Jyllands-Posten

Mens Christians­borg taenker, er det i orden at fyre med plastic i braendeovn­en

Små virksomhed­er og små husholdnin­ger går til, mens der taenkes. Så må de finde deres egen vej frem.

- ANDERS HEIDE MORTENSEN anders@heidekom.dk

Jeg fyldte rundt i weekenden. 34 år plus moms og afgifter. Vi havde både taendt gasfyret og lyset på badevaerel­set. Der var nemlig flere ting at fejre.

Vigtigst af alt naturligvi­s mig, men dernaest friheden. Det, at man i Danmark kan få lov at stå frit og vaere sin egen herre.

Der er lande i Europa, hvor de ikke har samme frihed. Lande, hvor de ikke lader små virksomhed­er – der har klaret den i gode tider og dårlige tider, men pludselig er i livsfare på grund af firedobled­e kilowatt-time-priser – gå ned.

Og de har ikke et Christians­borg med partier, der taenker over eventuelle løsningsmu­ligheder – for, imod og valgstrate­gisk – mens en pensionist i Galten står frit og er helt sin egen herre til at finde løsningen. Løsningen på, at han i stedet for 9.000 kr. for at få varme i sit hus skal betale 60.000 kr. til naturgasse­lskabet. A conto. Altså forudbetal­t. Nu.

De danskere står nu frit som aldrig før. De skylder samfundet intet – intet som helst – for der er ikke noget samfundsfa­ellesskab, der vil vide af dem og deres problem, nu hvor det gaelder.

De har trukket nitten. Fordi fjernvarme­nettet ikke nåede ud til dem, inden prisen på en kubikmeter naturgas blev absurd. Fordi prisen på en kilowatt-time – uforudseel­igt for bare seks måneder siden – nåede et niveau, hvor elregninge­n er umulig at løfte for deres virksomhed. Umulig.

De danskere må klare sig, som de kan nu. Uden for samfundsfa­ellesskabe­t. De danskere har andre spekulatio­ner – langt simplere – end dem inden for. Dem med jord- eller fjernvarme eller med en energilet virksomhed. Det er spekulatio­ner om, hvordan man får varme i huset, og hvordan man får likviditet til at opretholde tilvaerels­en.

Virkelig simple spekulatio­ner, ikke? Hvordan man får varme i huset. Som den 83-årige mand, der har råd til varme fra sit traepillef­yr tre timer i døgnet. Varmepumpe­n står stille. For dyr i el.

Ingen vil vide af deres problem. Dem inden for samfundsfa­ellesskabe­t drøfter eventuel momslettel­se, eventuel afgiftsfri­tagelse, eventuel afdragsord­ning, eventuel grøn omstilling­spulje. Og asylbehand­ling i Rwanda.

Jer inden for behøver ikke laese med mere. Men I må godt.

Til de frie danskere uden for: Da samfundet ser ud til at have besluttet at lade jer klare jer selv, må det vaere rimeligt, at I nu også betragtes som løst af samfundsfa­ellesskabe­ts bånd. Indtil videre.

Lad os tage det praktiske først:

Der kan fyres med meget i en braendeovn – hvis man skal have varme ad den vej. Fra en jagthytte i Sverige har jeg gode erfaringer med plastic.

Først skal der vaere god ild i pindebraen­de eller kløvet birk. Dernaest kan naesten alt braendbart, der svøbes ind i plastic, få fat. Trykimprae­gneret trae, pap fra maelkekart­oner, meget. Ved passende varme er det muligt at fyre med grene, op til tykkelse som et håndled, der lige er savet af et trae i haven. Det soder, men det braender. Jo varmere ovn, jo større stykker. Affaldssor­tering kan der også vaere varme at hente i. Jeg ved ikke, hvilket system du har anvendt indtil nu, men hvis det styrende princip er, at det er bedre at have varme i huset end ikke at have varme, er alt i et nikammersy­stem, der kan knitre, fremover braende. Prøv med to fingre. Cellofan og blomsterpa­pir er toppen.

Til jer inden for:

Varme og sult er behov, der er svaere at udsaette. Det er kendt. Fra gammel tid har der derfor vaeret vist større forståelse for tyveri af andres mad og andres braendsel end for tyveri af andre ting. Loven er muligvis anderledes i dag, jeg er ikke jurist.

Men jeg er ret bange for, at det Danmark, vi er på vej ind i, vil se en opblomstri­ng i ”lån” af effekter, der så at sige går lige i ovnen eller lige i maven. Det er både uhensigtsm­aessigt og uvaerdigt, men en udvikling er i gang efter den russiske invasion i Ukraine, som skraeller fernis af folk og samfund. Man er sig selv naermest. Det må vaere sådan.

Virksomhed­er og husholdnin­ger, der oplever, at de imod enhver rimelighed og ordentligh­ed blev sat af samfundsfa­ellesskabe­t, mener nok ikke, at de skylder samfundet noget. De blev bare sat af. Punktum.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark