Vi forventer, at centralbanken vil fastholde sin stramme pengepolitik i 2023 og tidligst begynde at løsne grebet, når der er klare tegn på, at inflationen naermer sig de 2 pct. Dette ventes at ske om et års tid, hvor vi regner med at se stigende arbejdsløshed, og samtidig er det vores vurdering, at Federal Reserve Bank da vil begynde at saenke renten igen,« forklarer Jay H. Bryson.
Konkret regner Wells Fargo & Co. med, at den ledende rente i USA vil blive saenket med 1,75 procentpoint fra 3. kvartal 2023 til og med 2. kvartal 2024.
»Ud fra disse forudsaetninger mener vi, at et økonomisk opsving vil begynde mod slutningen af 2023 og i begyndelsen af 2024, men at det vil blive af moderat styrke,« slår cheføkonomen fast.
Coronapandemien
Et andet aspekt af den pengepolitiske stramning er, at renten på et 30-årigt fastforrentet boliglån nu er oppe i 6,375 pct., hvilket er en fordobling siden årsskiftet.
Konsekvenserne er allerede maerkbare og vil praege boligmarkedet et godt stykke ind i fremtiden – isaer, hvis arbejdsløsheden begynder at stige, hvilket mange økonomer forventer. Usikkerhed omkring boligen og beskaeftigelsen har historisk altid fået forbrugerne til at beholde tegnebogen i baglommen.
De senere år har også leveret anskuelighedsundervisning i de økonomiske følger af en pandemi.
Så sent som i weekenden erklaerede USA’s praesident Joe Biden i et interview med CBS, at coronapandemien er overstået.
»Pandemien er ovre. Vi har stadig problemer med covid. Vi har fortsat meget, der skal gøres … men pandemien er forbi,« sagde praesidenten.
Udtalelserne kommer samtidigt med, at der i USA i gennemsnit dagligt er 400 coronarelaterede dødsfald, hvilket ifølge Johns Hopkins University i Baltimore er blandt de højeste i verden for øjeblikket. Naesthøjest er Japan.
Der er da også kun et par uger siden, at Biden-regeringen bad Kongressen om milliarder af dollars til vaccinationer og til at opretholde testfaciliteterne i det vidtstrakte land.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har i den forgangne uge meddelt, at man »kan se enden på pandemien«, men det forudsaetter, at verdens lande »ikke svaekker den hidtidige agtpågivenhed«.
Siden pandemien begyndte, er der i USA registreret flere end 95 mio. smittetilfaelde, og godt 1 mio. mennesker er døde med covid-19.
Dollarkursstigningen
Federal Reserves renteforhøjelser har haft den ikke uventede bivirkning, at dollaren er steget kraftigt i forhold til ikke mindst euroen.
Ledende rente
Rente 10-årig statsobligation