Der er lyspunkter i fortaellingen om den invasive, men velsmagende signalkrebs
Signalkrebs er en invasiv art. Man gør den danske natur en tjeneste ved at fange og spise så mange som muligt.
Signalkrebsen har på få år har bredt sig til de fleste åer i Danmark, hvor den kan gøre stor skade. Men der er enkelte lyspunkter i fortaellingen om den invasive art.
»Antallet af signalkrebs er accelereret vildt i de senere år, og de breder sig hele tiden. Kampen er tabt i de vandløb, hvor de allerede er. Man kan kun forsøge at undgå, at de kommer til nye åsystemer og vandhuller,« siger Carsten Enemark, naturvejleder hos Kyst- og Fjordcentret ved Randers Fjord.
Signalkrebs underminerer åbrinkerne, fordi de laver dybe og lange huller, så åens sider kan styrte sammen. De er også ved at udradere de danske flodkrebs, fordi de tager deres mad og levesteder. Det er nemt at kende forskel på de to arter. Signalkrebs har en tydelig hvid plet på hver klosaks. Til gengaeld smager de to arter ens.
»Signalkrebs har ikke nogen naturlige fjender, så lad os spise dem vaek,« siger Carsten Enemark.
Nemme at fange
Signalkrebs er nemme at fange, også for børn. Man kan købe en såkaldt krebsebrik på nettet, eller man kan lave den selv. Det er en pose med lod og plads til madding, som lokker krebsene til.
»Man kan bruge lidt spegepølse som madding, som krebsene kan lugte. Krebsebrikken smides ud i vandet, og når krebsene er kravlet hen til maddingen, er de nemme at traekke op,« siger Carsten Enemark.
Signalkrebs kan godt nappe, specielt de store, så det er rart at have et par arbejdshandsker på de første gange.
Alle over 18 år skal have et lystfiskertegn for at fange signalkrebs. Bruger man ruse, kraever det et fritidsfiskertegn.
»Men pengene herfra går til naturopretning, så det er godt formål at støtte,« påpeger Carsten Enemark.
Man skal også lige tjekke, om en privat lodsejer har fiskeretten, men der findes mange gode fiskesteder med offentlig adgang.
Til gavn for miljøet i de danske åer slår Rune Lund Sørensen, kok og indehaver af Restaurant Haervaerk, et slag for genindførsel af krebsegildet med den invasive art signalkrebs på menuen. Fotos: Kim Frost
Å på Norddjurs har mange signalkrebs. Der er et godt stykke ved Gl. Estrup og Allingåbro, hvor man gerne må fiske,« fortaeller Carsten Enemark.
Saesonen for signalkrebs går fra sommer til langt ind i efteråret.
»De er ikke gået i dvale endnu. Jeg fangede signalkrebs midt i november sidste år,« siger Carsten Enemark.
For at signalkrebsene ikke skal sprede sig yderligere, må de kun transporteres i lukkede beholdere, og transporten skal ske til det sted, hvor krebsen skal aflives umiddelbart efter.
»Dyrene lider ikke, hvis man smider dem i spilkogende vand, en ad gangen. Man aldrig fange flere, end man selv vil spise. Der må ikke gå blodrus i det,« understreger Carsten Enemark.
Miljøministeriet har udgivet en samling af opskrifter på, hvordan man kan tilberede invasive arter som signalkrebs og stillehavsøsters. Her er der brugt et omskrevet Uffe Ellemann-citat: If you can’t join them, eat them!
På menuen hos Haervaerk
Restaurant Haervaerk på Frederiks Allé har meget bevidst sat signalkrebs på menuen. Restauranten har en baeredygtig profil, også når det gaelder havmiljøet.
»Vi serverer ofte signalkrebsen som velkomstsnack, hvor den ligger hel på taller»Alling kenen med hoved og hale. På den måde kan vi bedst fortaelle historien om den invasive art, der ødelaegger vores åbrinker. Vi vil gerne dele vores viden, så andre kan vaere med til at bekaempe den,« siger Rune Lund Sørensen, kok og indehaver af Haervaerk.
Signalkrebs er gode som snack, forret og oven på en skive franskbrød, og så synes Rune Lund Sørensen, at danskerne skal genindføre krebsegildet.
»Hvis signalkrebsen er kogt i den rigtige lage, har den en mere fyldig sødme end rejer. Selv foretraekker jeg at spise dem kolde, for der smager de bedst,« siger Rune Lund Sørensen.
Der er kun en lille mundskal fuld mad i hver signalkrebs, så en forret til en treretters menu kraever fem-seks signalkrebs pr. mand.
Haervaerk får sine signalkrebs fra grossistvirksomheden
Tilsaet mørkt økologisk øl med lidt sødme i, krondild, løg, peberkorn og laurbaer, men ellers bare brug de grøntsager, du har i køleskabet. RUNE LUND SØRENSEN, KOK OG INDEHAVER AF RESTAURANT HAERVAERK.
Fiskerikajen, der saelger skånsomt fanget fisk. De står for at koge signalkrebsene, da de ikke må transporteres videre i levende live.
»Man er bange for, at de undslipper i transporten og breder sig endnu mere. Det var nemmere før, hvor vi kunne få dem levende ind og koge dem selv, men heldigvis er Fiskerikajen gode til at koge signalkrebs,« siger Rune Lund Sørensen.
Kog dem rigtigt
Det er vigtigt at gøre meget ud af vandet, som krebsene koges i.
»Tilsaet mørkt økologisk øl med lidt sødme i, krondild, løg, peberkorn og laurbaer, men ellers bare brug de