Mens Christiansborg taenker, er det i orden at fyre med plastic i braendeovnen
Små virksomheder og små husholdninger går til, mens der taenkes. Så må de finde deres egen vej frem.
Jeg fyldte rundt i weekenden. 34 år plus moms og afgifter. Vi havde både taendt gasfyret og lyset på badevaerelset. Der var nemlig flere ting at fejre.
Vigtigst af alt naturligvis mig, men dernaest friheden. Det, at man i Danmark kan få lov at stå frit og vaere sin egen herre.
Der er lande i Europa, hvor de ikke har samme frihed. Lande, hvor de ikke lader små virksomheder – der har klaret den i gode tider og dårlige tider, men pludselig er i livsfare på grund af firedoblede kilowatt-time-priser – gå ned.
Og de har ikke et Christiansborg med partier, der taenker over eventuelle løsningsmuligheder – for, imod og valgstrategisk – mens en pensionist i Galten står frit og er helt sin egen herre til at finde løsningen. Løsningen på, at han i stedet for 9.000 kr. for at få varme i sit hus skal betale 60.000 kr. til naturgasselskabet. A conto. Altså forudbetalt. Nu.
De danskere står nu frit som aldrig før. De skylder samfundet intet – intet som helst – for der er ikke noget samfundsfaellesskab, der vil vide af dem og deres problem, nu hvor det gaelder.
De har trukket nitten. Fordi fjernvarmenettet ikke nåede ud til dem, inden prisen på en kubikmeter naturgas blev absurd. Fordi prisen på en kilowatt-time – uforudseeligt for bare seks måneder siden – nåede et niveau, hvor elregningen er umulig at løfte for deres virksomhed. Umulig.
De danskere må klare sig, som de kan nu. Uden for samfundsfaellesskabet. De danskere har andre spekulationer – langt simplere – end dem inden for. Dem med jord- eller fjernvarme eller med en energilet virksomhed. Det er spekulationer om, hvordan man får varme i huset, og hvordan man får likviditet til at opretholde tilvaerelsen.
Virkelig simple spekulationer, ikke? Hvordan man får varme i huset. Som den 83-årige mand, der har råd til varme fra sit traepillefyr tre timer i døgnet. Varmepumpen står stille. For dyr i el.
Ingen vil vide af deres problem. Dem inden for samfundsfaellesskabet drøfter eventuel momslettelse, eventuel afgiftsfritagelse, eventuel afdragsordning, eventuel grøn omstillingspulje. Og asylbehandling i Rwanda.
Jer inden for behøver ikke laese med mere. Men I må godt.
Til de frie danskere uden for: Da samfundet ser ud til at have besluttet at lade jer klare jer selv, må det vaere rimeligt, at I nu også betragtes som løst af samfundsfaellesskabets bånd. Indtil videre.
Lad os tage det praktiske først:
Der kan fyres med meget i en braendeovn – hvis man skal have varme ad den vej. Fra en jagthytte i Sverige har jeg gode erfaringer med plastic.
Først skal der vaere god ild i pindebraende eller kløvet birk. Dernaest kan naesten alt braendbart, der svøbes ind i plastic, få fat. Trykimpraegneret trae, pap fra maelkekartoner, meget. Ved passende varme er det muligt at fyre med grene, op til tykkelse som et håndled, der lige er savet af et trae i haven. Det soder, men det braender. Jo varmere ovn, jo større stykker. Affaldssortering kan der også vaere varme at hente i. Jeg ved ikke, hvilket system du har anvendt indtil nu, men hvis det styrende princip er, at det er bedre at have varme i huset end ikke at have varme, er alt i et nikammersystem, der kan knitre, fremover braende. Prøv med to fingre. Cellofan og blomsterpapir er toppen.
Til jer inden for:
Varme og sult er behov, der er svaere at udsaette. Det er kendt. Fra gammel tid har der derfor vaeret vist større forståelse for tyveri af andres mad og andres braendsel end for tyveri af andre ting. Loven er muligvis anderledes i dag, jeg er ikke jurist.
Men jeg er ret bange for, at det Danmark, vi er på vej ind i, vil se en opblomstring i ”lån” af effekter, der så at sige går lige i ovnen eller lige i maven. Det er både uhensigtsmaessigt og uvaerdigt, men en udvikling er i gang efter den russiske invasion i Ukraine, som skraeller fernis af folk og samfund. Man er sig selv naermest. Det må vaere sådan.
Virksomheder og husholdninger, der oplever, at de imod enhver rimelighed og ordentlighed blev sat af samfundsfaellesskabet, mener nok ikke, at de skylder samfundet noget. De blev bare sat af. Punktum.