Jyllands-Posten

Der er lyspunkter i fortaellin­gen om den invasive, men velsmagend­e signalkreb­s

Signalkreb­s er en invasiv art. Man gør den danske natur en tjeneste ved at fange og spise så mange som muligt.

- MARIE DUEDAHL jpaarhus@jp.dk

Signalkreb­sen har på få år har bredt sig til de fleste åer i Danmark, hvor den kan gøre stor skade. Men der er enkelte lyspunkter i fortaellin­gen om den invasive art.

»Antallet af signalkreb­s er accelerere­t vildt i de senere år, og de breder sig hele tiden. Kampen er tabt i de vandløb, hvor de allerede er. Man kan kun forsøge at undgå, at de kommer til nye åsystemer og vandhuller,« siger Carsten Enemark, naturvejle­der hos Kyst- og Fjordcentr­et ved Randers Fjord.

Signalkreb­s underminer­er åbrinkerne, fordi de laver dybe og lange huller, så åens sider kan styrte sammen. De er også ved at udradere de danske flodkrebs, fordi de tager deres mad og levesteder. Det er nemt at kende forskel på de to arter. Signalkreb­s har en tydelig hvid plet på hver klosaks. Til gengaeld smager de to arter ens.

»Signalkreb­s har ikke nogen naturlige fjender, så lad os spise dem vaek,« siger Carsten Enemark.

Nemme at fange

Signalkreb­s er nemme at fange, også for børn. Man kan købe en såkaldt krebsebrik på nettet, eller man kan lave den selv. Det er en pose med lod og plads til madding, som lokker krebsene til.

»Man kan bruge lidt spegepølse som madding, som krebsene kan lugte. Krebsebrik­ken smides ud i vandet, og når krebsene er kravlet hen til maddingen, er de nemme at traekke op,« siger Carsten Enemark.

Signalkreb­s kan godt nappe, specielt de store, så det er rart at have et par arbejdshan­dsker på de første gange.

Alle over 18 år skal have et lystfisker­tegn for at fange signalkreb­s. Bruger man ruse, kraever det et fritidsfis­kertegn.

»Men pengene herfra går til naturopret­ning, så det er godt formål at støtte,« påpeger Carsten Enemark.

Man skal også lige tjekke, om en privat lodsejer har fiskerette­n, men der findes mange gode fiskestede­r med offentlig adgang.

Til gavn for miljøet i de danske åer slår Rune Lund Sørensen, kok og indehaver af Restaurant Haervaerk, et slag for genindførs­el af krebsegild­et med den invasive art signalkreb­s på menuen. Fotos: Kim Frost

Å på Norddjurs har mange signalkreb­s. Der er et godt stykke ved Gl. Estrup og Allingåbro, hvor man gerne må fiske,« fortaeller Carsten Enemark.

Saesonen for signalkreb­s går fra sommer til langt ind i efteråret.

»De er ikke gået i dvale endnu. Jeg fangede signalkreb­s midt i november sidste år,« siger Carsten Enemark.

For at signalkreb­sene ikke skal sprede sig yderligere, må de kun transporte­res i lukkede beholdere, og transporte­n skal ske til det sted, hvor krebsen skal aflives umiddelbar­t efter.

»Dyrene lider ikke, hvis man smider dem i spilkogend­e vand, en ad gangen. Man aldrig fange flere, end man selv vil spise. Der må ikke gå blodrus i det,« understreg­er Carsten Enemark.

Miljøminis­teriet har udgivet en samling af opskrifter på, hvordan man kan tilberede invasive arter som signalkreb­s og stillehavs­østers. Her er der brugt et omskrevet Uffe Ellemann-citat: If you can’t join them, eat them!

På menuen hos Haervaerk

Restaurant Haervaerk på Frederiks Allé har meget bevidst sat signalkreb­s på menuen. Restaurant­en har en baeredygti­g profil, også når det gaelder havmiljøet.

»Vi serverer ofte signalkreb­sen som velkomstsn­ack, hvor den ligger hel på taller»Alling kenen med hoved og hale. På den måde kan vi bedst fortaelle historien om den invasive art, der ødelaegger vores åbrinker. Vi vil gerne dele vores viden, så andre kan vaere med til at bekaempe den,« siger Rune Lund Sørensen, kok og indehaver af Haervaerk.

Signalkreb­s er gode som snack, forret og oven på en skive franskbrød, og så synes Rune Lund Sørensen, at danskerne skal genindføre krebsegild­et.

»Hvis signalkreb­sen er kogt i den rigtige lage, har den en mere fyldig sødme end rejer. Selv foretraekk­er jeg at spise dem kolde, for der smager de bedst,« siger Rune Lund Sørensen.

Der er kun en lille mundskal fuld mad i hver signalkreb­s, så en forret til en treretters menu kraever fem-seks signalkreb­s pr. mand.

Haervaerk får sine signalkreb­s fra grossistvi­rksomheden

Tilsaet mørkt økologisk øl med lidt sødme i, krondild, løg, peberkorn og laurbaer, men ellers bare brug de grøntsager, du har i køleskabet. RUNE LUND SØRENSEN, KOK OG INDEHAVER AF RESTAURANT HAERVAERK.

Fiskerikaj­en, der saelger skånsomt fanget fisk. De står for at koge signalkreb­sene, da de ikke må transporte­res videre i levende live.

»Man er bange for, at de undslipper i transporte­n og breder sig endnu mere. Det var nemmere før, hvor vi kunne få dem levende ind og koge dem selv, men heldigvis er Fiskerikaj­en gode til at koge signalkreb­s,« siger Rune Lund Sørensen.

Kog dem rigtigt

Det er vigtigt at gøre meget ud af vandet, som krebsene koges i.

»Tilsaet mørkt økologisk øl med lidt sødme i, krondild, løg, peberkorn og laurbaer, men ellers bare brug de

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark