En helt almindelig morgen i Gammel Egå
Det ligner et postkort fra en Morten Korch-film, og fuglene kvidrer. Så rammer en lastbil byen.
Klokken er 6:29, og jeg går ned ad hovedvejen i landsbyen Gammel Egå lige uden for Aarhus. De gamle bevaringsvaerdige landsbyhuse ligger langs vejen og ligner et postkort fra en Morten Korch-film, fuglene kvidrer.
Så rammer en lastbil byen. Man maerker først undergrunden gynge, mens motoren kvaerner sin lyd ud, VROOOOOOMMMM. Lufttrykket fra sidespejlet får bogstaveligt håret til at blafre. Så er lastbilen vaek, og der hviler et sekunds stilhed over byen, inden de naeste lastbiltog kommer vaeltende ind med varer til Aarhus. Det er svaert at høre, hvad man selv taenker. Bilerne er også begyndt at trille ind gennem landsbyen, for det meste med alt for høj fart. De skal på arbejde laengere inde i Aarhus.
Vejrummet er yderst smalt og afgraenses af de gamle huse, som har stået her i flere hundrede år og har overvaeret byens udvikling. Fra da landsbyens gårde med heste i gamle dage dyrkede byens marker, der som et historisk levn stadig i dag straekker sig ud som en stjerneform fra byens midte. Traktorer og personbiler kom siden til, og i 2016 kom så motorvejen. Den skal forbinde Aarhus med Djursland, oplandet nord for Aarhus og resten af Danmark. Det betyder i øjeblikket cirka 6000 biler i døgnet, som drøner ind gennem landsbyen på vej til og fra arbejde, på bekostning af landsbyens huse, men vigtigst af alt også på bekostning af menneskernes helbred.
Klokken er nu 7:35. Vejrummet tillader et smalt fortov, nogle steder kun med en enkelt raekke fortovsfliser. Der er ikke plads til en cykelsti. Skolebørnene begynder nu at trille ud fra husene på deres cykler, de skal ned på Sølystskolen.
Jeg står i landsbyens vejkryds ved Mejlbyvej/Eghøjvej, mens cyklisterne cykler afsted på fortovet, da ingen fornuftig foraeldre lader sit barn cykle på vejen her. De stopper op ved krydsningshellen ved kirken og virrer med hovedet for at finde et hul i strømmen af biler, hvor de kan løbe over vejen med cyklen i hånden.
Familien i huset på hjørnet fortalte den anden dag, at de var blevet bange, da en lastbil kom ned gennem landsbyen fyldt med gods. En jerndel rev sig løs fra lastbilen og ramte deres vindueskarm til badevaerelset.
Lisbeth på den anden side af vejen skrev i byens Facebookgruppe samme dag meget praecist det, vi allesammen taenker. BARE der snart kommer vejarbejde igen – for så er trafikken, støjen og rystelserne i jorden vaek – og vi kan traekke vejret igen.
Formand for Gammel Egå Faellesråd
Bare der snart kommer vejarbejde igen – for så er trafikken, støjen og rystelserne i jorden vaek – og vi kan traekke vejret igen.
Klokken er nu 8:10 – jeg kigger op på kirken, som knejser over landsbyen. Den har stået der siden Middelalderen.
Bilerne og lastbilerne moser fortsat løs ude på Mejlbyvej og skaber en nu konstant tunnel af infernalsk støj, fortovet og husene ryster. I eftermiddag kører alle bilerne igennem igen – de skal hjem.
Og i morgen starter det hele forfra.